Må læger arbejde for medicinalindustrien?

Læger, der rådgiver om medicin, har sommetider økonomisk tilknytning til firmaerne bag medikamenterne. Det sår tvivl om troværdigheden, mener flere

HPV-vaccinen, der tilbydes alle 12-årige piger i børne-vaccinationsprogrammet for at beskytte dem mod livmoderhalskræft, bør også tilbydes drenge, idet den sandsynligvis kan beskytte dem mod andre kræftformer samt visse kønssygdomme.

Sådan lyder budskabet i disse dage fra nogle læger og organisationer. Det forholder sig bare sådan, at afsenderne af budskabet også har økonomisk tilknytning til medicinalfirmaet, der producerer vaccinen.

LÆS OGSÅ: Minister: Læger skal oplyse om samarbejde og indtjening

En af dem er overlæge Carsten Sand på Bispebjerg Hospitals klinik for kønssygdomme. Han har flere gange offentligt anbefalet en udbredelse af den såkaldte HPV-vaccine, så den også omfatter drenge og mænd. Dog viser det sig også, at han flere gange er blevet lønnet som temabogsforfatter og foredragsholder af lægemiddelvirksomheden Sanofi Pasteur-MSD, som netop har udviklet vaccinen. Og forleden lancerede organisationen Sex & Samfund en storstilet kampagne for HPV-vacciner til drenge, og kampagnen er sponsoreret af selvsamme virksomhed. I årene 2010-2013 har foreningen modtaget 990.000 kroner fra virksomheden til HPV-oplysning.

Ovenstående er ikke enkeltstående tilfælde. I Dagbladet Information har det tidligere været fremme, at læger anbefaler diabetes-patienter at bruge insulin, der koster næsten dobbelt så meget som andre type insulin-præparater. Den medicin, lægerne anbefaler, er Levemir og Lantus, for det står nemlig i den danske diabe-tesvejledning, at denne medicin er den bedste. Problemet er bare, at vejledningen er udarbejdet af læger, som har tilknytning til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der netop producerer Levemir.

Tilbage står spørgsmålet: Anbefaler sundhedspersoner visse medikamenter, fordi de mener, de er de bedste, eller fordi de er i lommen på pengemændene?

Generalsekretær i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen afviser, at pengene fra vaccineproducenten påvirker organisationens holdninger. Sex & Samfund fortæller på sin Facebook-side og egen hjemmeside, at den har modtaget støtte fra virksomheden, så offentligheden kan se, hvordan det hænger sammen.

Det er ikke et samarbejde det er os, der har et budskab, og det har vi, uanset om vi bliver støttet eller ej. Selvfølgelig har vaccineproducenten en egeninteresse, det er fuldstændig åbenlyst, men det er os, der mener det her. Vi har tidligere modtaget støtte fra andre virksomheder, men vi er absolut ikke konsulenter for dem.

Praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas tror heller ikke, at eksempelvis en læge, der får penge fra en medicinalvirksomhed, nødvendigvis siger noget, som denne ikke mener. Men udefra er det bare ikke altid til at gennemskue, at firmaerne har valgt at arbejde sammen med en lægelig ekspert, der er glad for deres produkt:

Jeg tror på, at lægerne siger det, de tror på. Men det er jo også derfor, at medicinalvirksomhederne synes, at netop de læger er interessante at arbejde med. Læger, som er modstandere af et produkt, bliver jo aldrig benyttet som rådgivere. Det, der er problematisk etisk set, er, at det ikke altid er synligt, hvem der står bag. Nogle gange står en lægelig ekspert eller en patientforening som afsender af budskabet, selvom det i lige så høj grad er firmaet, og det bør altid fremgå. Problemet her er i virkeligheden lægerne, for medicinalfirmaerne ved, at vi har en interesse de er sat på jorden for at lave noget medicin og tjene nogle penge på det. Lægerne derimod får en dobbeltrolle, som er meget ugennemskuelig, siger hun.

Det er alt for vanskeligt at gennemskue, som det er nu, og det bør der gøres noget ved. Hvis et medicinalfirma siger noget, tager man det med et gran salt, men hvis der kommer en læge, som også er ekspert, og siger noget, tror man mere på det, og det er medicinalvirksomhederne jo klar over og spiller på. Derfor skal der være gennemsigtighed, så alle ved, hvilke interesser der er på spil.

Også formanden for landets praktiserende læger, Henrik Dibbern, ser det som et stort problem, at grænserne krydses. Hans grundsynspunkt er, at den enkelte læge må vælge, hvem han eller hun arbejder for.

Man kan kun tjene én herre, og hvis det er sådan, at man har valgt at arbejde med industrien, og det kan der være gode grunde til, så må man fravælge at være rådgiver for sine kolleger eller det offentlige, for så har man fået et interessekonfliktproblem.

Henrik Dibbern mener, man bør nedsætte nogle uvildige udvalg, hvor formanden absolut ikke må have nogen relationer til medicinalindustrien eller andre, og så kan han eller hun få lov til at være dommer over for de andre. Så kan vedkommende se på, hvor tæt et samarbejde en kollega har med industrien, og hvilken vægt det skal tillægges, når der skal skrives noget om lægens rådgivning.

Hos Læger uden sponsor, som er et netværk af læger og medicinstuderende, som ønsker at fremme uafhængighed af kommercielle interesser i såvel forskning som patientbehandling, mener man, at det er fuldstændig grotesk, at de mennesker, som udstikker faglige retningslinjer, samtidig er i forbindelse med industrien.

Den faglige vurdering, vi modtager, kan være farvet af kommercielle hensyn, og det er ikke i orden. Myndighederne og andre, der har brug for faglig sparring, bliver nødt til at spørge folk, der ikke har noget i klemme, siger talsperson Thorsten Schumann, som til daglig er overlæge i psykiatrien i Region Syddanmark.

Han mener ikke, det så meget handler om den enkelte læge, der skriver en recept på noget medicin, da det er en forsvindende dråbe i havet. Problemet opstår derimod, når nogle skriver retningslinjer og anbefaler et bestemt præparat det er de læger, der har magten.

Det er ikke tilfældigt, at medicinalindustrien er med her, for den ved, der er penge i det. Og når den er det, så er det ikke længere uvildige udsagn.

Men der skal ikke være et forbud mod et samarbejde med industrien eller offentlige myndigheder, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han har selv flere gange siddet i såkaldte advisory boards, som rådgiver industrien. Men det er meget vigtigt, at der bliver holdt en armslængde mellem parterne.

Nogle af de læger, der er kommet i klemme, har formentlig gjort det i god tro, men de har bare ikke erklæret deres habilitet, og så opstår problemet. Vi skal være bedre til at opdrage kommende generationer i, hvordan de holder en afstand. Hvis der er penge mellem industrien og en læge eller myndighederne og en forsker, så skal det fremgå klart, og den enkelte skal være opmærksom på at bevare sin selvstændighed holde hovedet koldt og ikke lade sig præge.