Tag en pille og glem traumatiske oplevelser

MED AFSTEMNING Forskere er på vej med ny pille, der gør det muligt at glemme voldsomme begivenheder. Overfald, trafikuheld og seksuelt misbrug kan blive slettet fra hukommelsen. Men hvad sker der, hvis pillen falder i de forkerte hænder, spørger forskerne selv

Skal det være muligt for mennesker at glemme traumatiske oplevelser?

Det spørgsmål kan inden for kort tid blive relevant, idet forskere er på vej med en ny pille, der kan udviske minder forårsaget af en traumatisk oplevelse. Mennesker, der for eksempel har været udsat for seksuelt misbrug eller overværet et mord, og som ikke kan få anden hjælp, kan med pillen blive fri for mindet af den voldsomme oplevelse. Det skriver det britiske magasin Wired magazine.

LÆS OGSÅ: Et tidligt møde med døden. Et livslangt forhold til angsten

Tidligere troede forskerne, at hukommelsen fungerer som en film, der husker præcise billeder og detaljer fra hele vores liv, men nu har de nu fundet ud af, at selve det at huske noget ændrer på minderne. Derudover har de fundet ud af, at hjernen fastholder minder ved brug af en håndfuld kemikalier, og at en sammensætning af få forskellige kemikalier i form af en pille kan betyde, at minder kan slettes fra hukommelsen.

Den kliniske psykolog Alain Brunet fra McGill University i Montreal, Canada, har opnået imponerende resultater ved at bruge en betablokker til at behandle traumatiserede mennesker. Betablokkeren, som er medicin, der egentligt bruges til behandling af forhøjet blodtryk og hjertekramper, indeholder også et stof, som kan ændre traumatiserede menneskers følelsesmæssige hukommelse. Det betyder, at de mennesker, der har været ude for voldsomme oplevelser, fortsat tydeligt kan huske begivenheden. Men den følelsesmæssige hukommelse ændres. Frygten forsvinder ikke, men den ændres, så den ikke længere er invaliderende, beretter forskerne.

De resultater, vi får, efterlader mig nogle gange målløse, fortæller Alain Brunet til Wired magazine. Han fortsætter:

Det er mennesker, som har været ude af stand til at leve et normalt liv, og alligevel kan de efter blot et par sessioner blive sunde igen.

En af Alain Brunets patienter, Lois, blev seksuelt misbrugt som barn og giftede sig som voksen med en mand, der også misbrugte hende, indtil han hængte sig i deres hjem. Nogle år senere blev hendes datter dræbt, da hun blev ramt af en lastbil. Lois verden brød sammen, da hendes datter blev dræbt:

Hele mit liv havde jeg holdt sammen på det hele. Men da jeg hørte, at min datter var død, begyndte jeg at hulke, og jeg kunne ikke stoppe igen. Jeg følte denne smerte, som, jeg troede, ville slå mig ihjel, forklarer hun.

Lois deltog i Brunets forsøg, hvor hun skulle indtage betablokkeren, inden hun skulle læse sin livshistorie højt. Efter fem ugers behandling begyndte hun at kunne mærke en forskel. Hvor hun tidligere blev ved med at græde, efter hun havde læst sin livshistorie, stoppede hun med at græde, når hun havde læst historien færdig.

Det var forskellen, beskriver hun og fortsætter: Jeg kunne stadig huske alt det, der var sket, og det gjorde stadig meget ondt, men nu begyndte jeg at føle, at jeg kunne leve med det.

Andre vil argumentere for, at voldsomme begivenheder ikke bare skal behandles med medicin, men i stedet skal behandles gennem samtaleterapi for at undgå posttraumatisk stress. Men samtaleterapi, som ellers er et meget populært redskab, kan være mere til skade end til gavn, mener forskerne. En undersøgelse foretaget af det amerikanske militær viser, at debriefing af fredsvogtere fra Kosovo ikke førte til hurtigere helbredelse, men til et større alkoholmisbrug. Det hænger sammen med, at hukommelsen ændrer minderne, når vi tænker på dem. Forsøger man at huske en traumatisk begivenhed kort tid efter, den har fundet sted, kan det forstærke den frygt og stress, som er en del af erindringen. Det skyldes, at vores nuværende følelser og viden bliver en del af mindet.

Selvom Alain Brunets forsøg med at ændre den følelsesmæssige hukommelse viser imponerende resultater, er mange af hans patienter fortsat traumatiserede. Derfor er det nødvendigt at udvikle et medikament, som går målrettet efter at ændre hukommelsen. Todd Sacktor, som er neurolog ved Columbia University i USA, har fundet et stof, virker direkte på hukommelsen. Hans forsøg med rotter viser, at stoffet virker, og at rotterne ikke længere kan huske specifikke ting:

Det var utroligt nemt. Vi skulle blot bestille stoffet fra det kemiske katalog og så give det til dyrene. Du kunne se dem glemme tingene, forklarer Sacktor.

Til forskel fra Brunet arbejder Sacktor altså på ikke blot på at slette det følelsesmæssige minde, men selve oplevelsen fra hukommelsen. At få renset hukommelsen kan ændre livet for mange mennesker, som på forskellig vis lider af smerte. Det gælder både mennesker, som har været udsat for overgreb ligesom Lois, men også mennesker, der lider af kronisk smerte, OCD, og posttraumatisk stress kan blive hjulpet, idet forskerne kobler de lidelser sammen med hukommelsen. For eksempel lider nogle mennesker af store smerter, fordi deres nervesystem fortsat husker en smerte. Med et stof, som kan slette hukommelsen, håber Sacktor, at man kan slette nervesystemets minde om smerten, så nerverne bliver nulstillet, og smerten forsvinder.

Alligevel mener forskerne ikke, at det er uproblematisk at udvikle et stof, der har til formål at ændre på hukommelsen. Der er mange etiske overvejelser forbundet med at ændre på hukommelsen. For eksempel kan man overveje, hvordan vi vil undgå, at vi begynder at slette vores fortid, hvis vi synes, den er ubehagelig? Og hvordan sikrer vi os, at pillerne ikke lander i de forkerte hænder? Todd Sacktors frygt er netop, at de forkerte får fat i stoffet:

Mit værste mareridt er, at en ond diktator får fat i det. Man kan gøre alle mulige forfærdelige ting med disse stoffer, fortæller Sacktor bekymret.

På trods af risikoen fortsætter forskerne med deres arbejde. De mener, at det ville være forkert ikke at hjælpe mennesker, der lider, når de har muligheden for at hjælpe dem.