Forening: Hvor små børn skal vi redde?

En indisk grænsesoldat kropsvisiterer en mand i Kashmir nær grænsen til Pakistan. Indiske soldater skød i går ni muslimske separatister i Kashmir. (Foto: Nordfoto/Reuters) Foto: Vincent Hazat/Vincent Hazat / PhotoAlto

MED AFSTEMNING Forældreforening og medlem af Etisk Råd efterlyser fast grænse for, hvor små nyfødte børn læger skal redde

Selvom en gravid dansk kvinde allerede føder i 23. uge, er lægerne i de senere år blevet så gode til at redde ekstremt for tidligt fødte børn, at barnet i flere tilfælde overlever den meget tidlige fødsel.

Og grænsen vil i fremtiden formentlig rykkes yderligere. I lande som Sverige, USA og England har lægerne reddet børn, som er født i uge 22.

LÆS OGSÅ:En alt for tidlig, men nødvendig død

Men der er for lidt viden og fokus på de langsigtede helbreds- og indlæringsproblemer og de sociale og psykologiske følger for de omkring 4.600 danske børn, som hvert år fødes for tidligt.

Det mener formanden for Landsforeningen Præmatures Vilkår, Karina Rothoff, som efterlyser en lovmæssig grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
|
Karina Rothoff vil ikke pege på, hvor behandlingsgrænsen skal gå, men hun henviser til Holland, hvor der er indført en grænse ved fulde 24 uger.

Herhjemme er det op til lægerne i fællesskab med forældrene at vurdere, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt født barn.

- Man kan ikke have så udflydende en grænse, hvor vi ikke har taget endelig stilling til, hvad der er barn, og hvad der er foster, siger Karina Rothoff til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Etisk set er det helt forkert, at man på én hospitalsgang foretager sene provokerede aborter så sent som i uge 22, mens man et andet sted på hospitalet slås for at redde børn, som fødes på nogenlunde samme tidspunkt.

Provst Søren Peter Hansen fra Det Etiske Råd er enig. Derimod afviser flere læger, blandt andet overlæge Ane Lando fra Neonatalklinikken på Rigshospitalet, behovet for en fast grænse.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker ikke en grænse, men støtter, at der tages sundhedsfagligt stilling til det enkelte barn.

-- Ensomhed er, når mobilen er slukket. Sådan har jeg det, så jeg ved godt, jeg er afhængig, siger Rasmus Blomqvist, til højre, der sammen med vennen Mads Gramkow skal begynde i gymnasiet efter sommerferien. -- Foto: Kristian Djurhuus. Foto: Flemming Krogh