Ny lov sætter lægens fortrolighed til debat

Læger frygter, at ny lov vil bryde deres tavshedspligt over for patienterne. Tidligere medlem af Det Etiske Råd mener, det vil få praktiserende læger til at begå civil ulydighed

Den 1. september træder en ny ændring af sundhedsloven i kraft, som de fleste praktiserende læger i teorien burde bifalde. 

Hvis Fru Jensen bliver dårlig uden for lægens åbningstid og kommer på sygehuset, kan personalet med et hurtigt opslag på computeren få adgang til Fru Jensens patientjournal og dermed til information direkte fra Fru Jensens familielæge om hendes diagnose og den medicin, hun tager.

Alligevel har rigtig mange læger rundt omkring i Danmark det skidt med den lovændring, der nu er lige om hjørnet. Den piller nemlig, ifølge dem, ved noget helt grundlæggende i deres selvforståelse: Tavshedspligten.

1.100 læger har skrevet under på, at loven er et brud på den tavshedspligt, de normalt har, når en patient træder ind i deres klinik, og sendt deres betænkning til Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i begyndelsen af august. Hovedargumentet er, at en praktiserende læge normalt vil bede om patientens tilsagn, hvis han videregiver informationer om dem. Men ifølge den nye bekendtgørelse, skal lægen taste en række informationer ind til brug for regionerne, med eller uden samtykke fra patienten.

Én af underskriverne er seniorforsker ved Københavns Universitet og praktiserende læge Lotte Hvas, der er tidligere medlem af Det Etiske Råd.

”Der er ingen tvivl om, at tavshedspligten er truet med den nye lov,” siger hun.

”For mig at se handler det om, at begrebet vidensdeling er blevet meget populært. Vi skal dele viden. Det er mange gange hensigtsmæssigt, men det går altså ud over tavshedspligten."

Ifølge den nye bekendtgørelse skal de praktiserende læger indsende patienternes diagnoser til regionen. Hvis patienterne lider af en eller flere folkesygdomme som depression eller diabetes, skal det desuden indberettes til Statens Serum Institut. Her skal oplysningerne ifølge loven bruges til forskning, planlægning og kontrol. 

For Lotte Hvas betyder dette punkt, at hun sandsynligvis kommer til at bryde loven, når den træder i kraft. 

”Jeg tror, de fleste læger vil sætte lægeløftet højest, også selvom de begår en form for civil ulydighed. Gennem historien har der været tider med meget uetisk lovgivning i forhold til sundhed. Og her har man set, at lægeløftet altid kommer først,” siger hun.

I et debatindlæg i Politiken bakker fire andre læger op om kritikken og skriver, at den nye lov reelt betyder bødestraf til en læge, der overholder sin tavshedspligt. 

Formand for de praktiserende lægers organisation, PLO, Bruno Melgaard Jensen vil ikke ligefrem opfordre til civil ulydighed. Men han er enig i, at loven truer lægernes løfte om tavshedspligt.

”Når du kommer op til mig og fortæller, at du har en depression, er det jo ikke sikkert, du også lige synes, det også er noget regionens embedsmænd skal vide. Og med de datalæk af cpr-numre, vi har set indtil nu, er der en risiko for, at min viden havner i de forkerte hænder. Min tilgang til det er, at vi sammen med Sundhedsministeriet skal sikre tryghed omkring de data, der er i systemet,” siger han. 

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet mener, at lægernes frygt for, at den nye lov skal gå ud over fortroligheden med patienterne, er overdrevet og ”lettere hysterisk”.

”Billedet af, at en tilfældig fuldmægtig kan finde informationer frem om dig og mig er fortegnet. Det står der netop i den nye lov, at man ikke må. Det vil være afskedigelsesgrund for en læge, sygeplejerske eller embedsmand at snage i data for fremmede patienter,” siger han.

Kjeld Møller Pedersen mener, tavshedspligten er fuldstændig grundlæggende for det danske sundhedsvæsen. Og den vil fortsat være det.

”Generelt er vores sundhedssystem meget sikkert. Hvis det her skulle bryde tavshedspligten, så ville et cpr-nummer også gøre det. Så hvor langt skal man egentlig tilbage for at få fuld sikkerhed?”

Læge Lotte Hvas ønsker ikke, at tiden skal rulles tilbage til før computerne. Men hun mener, det er vigtigt, at der fortsat er en mulighed for at gå et sted hen, hvor man kan fortælle noget fortroligt – og stole på, det ikke bliver fortalt videre.

”Sådan har det været siden Hippokrates i det gamle Grækenland. Det forhold, at én er syg, og der er én, der kan give professionel hjælp, er bygget op omkring tillid,” siger hun.

Ændringerne i sundhedsloven har været sendt i høring, og fristen for at sende høringssvar udløb i fredags. Det er nu op til Sundhedsministeriet at afgøre, om der skal ændres i lovbekendtgørelsen, før den træder i kraft den 1. september. 

Ifølge avisen Nordjyske i dag bakker Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti op om lægernes kritik af den ny bekendtgørelse, mens Liberal Alliances sundhedsordfører Simon Emil Ammitzbøl vil have Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at indkalde Folketingets partier til at drøfte, hvordan patienternes anonymitet kan sikres fremover.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsminister Nick Hækkerup om sagen.