Læger får nej til navlesnorsbank
Sundhedsstyrelsen har sagt nej til at lave en offentlig blodbank med navlesnore fra nyfødte. For halvandet år siden var politikerne ellers begejstrede for idéen. Kræftens Bekæmpelse kritiserer beslutningen
En gruppe danske læger har fået nej til at oprette en dansk navlesnorsbank. Danmark er ellers et af de eneste lande i Vesteuropa, der ikke har sin egen bank med navlesnorsblod til behandling af dødeligt syge kræftpatienter. Men ifølge Sundhedsstyrelsen kan det ikke betale sig at oprette en dansk bank. For knap halvandet år siden søgte lægerne Sundhedsministeriet om at oprette navlesnorsbanken, og dengang var en række regeringspolitikere ellers meget positive. Derfor er overlæge fra stamcellesektion på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, Anne Fischer-Nielsen også overrasket:
"Vi er ærgerlige. Vi synes, der er så meget godt materiale, der bliver smidt ud, som man kunne bruge bedre."
I dag bliver navlesnoren fra danske nyfødte kasseret efter fødslen, selvom stamcellerne i strengen kan bruges til at behandle patienter med blodsygdomme som blandt andet leukæmi.
Blodstamceller er umodne celler, som enten kan suges ud af knoglemarven, tappes fra blodbanen eller fra navlesnoren fra et nyfødt barn. Hvert år står lægerne med godt 15 danske patienter, hvor man hverken kan finde en egnet knoglemarvsdonor blandt søskende eller i de verdensdækkende knoglemarvsdonorregistre. Og der kan navlesnorsblod være eneste redning.
"Stamceller fra navlesnoren skal ikke matche lige så præcist. Og hvis vi havde adgang til navlesnore i en dansk bank, ville vi i nogle tilfælde kunne gøre det hurtigere end i dag," siger Anne Fischer-Nielsen.
Førhen har man alene brugt behandlingsmetoden til børn herhjemme, men for nylig er det lykkedes læger på Rigshospitalet at behandle to voksne kræftpatienter. Her brugte man blod fra navlesnore fra en af de 139 udenlandske offentlige navlesnorsbanker til en pris af 280.000 kroner. Til sammenligning skønner lægerne, at det vil koste 28 millioner kroner at etablere en dansk navlesnorsbank. Så snart den er oprettet, forventes den at være selvfinansierende på grund af indtægter fra salg af navlestrenge.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen kan ikke forstå, at Sundhedsstyrelsen siger nej til navlesnorsbanken.
"På sigt skal vi bidrage med stamceller på tværs af landegrænser, ligesom vi bidrager med blod og andre reservedele. Og derfor er der for mig at se ingen tvivl om, at vi skal sørge for at have vores egen navlesnorsbank i Danmark. Og i forhold til hvad det ellers koster med nye laboratorietilbud og behandlingsmetoder, kan jeg slet ikke forstå, at Sundhedsstyrelsen afviser det her, når der er så gode argumenter for det," siger han.
Formand for sundhedsudvalget Preben Rudiengaard (V) er en af de regeringspolitikere, som sammen med tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) har udtalt sig begejstret om oprettelsen af en dansk navlesnorsbank eventuelt i forbindelse med finansloven. Men sådan gik det ikke.
"Vi har givet et meget stort beløb til forskning i stamceller – og så var der ikke flere penge til stamcellebanken på Riget. Vi politikere er nødt til at prioritere i et samfund, som for øjeblikket lider under krisen. Men det er min klare overbevisning, at på et tidspunkt kommer det her til landet," siger han.