10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning

Saulnier Didier/Maxppp France  Le Chesnay le 30-04-2009Illustration laboratoire de recherche

Saulnier Didier/Maxppp France Le Chesnay le 30-04-2009Illustration laboratoire de recherche Scanpix

Hvad er en stamcelle, hvordan anvendes de, og hvad er det etiske dilemma omkring stamcelleforskning?

1. Hvad er stamceller?
Stamceller er celler, som kan regenerere (genskabe) sig selv. Den skabte søstercelle kan herefter specialisere til at fungere som en anden type celle i kroppen. Stamceller deles op i to kategorier: Embryonale stamceller og voksenstamceller. De embryonale stamceller kommer fra fostre, og er dem, som har størst potentiale i forhold til medicinsk behandling. Voksenstamceller kommer fra et fuldt udviklet menneske.


2. Hvad er stamcelleforskning?
Med stamcellernes potentiale er der stor interesse i at forske i dem. Hvis forskerne finder en måde til at styre og udvikle cellerne, så de bliver til væv eller organer, er der mulighed for at kunne behandle sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og diabetes, der på nuværende tidspunkt er uhelbredelige sygdomme. Desuden er det i dag muligt at befrugte et æg ved hjælp af stamceller. Der forskes i muligheden for at dette æg kan udvikle sig til et foster, som man kan bruge til terapeutisk kloning

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om kloning

3. Anvendelse

I fremtiden vil stamceller formentlig kunne anvendes som reparationsceller, der kan erstatte beskadigede eller manglende celler og væv. For eksempel kan det dreje sig om insulinproducerende celler til patienter med sukkersyge eller hjerneceller til patienter med Parkinsons. De stamceller, der kommer fra navlestrengsblod, kan nedfryses og senere anvendes i stedet for knoglemarvstransplantation. Populært sagt har stamceller mulighed for at erstatte medicin og være medvirkende til, at kroppen kan kurere sig selv.


4. Stamceller og kloning
Embryonale stamceller, eller stamceller fra et foster, kan også skabes ved hjælp af kloningsteknikken kernetransplantation. Det kaldes for terapeutisk kloning, og dermed mener man, at kloningen sker for at skabe stamceller til sygdomsbehandling og ikke for at skabe et klonet individ.


5. Det etiske dilemma
Den etiske debat omkring stamceller skabes især i forbindelse med terapeutisk kloning. Til Kristeligt Dagblad har for eksempel formanden for Det Etiske Råd Jacob Birkler udtalt, at stamcelleforskning sætter spørgsmålstegn ved, hvad det helt grundlæggende vil sige at være menneske.
Det, der skaber etiske kvaler er, at vi her på et meget grundlæggende niveau begynder at røre ved den menneskelige natur og ændrer på nogle meget grundlæggende vilkår. For eksempel hvad det vil sige at være et menneske overhovedet, og at det altså ikke er en mor og en far, der skaber et barn, men at det kan være to fædre eller tre forældre. Så her bliver vores grundlæggende værdier udfordret og derfor er det et etisk dilemma.

LÆS OGSÅ:Ordbog – stamcelleforskning


6. Historisk
I 1998 lykkedes det for første gang at tage embryonale stamceller fra menneskelige befrugtede æg, der var tilovers efter reagensglasbefrugtning, og dyrke dem i et laboratorium.
I England i 2004 åbnede verdens første offentlige stamcellebank, med det formål at oplagre, beskrive og klone celler og på bestilling distribuere dem til forskere i hele verden.


7. Danmark
I Danmark tillades forskning på befrugtede æg indtil 14 dage efter befrugtningen med den betingelse, at formålet er forbedring af behandling mod barnløshed og lignende. De befrugtede æg er nogle, der er blevet tilovers i forbindelse med kunstig befrugtning. I 2011 er et dansk center for stamcelleforskning, DanStem, blevet oprettet med en bevilling på 65 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.



8. Internationalt
Under præsident Bush fik amerikanske forskere ikke offentlig støtte til forskning af embryonale stamceller, eller stamceller fra fostre. Den nuværende amerikanske præsident Obama har i 2011 igen åbnet for offentlig støtte til stamcelleforskning. Også i europæiske lande forskes der i stamceller, heriblandt Sverige, Storbritannien og Tyskland.



9. Argument for fremstillingen af fosteranlæg til forskning:
Thomas G. Jensen, professor, dr.med. ved Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd støtter fremstillingen af fosteranlæg til forskning.
I en artikel bragt i Kristeligt Dagblad i 2010 understreger han, at han ikke ser nogen problemer med forskningen, så længe den foregår i et laboratorium. Til gengæld mener han ikke, at man skal benytte stamceller reproduktivt og fremstille mennesker. Han udtaler: "Hensynet til syge mennesker vejer tungt, og som læge er jeg interesseret i at udvikle metoder til at afhjælpe sygdom. Og jeg ser ikke de store etiske problemer i de her teknikker, der ikke går ud over nogen."


10. Argument imod fremstillingen af fosteranlæg til forskning:
Peter Øhrstrøm, dr.scient., professor ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er imod fremstillingen af fosteranlæg til forskning. I en artikel fra Kristeligt Dagblad 2010 lægger han vægt på dilemmaet om det menneskelige livs begyndelse, og udtaler: Spørgsmålet er, hvor grænserne skal gå. Efter min mening er man gået for vidt, hvis man fremstiller menneskelige fosteranlæg blot for at destruere dem, så man på den måde kan skaffe sig stamceller. Forskningen må fremskaffe stamceller på andre måder, som ikke krænker menneskelivets værdighed."

LÆS MERE
: Stort tema om stamceller


Kilder: Den Store Danske, Det Etiske Råd, Videnskab.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.