Højesteret: Afgørelsen om assisteret selvmord ligger hos politikerne

Hvis ikke politikerne formår at tage stilling til spørgsmålet om assisteret selvmord, er dommerne parate til at ændre på fortolkningen, fastslår den britiske højesteret

Med lov skal land bygges. Og det er politikerne, der vedtager lovene, og domstolene, der fortolker dem i praksis. Men hvis ikke politikerne formår at tage stilling til spørgsmålet om assisteret selvmord, er dommerne parate til at ændre på fortolkningen.

Det fastslår den britiske højesteret. I sidste uge afviste den øverste britiske retsinstans tre sager, som handler om personer, der ikke selv er i stand til at tage deres eget liv, fordi de er lammede. De er dermed afskåret fra at omgå britisk lov og rejse til en selvmordsklinik i udlandet, eksempelvis i Schweiz.

De tre sagsøgere har argumenteret for, at det bør være deres ret til at få hjælp til at afslutte livet, når det ikke længere er udholdeligt og at det bør være muligt at få den hjælp, uden at deres hjælpere risikerer at blive tiltalt for ulovlig assistance til selvmord.

Højesterets ni dommere skulle således tage stilling til, hvorvidt Storbritanniens forbud mod at få hjælp til at begå selvmord strider mod respekten for privatlivet og familielivet, som er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Syv ud af de ni dommere afviste at give sagsøgerne medhold. Men samtidig fastslog fem mod fire dommere, at de var klar til at se på principperne igen, hvis ikke politikerne kan finde en løsning.

”Parlamentet har nu muligheden for at se på, hvorvidt paragraf to i loven om selvmord skal mildnes eller ændres,” sagde retspræsident David Neuberger til medierne om den paragraf, som giver fængsel i op til 14 år for personer, der hjælper en anden til at tage sit liv.

To af højesteretsdommerne mente, at den britiske lov allerede nu strider mod menneskeretskonventionen.

”Jeg er nået til den klare konklusion, at vores lovgivning ikke er i overensstemmelse med rettighederne i konventionen. Efter at have nået den konklusion ser jeg meget få fordele og meget store ulemper ved ikke at erklære lovene for uforenelige, hvorefter parlamentet er frit stillet til at rette op den uoverensstemmelse,” sagde højesteretsdommer Brenda Hale således til den britiske avis The Guardian.

Det er blandt andet Brenda Hales bemærkninger, som giver sagsøgerne håb, herunder Paul Lamb, som har været totalt lammet siden et trafikuheld.

”Jeg er meget stolt af mig selv. Jeg ved, at loven vil blive ændret. Jeg har ikke begået en kriminel handling. Derfor fortjener jeg heller ikke at blive straffet på denne måde,” siger Paul Lamb til nyhedsstationen BBC.

En anden sagsøger er Jane Nicklinson, som er enke efter Tony Nicklinson. Han døde, efter at hans sag blev afvist ved landsretten, men enken har valgt at fortsætte sagen.

”Jeg er skuffet over, at vi har tabt, men det er et meget positivt skridt, at parlamentet nu skal diskutere dette,” siger hun til den lokale avis Wiltshire Times.

Højesterets afgørelse kommer, samtidig med at det britiske parlament er i gang med at behandle et forslag om assisteret selvmord, som er fremsat af arbejdspartiet Labours overhusmedlem, lord Charles Falconer. Han har fremsat et forslag, som er baseret på lovgivningen i den amerikanske delstat Oregon.

Men det er et forslag, som bliver afvist af den tidligere handicapsportsudøver Jane Campbell, der er tværpolitisk medlem af Overhuset.

”Hvad der er så foruroligende for mig og mange andre uhelbredeligt syge og handicappede mennesker er, at den hurtige løsning med hjælp til at dø bliver fremmet i stedet for de mange allerede eksisterende alternativer, som er at foretrække, og som har været afgørende for mit liv,” skriver hun i det katolske magasin The Tablet.

Ifølge avisen The Daily Telegraph har både den konservative premierminister, David Cameron, og vicepremierminister Nick Clegg fra De Liberale Demokrater sagt, at de ikke støtter forslaget, men at deres partimedlemmer af Overhus og Underhus vil være fritstillet, når der skal stemmes om forslaget.