Danskerne: Del bare min diagnose

medical

Vi vil gerne dele vores diagnose med andre, viser ny undersøgelse. Men det passer ikke helt, mener adfærdsforsker. Foto: Scanpix

En ny undersøgelse viser, at danskerne hellere vil have lækket deres sygejournal end deres bankoplysninger. Vi frygter kun et tab, når det er konkret, mener adfærdsforsker

Hvad ville du sige til, at din kroniske forstoppelse eller psykiatriske diagnose blev lækket på internettet? Ville det være bedre eller værre, end hvis hele det virtuelle univers ved en fejl fik adgang til dine bankoplysninger?

Hvis du er som flertallet af danskere, så er du mere øm over dine penge end dine helbredsoplysninger. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Sundhed.dk, der er drevet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

79 procent af de adspurgte i undersøgelsen, som Ugeskrift for Læger har fået adgang til, er mest bekymrede for, at andre får uberettiget adgang til deres bankoplysninger på nettet, mens kun 15 procent peger på sundhedsoplysninger som de data, de helst ikke vil have lækket.

Undersøgelsen aktualiseres af, at en ny sundhedslov træder i kraft den 1. september. Loven har været omdiskuteret, blandt andet fordi alle landets praktiserende læger fra den dato skal sende deres patienters diagnoser videre til regionernes sygehuse. For enkelte folkesygdomme som eksempelvis diabetes skal Statens Serum Institut også registrere diagnosen, blandt andet til brug for forskning.

Undersøgelsen fra Sundhed.dk viser desuden, at 17 procent af danskerne gerne så, at adgangen til deres sundhedsdata blev endnu lettere, mens kun 11 procent vil have strammet op omkring fortroligheden i sundhedsvæsenet.

De praktiserende læger har udtrykt bekymring for datasikkerheden, når diagnoserne nu automatisk ryger ud i flere computersystemer. Men skal man tro undersøgelsen fra sundhed.dk, har danskerne tilsyneladende slet intet imod det nye system. Og dog.

For som man spørger, får man også svar, mener Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

Han kan godt forstå, hvis man undrer sig over undersøgelsens resultat, for langt de fleste af os opfatter som regel vores diagnoser som dybt private.

”En diagnose er mere personlig end en bankkonto. Penge er ikke særligt personlige. Der er en stor forskel på at få stjålet 500 kroner og så blive gramset på numsen. Konsekvensen af at blive begramset kan ikke umiddelbart ses, men følelsen af at blive krænket som person er langt større ved det sidste end ved det første.”

Mange vil også finde det krænkende, at alle ens nye kolleger fik at vide, at man har en skizofrenidiagnose, hvis den ikke påvirker dem i hverdagen, mener han.

”Normalt så værner vi om vores personlige oplysninger. Men måden, man har spurgt på her, får os til at tænke på den direkte konsekvens, at nogen stjæler dine penge. Og det, synes vi umiddelbart, er værre end, at vores sundhedsoplysninger lækkes til et udefinerbart publikum. Så svarer man efter den tommelfingerregel, der hedder følelserne,” siger han.

Vores opfattelse af værdien af data afhænger altså af den direkte konsekvens. Hvis Sundhed.dk havde formuleret spørgsmålet anderledes, kunne de også have fået anderledes svar, mener Pelle Guldborg Hansen. 

”Havde man spurgt: Hvad vil du helst have din arbejdsgiver fik adgang til: bankkonto eller sygejournal, så havde de fleste nok svaret bankkonto. Her er det en specifik person, som man ikke tror, vil stjæle fra en, men som man ikke vil have skal vide, at man tidligere har haft en depression. Som adfærdsforskere er vi meget opmærksomme på det her fænomen, for de, der laver spørgeskemaer, kan næsten få det svar, de ønsker. Og de ved det også godt.”

Lige præcis i forhold til debatten om sundhedsloven er det værd at bemærke, at folk kan have noget forskelligt at miste, alt efter hvilke sære sygdomme de bærer rundt på.

”Man kan spørge danskerne, om man må give deres diagnose videre, og 90 procent svarer måske ja. Og det kan være af den simple grund, at kun 10 procent har noget at miste ved at deres diagnose bliver kendt,” siger han.