Politikere vil præsters tavshedspligt til livs
Når præster og gejstlige får kendskab til seksuelle overgreb på børn, skal de glemme alt om tavshedspligt, lyder det fra både oppositionen og konservativ politiker
Debatten om seksuelle overgreb i den katolske kirke rammer nu også folkekirken. Flere politikere på Christiansborg vil have undersøgt reglerne for præsters tavshedspligt – ikke bare blandt katolske, men blandt alle landets præster.
– Tro må ikke overskygge lovgivning. Præster må ikke udvikle sig til at være et religiøst politi- væsen – så ligner vi jo de stater, vi ikke vil sammenligne os med, siger kirkeordfører Karen Klint (S) og fortsætter:
– Alle borgere i Danmark har en særlig anmeldepligt for forhold, der vedrører børn og unge under 18 år. Det har religiøse repræsentanter også. Derfor bør en gejstlig person ikke gemme sig bag en tavshedspligt.
Som loven er i dag, er præsters tavshedspligt udvidet i forhold til andre faggruppers tavshedspligt. Præster er undtaget den generelle anmeldepligt i sager om børn, med mindre en anmeldelse er nødvendig for at afværge en fremtidig forbrydelse.
SF kan ikke se nogen gyldige grunde til, at gejstlige ikke skal indberette kendskab til overgreb på børn og har derfor kaldt kirkeministeren og justitsministeren i samråd.
Formanden for kirkeudvalget , Britta Schall Holberg (V), vil først udtale sig efter samrådet, men siger alligevel:
– Der er en pointe i, at der for præster er vide grænser for tavshedspligten i forhold til det, folk fortæller dem. Men vi må have afklaret de juridiske regler for tavshedspligten også i forhold til noget så voldsomt som overgreb på børn, siger hun.
Politikernes udmelding kommer i forlængelse af de seneste dages massive kritik af den danske katolske biskop Czeslaw Kozon, som forleden udtalte til Kristeligt Dagblad, at kirken hverken er forpligtet til at undersøge fire-fem gamle sager om overgreb på børn eller til at anmelde eventuelle nye sager til politiet.
I Det Konservative Folkeparti er der uenighed. Kirkeordfører Rasmus Jarlov er ikke enig med Steen Konradsen (K), der også er medlem af kirkeudvalget, som siger:
– Børns beskyttelse går forud for alt andet. Jeg kan ikke forestille mig situationer i samfundet, hvor børns tarv tilsidesættes – slet ikke, når det gælder seksuelle overgreb på børn. Her har jeg ingen respekt for, at præster henviser til deres tavshedspligt, siger Steen Konradsen.
Han mener ikke, det er tilstrækkeligt, at præster blot har anmeldepligt, hvis anmeldelsen kan forhindre fremtidig forbrydelse.
– Selvom et overgreb ligger år tilbage, så kan en anmeldelse hindre yderligere overgreb. For vi ved jo fra andre sager, at det ofte ligger i de personers adfærd, at de begår flere overgreb, siger han.
Men Rasmus Jarlov mener ikke, at man skal pille ved præsters tavshedpligt.
– For tavshedspligten betyder nok i sidste ende, at der kommer færre overgreb på børn. De mennesker, der kan være tilbøjelige til at begå overgreb, har også et behov for at tale med præsten og få en form for terapi. Hvis man afskaffer præsters tavshedspligt, vil ingen fremover fortælle præsterne om de seksuelle overgreb. Det vil give større problemer for en masse børn, siger Rasmus Jarlov, der understreger, at tavshedspligten må vige sin plads, hvis præsten skønner, at nogen er på vej til at begå et seksuelt overgreb.