Bør lovgivningen lempes, så man kan fremstille fosteranlæg til forskning?

Peter Øhrstrøm er imod en lempning i lovgivningen om brugen af fosteranlæg til forskning.

Dilemma Kunstigt fremstillede fosteranlæg kan måske på sigt behandle alvorlige sygdomme. Men metoden er forbudt i dag

Nej

mener Peter Øhrstrøm, dr.scient., professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

"Jeg mener, man skal holde fast i princippet i Europarådets konvention om biomedicin, som siger, at man ikke må fremstille menneskelige fosteranlæg alene til forskning. Og uanset at man ved kernetransplantation bruger et dyreæg som madpakke, er det stadig som udgangspunkt menneskelige gener, man vil bruge til at skabe et nyt menneskeligt liv."

Men hvorfor er det princip vigtigt for dig, når der netop er tale om et kunstigt alternativ?

"Det hænger sammen med det gamle dilemma: Hvornår begynder det menneskelige liv? Jeg ser ikke nogen grund til at sætte en senere grænse for livets begyndelse end befrugtningen. Og selvom den her metode ikke er klassisk befrugtning, mener jeg, det svarer til det. Det er jo klart, at det drejer sig om at fremstille menneskelige fosteranlæg."

Er din modstand religiøst funderet?

"Der findes religiøse og sekulære argumenter for modstanden. Jeg bruger helst sekulære argumenter, som også kan anerkendes af folk, der ikke har en religiøs overbevisning. Naturligvis vedkender jeg mig gerne min kristne tro, som blandt andet indebærer et ansvar for at handle respektfuldt over for alle skabninger – og i særlig grad menneskelige liv. Men der er jo masser af folk uden religiøs overbevisning, som også mener, vi er ude på en frygtelig glidebane, hvis vi ikke respekterer det menneskelige liv lige fra begyndelsen."

Hvordan vejer hensynet til, at man måske på sigt kan udvikle behandlingsmetoder til meget syge mennesker?

"Det vejer da meget tungt for mig. Det er netop derfor, der er noget at snakke om. Men der er grænser for, hvad vi vil gøre for at skaffe lægemidler. Spørgsmålet er, hvor grænserne skal gå. Efter min mening er man gået for vidt, hvis man fremstiller menneskelige fosteranlæg blot for at destruere dem, så man på den måde kan skaffe sig stamceller. Forskningen må fremskaffe stamceller på andre måder, som ikke krænker menneskelivets værdighed."

Ja

mener Thomas G. Jensen, professor, dr.med. ved Institut for Human Genetik ved Aarhus Univer-sitet og medlem af Det Etiske Råd

"Nogle mener, at de kunstigt fremstillede embryoner skal beskyttes på samme måde som andet menneskeligt liv med samme værdighed og status, og at de derfor ikke bør kunne fremstilles til forskning. Jeg og flere andre har derimod et biologisk synspunkt, nemlig at kunstigt fremstillede embryoner, der ikke har mulighed for at udvikle sig videre, ikke har krav på samme form for beskyttelse."

Hvorfor er forskning i behandlingsmetoder vigtigere end forbehold over for at skabe liv alene til forskningsformål?

"Hensynet til syge mennesker vejer tungt, og som læge er jeg interesseret i at udvikle metoder til at afhjælpe sygdom. Og jeg ser ikke de store etiske problemer i de her teknikker, der ikke går ud over nogen."

Hvad kan det føre til, hvis forskningen lykkes?

"Metoderne omhandler fremstilling af stamceller fra en bestemt patient, som så senere kan bruges til at behandle netop den patient. Fordelen ved, at stamcellerne kommer fra patienten selv, er, at der er mindre risiko for afstødning, hvis de skal bruges på patienten. Hvis man har en patient med Parkinsons sygdom, der har en defekt et bestemt sted i hjernen, kan man for eksempel forestille sig, at man med stamcellerne kan udvikle den type nerveceller, som mangler, og så transplantere dem ind i den syge hjerne."

Hvor sætter du grænsen i forhold til de nye teknikker?

"Så længe eksperimenterne foregår på laboratorierne i en petriskål, har jeg personligt ingen problemer med forskningen. Derimod vil jeg have problemer, hvis man vil benytte kunstigt fremstillede kønsceller - altså kunstige æg og kunstige sædceller - til at fremstille mennesker. Det kan man ikke i dag, men der er flere, der arbejder hen imod det. Hvis det en dag skulle lykkes at fremstille kunstige kønsceller, mener jeg, det er at gå for langt, hvis de bliver benyttet reproduktivt.

Thomas G. Jensen vil gerne have lovgivningen ændret omkring brugen af fosteranlæg til forskning.