EU-domstol sætter grænse for brug af stamceller

EU-domstolen har forbudt patenter, som baserer sig på brugen af stamceller fra fosteranlæg, der bagefter bliver kasseret

Det var et af de mest kontroversielle områder i den moderne, medicinske forskning, EU-domstolen ramte ned i tirsdag med sin dom om patenter på visse typer af stamceller. Dommen forbyder patenter på teknikker med stamceller, der er blevet tilovers fra kunstig befrugtning af barnløse par, og den sætter en tyk streg under, at ethvert befrugtet æg skal betragtes som et fosteranlæg, en embryo, og ikke må udnyttes til industrielle eller kommercielle formål, herunder patenter.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om stamceller

Selvom den konkrete dom næppe får nogen videre praktisk betydning, da kun et fåtal af de kliniske forsøg, der finder sted med stamceller, anvender embryonale stamceller og den i øvrigt ikke forbyder forskning, men kun udtagningen af patenter har den alligevel kaldt på både smil og afvisende hovedrysten.

I miljøorganisationen Greenpeace, der anlagde sagen tilbage i 1997 for at udfordre et patent, som den tyske videnskabsmand Oliver Brüstle havde fået på behandlingen af parkinsonpatienter med stamceller, er man naturligt nok særdeles tilfredse.

Dommen er en vigtig markering i den rigtige retning. Den understreger, at man ikke må anvende menneskeligt liv til kommercielle formål, siger Christope Then fra organisationens tyske afdeling.

LÆS OGSÅ: Stamcelleforskning er et langt, sejt træk

Lektor Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd, hæfter sig også først og fremmest ved, at dommen er et opgør mod kommercialisering af det menneskelige liv.

Den er et utvetydigt signal om, at livet fra dets allertidligste faser også i reagensglasset har en værdi, som gør det urimeligt at tjene penge på det, siger han.

Konferencen af Europæiske Biskopper, Comece den katolske kirkes lobbyorganisation i EU kalder dommen for en milepæl i beskyttelsen af menneskeligt liv i EUs lovgivning.

Dommen afstikker en bred, videnskabelig sund definition af et menneskeligt embryo, siger biskopperne.

LÆS OGSÅ: Det Etiske Råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning

Blandt forskerne er der til gengæld ringe begejstring at spore efter tirsdagens dom. Oliver Brüstle, der var årsag til det oprindelige sagsanlæg, siger til en række europæiske medier, at års forskning blandt de europæiske stamcelleforskere nu er vasket væk, mens andre advarer om, at man vil vil se europæiske forskningsresultater blive udnyttet af industrien i USA og Asien.

Alex Denton fra advokatfirmaet Lawford Davies Denoon i London, der har specialiseret sig i regulering af stamceller, tvivler dog på, at dommen får nogen afgørende betydning.

Det er en uønsket dom, men af forskellige årsager, som knytter sig til branchen, tror jeg, at de praktiske konsekvenser vil være begrænsede. Jeg tror, at opfinderne og patentadvokaterne vil finde en måde at løse nogle af problemerne på, siger han til den britiske avis The Guardian.

EU-domstolens afgørelse omfatter alle medlemslande i EU. I Danmark er det i dag tilladt at forske i stamceller fra fosteranlæg, så længe de er mindre end 14 dage gamle, og forskningen har til formål at afhjælpe alvorlige sygdomme. Denne mulighed ændrer dommen ikke ved.

TEMA: Stamcelleforskning

TEMA: EU