Fedtskatten havde slet ikke til formål at forbedre dit helbred
Ny dansk forskning afslører, at den tidligere VK-regerings fedtafgift handlede om at finansiere skattelettelser og ikke om at forbedre folkesundheden - hvilket ellers var politikernes officielle forklaring
Den omdiskuterede fedtafgift, der blev afskaffet i 2013, blev officielt indført for at forbedre folkesundheden. Men det var ikke det reelle hovedformål.
Afgiften skulle i virkeligheden først og fremmest finansiere skattelettelser, viser forskning fra Københavns Universitet. Det skriver Videnskab.dk.
"Der var ikke blik for, at fedtafgiften skulle forbedre folkesundheden. I stedet var det politiske sigtemål at finansiere skattelettelser i skattereformen, og fedtafgiftens størrelse blev derfor sat derefter," konkluderer Torben Jørgensen, leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) og professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.
Torben Jørgensen er forskningsansvarlig for den nye undersøgelse, der er blevet udgivet i tidsskriftet Health Policy.
Læs også: Forsker: Udmelding om mættet fedt er alt for unuanceret
For at forstå baggrunden for fedtafgiften skal vi tilbage til 2008, hvor den daværende regering, bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti, nedsatte en forebyggelseskommission, som skulle undersøge, hvordan sundheden i befolkningen kunne øges.
I april 2009 kom kommissionen med en rapport, der blandt andet anbefalede en afgift på særlige fødevarekategorier med mættet fedt, såsom fede mejeriprodukter.
Læs også: Er lidt fedt virkelig en fordel?
Samme forår fremlagde VK-regeringen et politisk udspil til en ny skattereform - Forårspakke 2.0 - med skattelettelser, især til folk der betalte topskat.
Skattelettelserne kunne blandt andet lade sig gøre, da regeringen i samme ombæring havde tænkt sig at indføre afgifter på usunde fødevarer med et højt indhold af mættet fedt.
Læs også: Undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme
Afgiften på mættet fedt - den såkaldte fedtafgift, også kendt som fedtskatten - forventedes at give en ekstra indtjening på 1,5 milliard kroner plus moms, samtidig med at den skulle få befolkningen til at spise mindre usundt og leve længere.
Nu viser en ny forskningsartikel, efter en gennemgang af dokumenter fra Folketingets hjemmeside, at afgiftens størrelse først og fremmest blev sat ud fra præmissen om, at den skulle indbringe 1,5 milliard kroner til statskassen - ikke at den skulle gøre befolkningen sundere.
Læs også: Forskere: Ikke overraskende, at sodavandsafgift var nyttesløs
"De politiske begrundelser bag fedtafgiftens endelige størrelse gik ikke på, at afgiften skulle hjælpe på folkesundheden. Til gengæld nedjusterede Skatteministeriet den endelige fedtafgift ud fra præmissen, at den bare behøvede at indbringe 1,5 milliard kroner til statskassen. Det var på trods af, at Forebyggelseskommissionen havde rådet VK-regeringen til en højere afgift, hvis den skulle have virkning på folkesundheden," siger Torben Jørgensen.