Unge danske piger ender som delvist prostituerede

Tegning: Rasmus Juul

En stor gruppe piger har så forkvaklet et forhold til sex, at de ender som delvist prostituerede. Gråzoneprostitution kaldes fænomenet blandt forskere og opsøgende medarbejdere. En konference har netop forsøgt at indkredse problemet, som mangler bevågenhed

Maria på 15 år er udfordrende klædt og går op i mærketøj. Hun er usikker på sig selv, forældrene er ved at blive skilt, og hendes mor lader hende oftest passe sig selv.

I Marias 9. klasse kæmper pigerne hårdt om pladserne i hierarkiet. En dag tager Maria og en klassekammerat ind til København. De to piger fjoller rundt på Strøget og ender om aftenen ved en natklub. Vagten i døren kan ikke stå for Marias charme og lukker pigerne ind, selvom de ikke er gamle nok. I løber af aftenen introducerer vagten dem for flere gæster på klubben. Han giver dem også en stribe kokain. Maria mærker en ny og fantastisk selvsikkerhed. Sent på natten ender hun i vagtens seng og har sex for første gang i sit liv.

Næste morgen giver vagten Maria 500 kroner til en taxa og til morgenmad til hende og veninderne. Weekenden efter er de tilbage på natklubben. Vagten giver hende igen kokain på den betingelse at hun overnatter hos ham. Maria har egentlig ikke lyst, men hun har heller ikke lyst til at ødelægge venindernes vilde, voksne aften.

LÆS OGSÅ: Tidligere prostitueret: Gaden giver ikke kvalifikationer

Herefter begynder hun at se vagten fast. Hun er ikke forelsket i ham, men han tager hende med på dyr shopping og siger, at hun giver ham præcis, hvad han har brug for, med sin dejlige krop.

I klassen er veninderne misundelige på Marias nye tøj og flokkes om hende, når hun får en sms-besked fra sin voksne fyr. Hun soler sig i populariteten, men baggrunden er hård. Vagten presser hende seksuelt, så en dag fortæller hun veninderne, at hun ikke vil se ham mere. Veninderne forstår intet hun har jo lige fået en iPhone af ham og kan hun ikke bare se ham lidt mere, så de stadig kan komme på natklubben?

Maria går med til at besøge klubben igen. Men hun har besluttet, at hun ikke vil tage med vagten hjem. I stedet har hun sex med ham på klubbens toilet. Ud på natten tager hun toget hjem med både penge og kokain i lommen. Hun føler sig som en vinder. Og hun er stadig venindernes nummer et.

Historien om Maria er konstrueret ud fra den virkelighed, som Pigegruppen på Vesterbro i København møder. Pigegruppen, der er et rådgivnings -og mødested, havde i sidste uge trommet 150 fagfolk sammen til konference om piger i såkaldt gråzoneprostitution. Begrebet dækker over, at piger på 13-19 år sælger seksuelle ydelser til gengæld for materielle ting. Men oftest dækker situationen over, at pigerne tavst skriger på opmærksomhed og omsorg.

I slutningen af 2008 viste en undersøgelse fra Servicestyrelsen med 1300 unge i alderen 15-19 år, at 10 procent af pigerne og 37 procent af drengene fandt det helt i orden, at en pige tager imod penge til gengæld for en seksuel ydelse. Meget nærmere et konkret omfang af gråzoneprostitution kan forskere og opsøgende medarbejdere ikke komme, fordi emnet er så ømtåleligt blandt de berørte piger. Alene ordet prostitution er der debat om, for pigerne ser det på ingen måde som prostitution. De opfatter det som kæresteforhold.

Pigegruppen ønsker at skabe opmærksomhed om gråzoneprostitution som et reelt socialt problem, for ellers bliver en stor gruppe piger svigtet, mener de. Gråzoneprostitutionen er nemlig altid en udløber af andre sociale problemer som manglende omsorg og ressourcesvage familier. Marie Brejnholt, socialrådgiver ved Pigegruppen, satte ved konferencen ord på, hvor mudret fænomenet er.

Når jeg har talt med piger, som viste tegn på gråzoneprostitution, hæftede jeg mig i begyndelsen ikke ved det. Jeg tænkte, at pigerne bare levede det vilde liv. Jeg var nervøs for at dømme dem, men bagefter fortrød jeg. For den seksuelle debutalder er stadig den samme, og det er helt vildt bekymrende, hvis for eksempel tv-realityserien Paradise Hotel kommer til at sætte normen for unges sexliv.

Forskning viser, at så godt som alle de kvinder, der ender som regulært prostituerede, havde deres første prostitutionsrelaterede oplevelse, før de fyldte 18 år. Derfor er der god grund til at sætte ind især over for gråzoneprostitution blandt de 13-19-årige piger, mene Pigegruppen.

Men det ukendte omfang er problematisk, lød det fra flere aktører på konferencen. Tidligere har det også fra Sexlinien for Unge og fra Kompetencecenter Prostitution ved Socialstyrelsen lydt, at omfanget er fuldstændig ukendt. Samme besked leverede kompetencecentrets socialfaglige medarbejder Pia Nystrøm på konferencen. Men garneret med fakta og skøn.

En undersøgelse fra 2002 blandt 6700 9. klasse-folkeskoleelever viste, at kun 1,1 procent havde erfaring med prostitution. Men, pointerede Pia Nystrøm:

Alle disse unge var almindelige, velfungerende børn i 9. klasse. Alle de, som for alvor er berørt, var ikke med. Dem fra døgninstitutionerne og produktionsskolerne. Derfor er tallet langt højere og svinger ifølge mine erfaringer mellem 25 og 80 procent.

Konsekvenserne ved gråzoneprostitution er talrige: seksuel grænseløshed, dårlige relationer, marginalisering fra normalsamfundet, udnyttelse, kontakter i kriminelle netværk og risiko for, at regulær prostitution hænger ved senere i livet.

Men de her unge piger føler sig ikke misbrugt, de føler, at de eksperimenterer. De opsøger selv sex, spænding og erfaringer. De fokuserer ikke på konsekvenser, for de synes, det er vigtigt at være dygtig til sex, forklarede Pia Nystrøm.

Fra salen ville en ung, frivillig pige fra Pigegruppen vide, hvad der gøres ved problemet? Svaret var ikke opløftende for salens forsamling.

Jeg kan godt forstå, du spørger, men Socialstyrelsen har ikke mulighed for at gøre noget. Vi laver undersøgelser. Det er kommunerne eller staten, som skal sætte ind. Jeg oplever desværre ikke, at der sættes ind over for dette problem, sagde Pia Nystrøm.