DR snobber nedad: Sprogpolitikken svigtes af den store institution

Vi trænger til en modvægt til den herskende tendens til, at sprogets udvikling drives af dem, der interesserer sig mindst for det. Og at udgøre en sådan modvægt ville være en særdeles passende mission for DR, skriver lektor emeritus

Dette debatindlæg er skrevet af Niels O. Fruensgaard, lektor emeritus, Aalborg

DEN 7. NOVEMBER skrev Sørine Gotfredsen under overskriften Bandeordene breder sig om den tiltagende brug af bandeord i DRs udsendelser. Hun nævner en række eksempler lige fra Flyttemand Olsen i Huset på Christianshavn til helt nye underholdningsudsendelser og interviews med sportsudøvere.

Jeg slutter mig fuldt ud til Sørine Gotfredsens kritik, men problemet er dels mere sammensat, dels langt større. Flyttemand Olsen er en fiktiv person, opfundet af seriens forfattere. Og hvad enten man bryder sig om bandeord eller ej, mener jeg udsendelsernes fiktive personer skal udfolde det sprog, forfatteren udstyrer dem med.

For lige at gøre Flyttemand Olsen færdig: Han fremstilles som en dybt primitiv og fordomsfuld mandschauvinist, der tyr til bandeord og druk, så snart der melder sig et problem. Med hensyn til drikkeriet, følger alle de andre personer i serien hans eksempel. Og det viser sig jo hver evig eneste gang, at de ikke kan løse deres store eller små problemer. Så i virkeligheden er den serie dybt moralsk: Druk og bandeord er bare latterlig adfærd, der ikke løser noget problem.

LÆS OGSÅ:Sørine Gotfredsen: Bandeordene breder sig

NEJ, DET STORE PROBLEM i DRs udsendelser er det sprog, der bruges ex catedra. De er nemlig et udtryk for DRs sprogpolitik. Hermed sigter jeg til udsendelsernes titler og til de personer, der bruger sproget på udsendelsens, det vil sige DRs vegne.

En udsendelsesserie hedder Nak og æd. Den handler om to oh, så friske fyre, der nakker fisk og vildt og bagefter æder det. Jamen, jægere og fiskere nakker ikke deres bytte, de nedlægger det med deres våben, og bagefter æder de det ikke, de tilbereder det for til sidst at spise det. Ud over at de to oh, så friske fyre bander lystigt i udsendelserne, fører de i det hele taget et særdeles vulgært sprog hele vejen igennem.

En anden udsendelsesserie hedder So F***ing Special. Og en tredje hedder Fuckr med din hjerne. De titler på udsendelserne kan kun tydes som utvetydige vidnesbyrd om, at DR har vedtaget en klar politik gående ud på for enhver pris systematisk at udbrede ordet fuck i det danske sprog, et meget vulgært amerikansk ord, der betegner primitiv seksuel aktivitet.

Hvorfor i alverden synes man i ledelsen af DR, at det er statens opgave at udbrede sjofle amerikanske betegnelser for livet under bæltestedet? Jeg kan ikke se formålet og tager skarpt afstand fra det.

FRA DRS SIDE VIL MAN formentlig forsvare sig med, at man blot anvender de ord og den sprogbrug, som ungdommen nu om stunder betjener sig af, og at man da ikke skal skubbe en seergruppe fra sig ved at gøre sig til en pedantisk sproglig purist.

Man overser imidlertid hermed, at DR er en sproglig rollemodel, og at man ved sin sprogpolitik knæsætter de udtryk, DR bruger og dermed byder velkommen i sproget. Det giver DR et ansvar som jeg, i lighed med Sørine Gotfredsen, synes institutionen forvalter særdeles dårligt.

Jeg synes ærlig talt man skulle lade de private medier være alene om at snobbe nedad på den måde, det kan aldrig være de offentlige mediers opgave at medvirke bevidst og aktivt til at vulgarisere vores sprog.

Vi trænger tværtimod til en modvægt til den herskende tendens til, at sprogets udvikling drives af dem, der interesserer sig mindst for det. Og at udgøre en sådan modvægt ville være en særdeles passende mission for DR, en faktor, der betyder mere for dannelsen af vore sprogvaner end samtlige vore dansklærere tilsammen.

Niels O. Fruensgaard, lektor emeritus, Solbyen 63, Aalborg