Jeg bliver presset ind i en dommer-rolle

"Familien Gregersen" er et stort anlagt portræt af den danske over- og middelklasse i forandringens år fra midten af 1950'erne til midten af 1970'erne. (Foto: Lars Høgsted) Foto: HOLM MAGNUS/POLFOTO

Psykolog Merete Lindholm ved, at hun rent juridisk har pligt til at bryde sin tavshedspligt. Men hun tøver, fordi hun finder det moralsk og psykologfagligt uholdbart

Landsretten har bedt dig bryde din tavshedspligt i sagen om en tolks mulige viden om tortur begået mod krigsfanger i Afghanistan. Har du ikke dermed pligt til at tale?

Det mener jeg ikke. Måske juridisk. Retten kan frigøre en psykolog fra det juridiske ansvar, men aldrig for det moralske og psykologfaglige ansvar for, at det, som er sagt i fortrolighed, ikke kommer videre.

TEMA: Tavshedspligt

Har Dansk Psykolog-forenings formand, Roal Ulrichsen, ikke ret i, at I må følge de gældende regler, som ikke giver psykologer samme tavshedspligt som præster og læger?

Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Psykolog Forening ikke har arbejdet effektivt nok for at få gennemført, at vi får de samme muligheder. Når en soldat går hen til en psykolog, er det for at få en hjælp, han ellers ikke kan få, under beskyttelse af psykologens tavshedspligt. Retssystemet har også brug for hjælp, men den kan de få så mange andre steder fra end psykologer. For eksempel politiet.

Påvirker det ikke sagen, at der kan være tale om ganske alvorlige forbrydelser begået i Afghanistan i 2002?

Jeg har den opfattelse, at da Danmark besluttede at sende unge danske mænd og kvinder til Afghanistan, har de næppe været naive. De må have vidst, at krig er fuld af nød og elendighed og kan være overordentlig beskidt. Der er ingen grænser for den ondskab, soldater bliver vidner til. Når vi nu har sendt dem ud, har vi også pligt til at hjælpe med at få dem på fode igen, som får det svært. Og i arbejdet med at hjælpe dem er tavshedspligten et helt afgørende fundament. Bliver den brudt, får det konsekvenser. Ikke bare for forholdet mellem soldater og psykologer, men for forholdet mellem klient og psykolog i det hele taget.

Tager du ikke loven i egen hånd, hvis du ikke samarbejder med retten?

Jeg synes, situationen kan sammenlignes med retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Der var unge mænd, som havde fulgt regeringens opfordring og var gået i tysk krigstjeneste, som danske dommere efter krigen skulle fastsætte en straf for. Det må have været ubehageligt for dem dengang, og jeg føler mig presset ind i en tilsvarende ubehagelig dommerrolle.

Betyder det, at du trodser landsretten og psykologforeningen, fastholder at være tavs og tager straffen for det?

LÆS OGSÅ: Psykologer vil fritages for vidnepligt

Nu foregriber du sagen. Jeg har svære, svære overvejelser. Jeg har overvejet det siden landsrettens afgørelse for et halvt år siden. Hvis jeg har besluttet mig for, hvad jeg vil gøre i sagen, vil jeg i hvert fald ikke sige det nu. Det meddeler jeg i retten på onsdag. Jeg har trods alt så meget respekt for retten, at den ikke skal få mit svar gennem medierne.