Ødelægges debatten af sprogbrugen?
Sproget risikerer at skabe holdningerne, så debatten springes over, siger retorikprofessor Christian Kock, der bifalder oprettelsen af en arbejdsgruppe, som skal fokusere på etisk korrekt sprogbrug
Skal man kalde det lykkepiller eller depressionsmedicin? Og hedder det cafépenge eller uddannelsesstøtte?
Ordene, vi sætter på begreber, farver eller ligefrem bestemmer debatten. Det mener Det Etiske Råd, som netop har oprettet en arbejdsgruppe med fokus på etik og sprogbrug.
Samme fokus har retorikprofessor Christian Kock, der mener, at sproget har en afgørende rolle, når etiske dilemmaer diskuteres. Han påpeger, at debatten springes over, når sproget definerer holdningerne.
Christian Kock er ansat på Københavns Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med misbrug af sprog i den offentlige debat. Hans kontor domineres af store reoler med bøger, der breder sig langs den ene væg, og af papirbunker, som optager det meste af gulvet. Midt i det hele sidder professoren selv ved sit skrivebord og taler om de etiketter, der kan afspore diskussionen af etiske dilemmaer.
Som for eksempel ordet "lykkepiller", der bruges om antidepressiv medicin. Brugen af antidepressiv medicin kan diskuteres med argumenter for og imod. Men ved selve det, at medicinen kaldes "lykkepiller", serveres nogle holdninger, som man egentlig ikke tænker over, og som stempler pillerne.
"Folk, der tager disse piller, ønsker bare at opnå lykke. Det er næsten lige så suspekt som at prøve at blive lykkelig ved at drikke spiritus. Og vi ved jo, hvordan dét ender: Man bliver alkoholiker, og det bliver man aldeles ikke lykkelig af. Lad os endelig få en diskussion i gang om pillernes konsekvenser, men at kalde dem 'lykkepiller' drager en hel masse konklusioner på forhånd og stempler nogle mennesker med den pinefulde sygdom depression," siger Christian Kock.
Ordet "lykkepille" har som udgangspunkt en positiv betydning, hvor sproget omskrives, så udsagnet bliver mere positivt ladet. Som modsætning findes den negative omskrivning, der giver ord en negativ værdi. Tidligere er det set ved ord som "tosser", "åndssvage" og "ældrebyrden".
Ifølge Christian Kock er det som udgangspunkt meningen, at sproget skal have indflydelse på vores holdninger. Spørgsmålet er, hvordan det sker. Især i den etiske debat er der behov for argumenter, der belyser for og imod så godt som muligt, så den enkelte kan danne sig sin egen holdning.
"På den ene side er sproget jo beregnet til, at vi skal påvirke hinanden. Det gælder også i den etiske debat. Etik er noget med, at den enkelte skal træffe et valg om, hvad han eller hun synes er den rigtige handlemåde. Man kan ikke spørge sig frem til det eller trække svaret i en automat. Hver enkelt skal træffe en beslutning, fordi hver enkelt konkret situation er unik," siger Christian Kock.
Når vigtige ord får holdningsprægede etiketter, der optages i det almindelige sprogbrug, kan det med Christian Kocks udtryk beskrives som "omvendt lommetyveri". Gennem sproget kan man få en holdning lirket ned i lommen uden at opdage det. Den etiske holdning til sagen ligger indpakket i selve det ord, der bruges i debatten. Hvis folk accepterer det ord, har man fået medhold i en etisk problemstilling uden at have leveret argumenter og svaret på modargumenter.
Som et eksempel på en negativ omskrivning af sproget bruger Christian Kock ordet "ghetto", der ofte optræder i den offentlige debat. Med sig har udtrykket en hel masse antagelser, som ligger i vores underbevidsthed.
"Siger man 'ghetto', falder tanken for de fleste på Det Tredje Riges ghetto i Warszawa, der var et stærkt afgrænset område med mure omkring. Det var ikke et sted, man ønskede at bo. De mennesker, der i Danmark i dag bor i en ghetto, tilhører samme kategori. De er stemplede, og staten har en negativ holdning til dem," uddyber Christian Kock.
Der findes talrige andre eksempler på udtryk, der er blevet ændret for at fremhæve en bestemt holdning. Christian Kock nævner som eksempler "statens uddannelsesstøtte", der blev til "cafépenge", nedsat kontanthjælp til flygtninge blev til "starthjælp" og "Udlændingestyrelsen" skiftede navn til "Udlændingeservice".
Disse vendinger er eksempler på udtryk, der er pakket omkring en holdning, som lirkes ned i folks lommer, når de bruges.
"Når udtrykkene pakkes ud, kan vi straks se, at det ikke er noget, der kan tåle at siges direkte. Siger man det direkte, kan man straks se, at udtrykket er galt og misvisende eller i hvert fald diskutabelt."
Der går dog en grænse mellem påvirkning af sproget og manipulation af sproget. Christian Kock understreger det vigtige i at være på vagt over for sproget og samtidig være opmærksom på, hvordan det generelt bruges. Derfor byder han initiativet fra Det Etiske Råd velkomment.
Men hvornår bliver påvirkning af sproget til misbrug af sproget?
"Det er en gråzone, hvor det på et eller andet tidspunkt bliver for meget, selvom det er svært at trække en knivskarp grænse. Men det er andet og mere end bare at sige noget usandt. Man skal give et retvisende billede, hvilket vil sige, at man heller ikke må udelade eller fortie vigtige ting."
Christian Kock sammenligner den etiske debat med en gammeldags købmandsvægt. Han påpeger dog, at man ved etik ikke objektivt kan afgøre, hvilken side af vægten der vejer tungest. Den etiske debat skal afgøres personligt og individuelt med afsæt i egne værdier og holdninger.
Han understreger, at kampen om sproget aldrig vil forsvinde i den etiske debat, hvor den mest veltalende vil løbe med sejren.
Der vil altid være sproglige gråzoner, men der er behov for en balance i den etiske debats sprogbrug. For, understreger Christian Kock: Debatten er det vigtigste værktøj, vi har, til at forstå og behandle etiske dilemmaer. Og debatten må endelig ikke springes over.