Psykologers tavshedspligt under pres

MED AFSTEMNING Hundredvis af psykologer kæmper i disse dage for at beskytte deres moralske hjerteblod, tavshedspligten. Men de skyder sig selv i foden, mener jurister

Hvornår er det rimeligt, at psykologen bryder sin tavshedspligt?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en åben fejde mellem mindst 400 psykologer på den ene side og Dansk Psykolog Forening samt Østre Landsret på den anden. Årsagen er, at landsretten vil tvinge psykologen Merete Lindholm til at fortælle, hvad hun så, da en tolk i 2002 angivelig viste hende billeder af soldater, der mishandlede krigsfanger. Men hun nægter, og i lang tid bakkede hendes fagforening op. Men nu har den skiftet holdning, og det har fået hundredvis af psykologer til at frygte for deres adelsmærke, tavshedspligten, og dermed også hele fagets troværdighed.

LÆS OGSÅ: Psykologer vil fritages for vidnepligt

Hvis ikke en soldat kan have ubetinget tillid til, at psykologen overholder sin tavshedspligt, kan psykologen slet ikke arbejde. Det samme gælder alle andre klienter, forklarer Merete Lindholm.

Men de vrede psykologer er ude på et sidespor, mener flere juridiske eksperter. For tavshedspligten er ikke til for at sikre psykologernes troværdighed, men kun for at hjælpe deres klienter. Og når tavsheden må brydes, er det derfor ikke et angreb på psykologerne, men fordi hensynet til det, klienten holder hemmeligt, vægtes højere end klientens tillid til psykologen, forklarer lektor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Jeg bliver presset ind i en dommer-rolle

Hendes kollega, professor Eva Smith, går endnu længere:

Retten beder hende jo ikke om at udlevere følelser, men udelukkende kontante oplysninger om, hvad hun har set. De skyder sig selv i foden ved at køre spørgsmålet om deres troværdighed så voldsomt op, siger hun.