10 vigtigste ting at vide om kønsselektering

Når vordende forældre bruger teknologi til at afgøre deres ufødte barns køn og aborterer barnet, hvis det ikke har det ønskede køn, kaldes det kønsselektering. Foto: Illustration: Morten Voigt

Verden over bliver pigebørn fravalgt ved fødslen, fordi forældre af forskellige årsager foretrækker drenge. Her er det vigtigste at vide om kønsselektering

1. Hvad er kønsselektering?

Kønsselektering er, når vordende forældre bruger teknologi til at afgøre deres ufødte barns køn og aborterer barnet, hvis det ikke har det ønskede køn.

2. Hvorfor foretrækker mange mennesker i verden sønner frem for døtre?

Forkærligheden for sønner hænger ofte sammen med patriarkalske traditioner. I mange lande er sønner mere eftertragtede end døtre, fordi de traditionelt er dem, der fører slægten videre og arver familiens jord og ejendom. piger

LÆS OGSÅ:Indvandrere aborterer tusindvis af piger i Vesten

I lande såsom Indien opfattes døtre som en økonomisk belastning, idet der skal betales medgift ved ægteskab, og fordi det er sønner og svigerdøtre - og ikke døtre - der tager sig af forældrene i alderdomme.

3. Hvorfor er antallet af kønsbestemte aborter steget?

I 1980'erne begyndte ultralydsteknologi at blive udbredt som en metode til at afgøre et ufødt fosters køn. Siden 1980'erne er teknologien blevet billigere og nemmere at bruge, og derfor breder den sig nu til flere dele af verden. Det samme gælder abort.

4. Spiller samfundsforandringer også en rolle?

Ja. De faldende fødselsrater - det forhold, at den gennemsnitlige familiestørrelse bliver mindre - har en stor betydning. Hvis forældre kun ønsker sig et eller to børn, tillægges hver fødsel endnu større vægt af forældrene, der er mindre tilbøjelige til blot at blive ved med at føde børn, indtil de får en søn.

LÆS OGSÅ: Kvinder under massivt pres for at fjerne pigefostre

5. I hvilke lande er brugen af kønselektering størst?

Ifølge en undersøgelse fra FN's befolkningsfond, UNFPA, er Kina det land, hvor kønskløften mellem nyfødte drenge- og pigebørn er størst. Her fødes der 117,8 drenge for hver 100 piger. Næst efter Kina følger Armenien, Aserbadjan, Georgien, Albanien, Vietnam, Indien, Pakistan, Montenegro og Singapore.

6. Hvad er konsekvenserne af, at der fødes betydeligt flere drenge end piger?

Forskere knytter den øgede kønskløft sammen med sociale dårligdomme såsom forøgede kriminalitetsrater, flere voldtægter og seksuelle overgreb, trafficking af kvinder, bortførelser af piger og barnebrude. Ifølge prognoser vil millioner af unge mænd i fremtiden have vanskeligt ved at finde ægtefæller på grund af kvindeunderskuddet.

7. Hvad gør de berørte lande for at bekæmpe kønsselektering?

Kønsselektering er forbudt ved lov i 36 lande verden over. Men forbuddet er ofte vanskeligt at håndhæve.

LÆS OGSÅ: Millioner af piger bliver sorteret fra verden over

8. Hvilke slags familier gør typisk brug af kønsselektering?

Alle slags familier - både rige og fattige, analfabeter og højtuddannede - bruger teknologien til at sikre sig sønner. I mange lande er fordelingen mellem nyfødte drenge og piger størst i de velstående delstater, men voksende adgang til prisbillig kønsbestemmelse gør, at fænomenet også i stigende graf er udbredt i fattige områder.

9. Er religion en faktor?

Det ser ikke sådan ud. Kønsbestemte aborter praktiseres på alle kontinenter af både hinduer, muslimer, buddhister, konfucianere og kristne.

10. Hvad kan man gøre ved problemet?

Første skridt i de enkelte lande er at gøre kønsselektering ulovligt og at holde de, der overtræder loven, til ansvar. Dernæst kan man oplyse forældre om døtres værdi og forsøge at gøre kønsselektering til tabu. Ligestillingspolitikker kan være med til at give piger og kvinder øget status i samfundet, og øget velfærd i form af eksempelvis pensioner og ældrehjælp kan gøre aldrende forældre mindre afhængige af at have en søn.