Præst på kant med tavshedspligt

Kamilla Bech Holtens begravelse i Frederiksberg Kirke fredag d. 26 september 2008. Her ses præsten Egon Lausen. - Foto: Bax Lindhardt

Biskop Kresten Drejersgaard, Fyns Stift, vil have redegørelse fra præst Egon Lausen, der har udtalt sig til medierne om afdøde tv-vært Kamilla Bech Holtens sidste tid og forhold til sin eksmand

Har sognepræst Egon Lausen, Kerte Sogn på Fyn, der var sjælesørger for tv-værten Kamilla Bech Holten og stod for hendes bisættelse i Frederiksberg Kirke, brudt sin tavshedspligt?

Det bliver nu undersøgt, efter at biskoppen over Fyns Stift, Kresten Drejergaard, er blevet opmærksom på, at Egon Lausen til flere medier har fortalt om Kamilla Bech Holten og de sidste dage i hendes liv. Under overskrifter som De elskede hinanden til døden, og Hun blev kun 36, men Kamilla havde et godt liv, har præsten blandt andet fortalt om den kræftsyge tv-værts forhold til sin eksmand, operachef Kasper Bech Holten.

Han har været meget selvpromoverende i denne sag, siger Kresten Drejergaard, der har besluttet at bede Egon Lausen om en samtale og en redegørelse for forløbet for at finde ud af, om han har forbrudt sig mod sin tavshedspligt.

Det, der skal til for at overtræde sin tavshedspligt, er, at man fortæller offentligheden eller i privat sammenhæng noget, som man er kommet under vejrs med i kraft af sin stilling som præst. Tavshedspligten kan kun brydes, hvis en præst bliver bekendt med, at der er en, der vil begå en forbrydelse. Så kan han give politiet et tip. Men får en præst at vide, at en person har gjort noget ulovligt, skal præsten gå rundt med den viden resten af sine dage, siger Kresten Drejergaard.

Han tilføjer, at der i denne sag også kan være tale om et brud på almindelig anstændighed, og den skal præster også underlægge sig.

Jeg synes, at præster skal blande sig i den offentlige debat på alle måder, men det går ikke, hvis man går og snager i andres private forhold. Det ser ikke pænt ud, siger biskoppen.

Sager om præsters brud på tavshedspligten er yderst sjældne. Kresten Drejergaard kan kun huske en sag tilbage i 1980erne, da han var medlem af præsteforeningens bestyrelse, hvor en præst gik for langt i forhold til at udtale sig til offentligheden.

Sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Viborg, der er formand for Den danske Præsteforening, har ikke kendskab til andre sager om tavshedspligt.

Når præsters tavshedspligt er så vigtig, er det jo for, at man skal kunne have tryghed og tillid til præsten, og at man kan tale med ham i et rum af fortrolighed, siger Per Bucholdt Andreasen.

Reglen for præsters tavshedspligt er stadfæstet i Danske Lov fra 1683. Her hedder det blandt andet, at en præst må ikke åbenbare, hvad nogen for hannem i lønlig skriftemål bekient haver, med mindre det kunde undgå noget forrædderi, eller ulykke, som ved præstens åbenbarelse kunde forekommis; Og dog bør dens navn, som det bekient haver, så vidt muligt er forties.

Præsters tavshedspligt nærmer sig det absolutte, men der er dog en afværgepligt i den, siger Lisbet Christoffersen, der er ekspert i kirke- og religionsret.

Hun peger på, at mediernes dækning af Kamilla Bech Holtens sygdom, død og skilsmisse fra Kasper Bech Holten afdækker et modsætningsforhold mellem loven og tidens tendens til, at folk gerne vil være på.

Her har vi en situation, hvor hele konceptet er skiftet fra at sikre, at alting kan være så privat som muligt, og til at alle og enhver udtaler sig offentligt om skyld og ansvarsfordeling. Den ene part i sagen er død, mens den anden er meget levende og bliver stegt over sagte ild i offentligheden. Har præsten i denne situation prøvet at forhindre en ulykke eller forræderi vedrørende sandheden?

Til Fyens Stiftstidende har Egon Lausen medgivet, at han er gået til stregen, men at han følte sig nødsaget til at stå frem.

Der opstod en hetz mod Kasper Bech Holten, og jeg mente, at det var kirkens job at mane til forsoning og tilgivelse, siger han til avisen.

remar@kristeligt-dagblad.dk