Man henrettede en uskyldig dreng

Han er kendt som det yngste menneske, der nogensinde er blevet dømt til døden i USA. For 70 år siden blev den kun 14-årige sorte dreng George Stinney henrettet i den elektriske stol, fordi man mente, han havde myrdet to piger. Nu har en amerikansk domstol erklæret ham uskyldig

Havde George Stinney levet i dag, ville han være fyldt 84 år. Han havde måske nydt sit otium, haft børn og børnebørn omkring sig og set tilbage på et langt liv.

I stedet blev han som 14-årig uskyldigt dømt i en mordsag og henrettet i den elektriske stol. En stol, fængselspersonalet måtte placere en tyk telefonbog på, for at elektroderne kunne nå hans spinkle krop. 

Sagen rejser igen debatten om dødsstraf i USA - men trækker samtidig også tråde til raceurolighederne i dag, mener eksperter. 

George Stinney bliver ofte refereret til som den yngste person, der nogensinde er blevet henrettet i USA. I 1944 blev han dømt af en jury i sydstaten South Carolina for at have tævet to jævnaldrende piger til døde.

Et vidne havde set de tre børn plukke blomster sammen, og det blev det fældende bevis mod drengen, der tilstod at have dræbt de to piger.

George Stinney blev henrettet blot tre måneder efter. Selve retssagen tog tre timer, og en jury bestående af 12 hvide mænd brugte kun 10 minutter på at nå frem til en kendelse – nemlig at George Stinney var skyldig.

Hans familie og særligt søsteren Amie Ruffner har de seneste syv årtier utrætteligt kæmpet for at få taget sagen op igen, og søsteren har holdt fast i, at hendes bror var sammen med hende hele dagen og derfor ikke kunne have stået bag mordet på de to piger.

I januar i år lykkedes det langt om længe familien at få åbnet den 70 år gamle sag.

"Vi mener, at vi her har muligheden for at gøre en forskel og rette op på en fejl, der har eksisteret i 70 år," sagde en af familiens advokater, Matt Burgess, dengang til CNN.

"South Carolina betragter stadig George Stinney som en morder. Det, føler vi, at vi må gøre noget ved."

Søsteren udtalte i den forbindelse, at George Stinney blev tvunget til at tilstå mordet:

"Politiet havde brug for nogen at skyde skylden på, så de brugte min bror som syndebuk," sagde den 77-årige kvinde til CNN.

I de få sagsakter, der er tilbage fra 1944, har politibetjenten H. S. Newman noteret, at George Stinney erkendte sig skyldig i drabene. Derudover skulle han angiveligt have peget på konkrete skjulesteder, hvor politiet kunne finde de genstande, han havde brugt til at dræbe pigerne med.

Politibetjenten skriver blandt andet:

"Jeg arresterede en dreng med navnet George Stinney. Derefter kom han med en indrømmelse over for mig, hvor han fortalte, hvor jeg kunne finde et 15 inches (38 centimeter, red.) langt jernrør. Han sagde, at han lagde det i en grøft cirka seks feet (1,8 meter, red.) fra cyklen."

Men i sagsakterne fremgår det også, at anklageren ikke præsenterede håndfaste beviser for, at den 14-årige dreng skulle være skyldig, og at der ikke blev indkaldt nogen vidner i sagen.

Derudover blev sagen lukket efter blot få timers behandling.

Og det var på ingen måde i orden. Det afgjorde dommer Carmen Tevis Mullen i går og kaldte George Stinneys straf "usædvanlig" og "grusom". 

Den tragiske sag om George Stinney trækker tråde helt op til i dag og er et eksempel på den dystre historie, som har været med til at øge mistilliden til det amerikanske retssystem blandt sorte. 

Det mener Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

"I 1944 havde man i sydstaterne stadigvæk Jim Crow-systemet, der gjorde det meget svært for sorte at opnå retfærdighed i det amerikanske retssystem. De sorte blev dengang dømt efter en anden skala end hvide i sydstaterne. De sorte var andenrangsborgere, som ikke skulle mænge sig med hvide. De havde ikke ret til at stemme og kunne i værste fald risikere at dø ved lynching eller henrettelse," forklarer han.

"Sagen om George Stinney passer ind i fortællingen om Jim Crow-systemet, og ved at genoplive den konkrete sag kommer den til at indgå i den nutidige racedebat. Ferguson-sagen og også Eric Garner-sagen fra i år viser, at racespørgsmålet stikker dybt, og mange sorte stadig i dag ikke har tillid til det amerikanske retsvæsen og det amerikanske politi," siger han og understreger, at en sag som denne befæster det indtryk, som mange sorte amerikanere har af, at de bliver behandlet anderledes end de hvide.

"Og på mange måder er det også berettiget," tilføjer han. 

Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, kalder sagen om George Stinney "hjerteskærende" og "umenneskelig".

Men den er langtfra enestående, fastslår hun. I nyere tid er over 150 dødsdømte i USA blevet frigivet på grund af nyt bevismateriale, DNA-test eller fordi den virkelige morder er stået frem. 
 
"Jo flere historier der kommer frem om uretfærdige retssager, desto mere er man i USA begyndt at komme tvivl om, hvorvidt dødstraf er retfærdigt. Sagen om George Stinney vil formentlig blive anset for at være ekstraordinær, men selvfølgelig giver den endnu engang anledning til at tage spørgsmålet om dødsstraf op, for sagen trækker tråde helt op til i dag. Uretfærdigheden eksisterer jo stadig, og faktum er, at risikoen for at havne på dødsgangen er markant større, hvis du er sort og fattig," siger hun og forklarer, at det blandt andet skyldes, at mange sorte ikke selv har råd til advokat og derfor får en beskikket.

Og det er sjældent en fordel for den mistænkte. 

TV: Se nyhedsklip fra TV-stationen WTOC om den genåbnede mordsag her.

De senere år har den folkelige og politiske opbakning til dødsstraffen været faldende i USA.

Flere delstater har indstillet henrettelser af fanger på dødsgangen efter en voldsom kritik af de såkaldte giftindsprøjtninger, og i hele USA er antallet af henrettelser årligt faldet fra 98 i 1999 til 39 sidste år.

Samtidig er antallet af dødsdomme ifølge menneskerettighedsgruppen Amnesty International faldet med mere end to tredjedele siden slutningen af 1990erne.

Trine Christensen fra Amnesty International understreger, at dødsstraf er den ultimative krænkelse af menneskerettighederne - og hun håber, at sagen om George Stinney kan få flere til at forstå, hvor forkert det er: 

"Det er en straf, som man aldrig kan gøre om, og det er et levn fra vores fortid, som menneskeheden bør gøre op med, fordi den er så dybt krænkende. Flere nyere sager har desuden vist, at retssikkerheden ikke er god nok – heller ikke i USA,” siger hun.

Ifølge en Gallup-måling fra sidste oktober bakker 60 procent af amerikanerne op om dødsstraffen, hvilket er den laveste andel målt i fire årtier.

For blot to årtier siden var 80 procent af befolkningen tilhængere af dødsstraffen.

Skiftet falder sammen med en nedgang i amerikanernes bekymring over kriminalitet.

Mens ni ud af 10 amerikanere i 1992 sagde, at der var mere kriminalitet i samfundet end i det foregående år, sagde kun to tredjedele det samme i 2013.