Må børnebørn besøge bedsteforældre, der ryger?

Mor ryger cigaret hjemme og udsætter sin datter for passivrygning.. Foto: Nicolai Howalt/ Denmark

Flere rygere oplever, at de skal stoppe rygningen, hvis de vil have fysisk kontakt med børnene i den nærmeste familie. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal småbørn ikke være i lokaler, hvor der har været røget, selv efter udluftning, og det er den type anbefalinger, der kan skabe kløfter mellem generationerne

En holdningsændring. Det er, hvad Lone Sommerlund på 76 år fra Risskov ved Aarhus har oplevet gennem det sidste årti. Hvor hun engang kunne kysse sine børnebørn, kæle med dem og læse for dem fra sit skød, er det scenarie i dag udelukket. Pasning af småbørnene i hendes familie overlades ikke længere til hende, og hun mærker, at venner, hun før har givet kram, nu møder hende med afsky.

De lærer deres børn, at de skal passe på med at være i nærheden af mig. Gå din vej, du er farlig, kan børnene i min nære familie finde på at sige til mig, siger Lone Sommerlund.

Det er rygning, der er skyld i familiens afstandstagen til Lone Sommerlund. Det er en vane, hun har holdt ved lige, siden hun var 20 år, og hendes omgangskreds har altid kendt hende som ryger. 22 gange om dagen går hun ud i sit bryggers for at dulme afhængigheden, men de sidste år er presset på hendes rygervaner intensiveret i så høj en grad, at hun føler sig skubbet bort af familie og venner.

I middelalderen ville jeg nok være blevet anmeldt som heks af gamle venner og fanatiske familiemedlemmer. Det er ikke morsomt. Folk omkring mig har levet med det her al den tid, de har kendt mig. Men inden for de sidste syv til otte år er det, som om det er blevet mere i orden, at man gerne må lære sine børn at sige, at de skal holde sig væk, når de ser mig, siger Lone Sommerlund.

Ser man på udviklingen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger siden dengang, Lone Sommerlunds børnebørn var små, er familiens reaktioner måske heller ikke så overraskende. Først var der rygelovens indførelse i 2007, og så sent som i efteråret 2013 blev der udgivet en pjece, der skærpede anbefalingerne vedrørende børns færden i rygerhjem. I pjecen frarådes det, at børn befinde sig i hjem, hvor der har været røget, da selv vanlig udluftning ikke er nok til at fjerne de giftstoffer, der vurderes skadelige for småbørn.

Jørgen Falk er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen og har arbejdet med rygeområdet de sidste 25 år. Han finder det beklageligt, at personer som Lone Sommerlund oplever at blive skubbet væk af familien, men siger, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler ud fra familieetik, men udelukkende ud fra sundhedsvurderinger.

LÆS OGSÅ: Skal den personlige frihed indskrænkes, hvis det redder liv?

Det er klart, at det er fantastisk trist, hvis det her øgede fokus på passiv rygning skal medføre, at man dropper relationen til bedsteforældrene eller familiens seniorer. Det er ikke hensigten, for det er en væsentlig del af livet, at man har de her relationer. Vi har altid sagt, at man skal gå efter røgen og ikke efter rygeren. Og derudover skal folk heller ikke blive overhysteriske over for rygning. Men det er vigtigt, at bedsteforældre og ældre, der får besøg af småbørnsfamilier også forholder sig til, at der er en risiko, når man udsætter andre for stofferne i tobaksrøg, siger Jørgen Falk.

I oktober sidste år behandlede Kristeligt Dagblads brevkasse Spørg om livet et spørgsmål fra en bedstemor, der af sin svigerdatter blev nægtet besøg af sit barnebarn, fordi bedstemoderen røg indenfor i sit eget hjem.

De bor tæt på mig i en skøn lejlighed. Alligevel har jeg kun set mit barnebarn cirka en gang om måneden, skrev den pensionerede pædagog, der på det tidspunkt havde været bedstemor i et år.

Jeg ønsker ikke at forsvare rygning, for det er noget møg. Men da jeg begyndte for mange år siden, vidste man ikke bedre. Da jeg dengang kom til København fra provinsen, blev jeg ugleset, fordi jeg ikke røg. Og nu bliver jeg ugleset, fordi jeg ryger.

Den udvikling i synet på rygning hænger sammen med ændrede normer på det område, der også påvirker vores moral og dermed vores sociale relationer, mener familieforsker Per Schultz Jørgensen.

Der opstår nye konventioner, der gør op med tidligere adfærd, når man bliver mere bevidst om eksempelvis faren ved rygning. I dag er rygning og lugten af røg noget vi slet ikke kan holde ud hvis vi er holdt op med at ryge vel at mærke. Men der var engang, hvor alle ved bordet sad og røg. Der er altså med tiden blevet skabt en brudflade mellem de gamle konventioner og de nye, siger han.

Når der på den måde opstår nye konventioner, bryder det med tidligere normer for god og ordentlig adfærd, og det er jo lige præcis, hvad der sker med bedstemoderen. Hun kommer i klemme, fordi hun stadig lever efter de gamle normer. Og her opstår der virkelig en problemstilling, for hvad skal man som forælder gøre, når det er den rygende bedstemor, der skal hente barnet i børnehaven?

Skal man så bare lade det passere og ligge søvnløs om natten, fordi man udsætter sit barn for en sundhedsfare, eller skal man konfrontere bedsteforældrene og fortælle dem, at de enten skal stoppe helt med at ryge, eller også må de ikke hente barnet længere?, spørger han og understreger:

Det er her, etikken virkelig kommer ind i billedet, for som ansvarlige forældre kan man ikke bare lade problemet ligge.

En del bedsteforældre tager selv initiativ og søger rådgivning, når de gerne vil kvitte cigaretterne for at blive en større del af familien. Det forklarer Beate Simonsen, der er projektmedarbejder på telefontjenesten Stoplinjen, som er et organ under Sundhedsstyrelsen.

Vi snakker med en del borgere, der giver udtryk for, at der er pres fra omgivelserne og pres fra offentlige side for, at man stopper med at ryge. Og der møder vi også mange bedsteforældre, der snakker om, at de vil være røgfrie for at kunne opleve deres børnebørn, leve længere eller for at være en del af deres familie. I samtalen gør vi så det, at vi spørger ind til betydningen for personen selv. Om de kan se, at det vil være en fordel at være røgfri, siger Beate Simonsen.

Og netop der opstår der en problematik, der ikke bare handler om børnenes sundhed, men om bedsteforældrenes væsen, som man forsøger at lave om på.

Lars-Henrik Schimdt, der er professor på institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, mener, at Sundhedsstyrelsen i et forsøg på at gøre børn sundere i realiteten går ind og rammer et kærlighedsforhold mellem børn og bedsteforældre, som Sundhedsstyrelsen overhovedet ikke bør nærme sig. Man er gået for langt i kampen mod rygerne, mener han.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger går ind og rammer et af de ømmeste punkt, man overhovedet kan ramme: Truslen om et kærlighedstab. Det er det, senioren lider under. Forældrene handler med reference til barnets ve og vel argumenteret igennem Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men Sundhedsstyrelsen går for tæt på efter min opfattelse. Man tror, at man kriminaliserer røgen, men det, man kriminaliserer, er i realiteten den enkelte ryger, siger Lars-Henrik Schmidt og fortsætter:

Man vil gerne have en ikke-rygende bedstemor. En, der aldrig har været i nærheden af røg; og så er det i virkeligheden bedstemoderens hjem, man ikke vil have. Men hele hendes væren er hendes hjem. Jo ældre man bliver, jo mere hænger man sammen med sit hjem og sine ting. Man har minderne, og man har håbet i børnene. Men hvis man ikke engang kan håbe, at de kommer til jul, så er det håb truet.

Og så er vi i den situation med det konkrete eksempel her, at magtbalancen er forvredet mellem forældrene og bedsteforældrene. Forældrene kan leve uden bedsteforældrene, men bedsteforældrene kan ikke leve uden forældrene. De er i afvikling. Derfor er det også bedsteforældrene, man ser kæmpe for samkvem til deres børnebørn, siger han og afslutter: De oplyste forældre vil kun deres barn det bedste. Men måske er det værd at tage chancen og lade barnet passe af bedstemoderen for at holde relationen ved lige. For at gøre det patetisk, så er det i sidste ende et spørgsmål om kærlighed over for videnskab.