Skal blodskam afkriminaliseres?

Ugens debat om sex mellem forældre og voksne børn og mellem søskende har affødt stærke og følelsesladede reaktioner

Skal det i Danmark være tilladt for forældre at indgå i et seksuelt forhold med deres myndige børn, og må søskende have sex med hinanden?

De fleste vil svare: Nej, det er unaturligt, til spørgsmålet, der har været til følelsesladet debat i denne uge.

Når det er flertallets holdning, skyldes det ifølge lektor, ph.d. Jacob Birkler de særlige relationer mellem forældre og børn og søskende.

LÆS OGSÅ: S: Nej til at søskende må dyrke sex

Relationen mellem søskende er blandt andet kendetegnet ved en særlig slags forbundethed, omsorg og kærlighed til hinanden. Samtidig er det gængs med nærhed mellem nære familiemedlemmer. Men det er særdeles usædvanligt, at man seksuelt føler sig tiltrukket af hinanden, og derfor også usædvanligt, at denne nærhed udvikler sig til et seksuelt forhold. Det skyldes, at forholdet mellem forældre og barn pr. definition er asymmetrisk og bør være det. I de tilfælde, hvor dette ikke er sådan, vil dette som oftest være en indikation på omsorgssvigt, siger Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd, men i denne sammenhæng udtaler sig som forfatter til bogen Helt uden grænser. Etik og seksualitet, der udkom tidligere i år.

Han mener, at fokus i spørgsmålet om sex mellem forældre og børn og mellem søskende bør være på de psykologiske, sociale og etiske aspekter.

Man kan spørge, hvorfor samfundet skal blande sig i det. Det skal det, fordi der kan være forhold, hvor vi skal sørge for, at ingen bliver forulempet. Der kan være asymmetri mellem søskende, når det gælder seksuelle forhold, fordi der ofte vil være aldersforskel, hvor den ene kan være initiativtager, og den anden følger med. I tilfælde, hvor voksne børn indgår i et seksuelt forhold til en forælder, kan der også være asymmetri, fordi der kan være tale om forførelse.

Så når vi taler om afkriminalisering af sex mellem blodbeslægtede, skal vi være meget opmærksomme på at imødegå og ikke imødekomme krænkelser. Og det er væsentligt at skelne mellem sex, ægteskab og børn. Det moralske hensyn bør være så meget desto større, når der er tale om børn. Det etiske aspekt drejer sig om at sikre de mange hensyn, og at der ikke er personer, der ikke bliver spurgt og efterladt ufrie, siger Jacob Birkler.

Debatten om afkriminalisering af blodskam, som er betegnelsen for sex mellem familiemedlemmer, er opstået i kølvandet på udtalelser fra Vagn Greve, juraprofessor ved CBS, Handelshøjskolen i København. Han er med henvisning til lande som blandt andet Frankrig og Holland, hvor blodskam er lovligt, i flere medier blevet refereret for at sige, at der ikke er nogen logisk grund til, at det ikke også kunne være tilladt i Danmark hvis blot børnene er over 18 år, og forholdet er frivilligt.

Han ser derfor gerne, at straffelovens paragraf 210 bliver afskaffet. Paragraffen forbyder samleje med en slægtning i nedstigende linje og straffes i dag med op til seks års fængsel for sex mellem forældre og børn og to år for sex mellem søskende.

Ifølge Vagn Greve holder argumentet om, at risikoen for at få børn med misdannelser er større, når forældrene er blodbeslægtede, ikke. Risikoen for at få et barn med en genetisk defekt stiger fra fem til otte procent, hvis forældrene er halvsøskende.

Det er ganske mange år siden, at vi i Danmark gjorde det lovligt for folk med genetiske defekter at avle børn, selvom vi ved, at risikoen for, at gendefekten videreføres til barnet er 50 procent, hvis den ene forælder bærer gendefekten. Når man så kriminaliserer en stigning på fem til otte procent, savner det helt logisk sammenhæng, at man tillader en risiko på 50 procent, siger Vagn Greve ifølge Ritzau.

Det er en syg tanke, lyder det fra forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet, der i sin selvbiografiske bog Zornig mit mellemnavn er vrede har fortalt om sin stedfars seksuelle overgreb:

Vagn Greves akademiske slutninger er svære at argumentere mod. Men forældre og børn skal aldrig have sex. Det er amoralsk og uetisk.

Lisbeth Zornig Andersen mener, at loven, der forhindrer forældre i at have sex med deres børn, voksne eller ej, er vigtig at fastholde.

Loven beskytter i dette tilfælde unge mennesker og har samtidig en holdningsmæssig effekt, idet der signaleres til samfundet, at sex mellem forældre og børn er forkert, siger hun til Ekstra Bladet.

De politiske reaktioner på juraprofessorens udmelding er også afvisende: Bizart og langt ude, direkte usympatisk og simpelthen sygeligt, lyder det fra partiernes retsordførere. Kun Enhedslistens Pernille Skipper har i debatten ikke været totalt afvisende over for ændringer i lovgivningen vedrørende forbrydelser mod sædeligheden. Og netop den del af straffeloven er det såkaldte Straffelovråd i gang med at udfærdige en betænkning om, herunder af spørgsmålet om blodskam. Rådet har ikke ønsket at kommentere spørgsmålet, før rapporten er færdig.

Ifølge ekstrabladet.dk vil Pernille Skipper og Enhedslisten afvente Straffelovrådets anbefalinger. Hun mener dog, at der findes eksempler, hvor det er lidt mærkeligt, at forhold er kriminaliseret. For eksempel hvis to halvsøskende, der aldrig har kendt hinanden og derfor ikke opfatter hinanden som søskende, mødes og bliver forelskede.

Netop sådan et par, der har samme far, og som mødtes, blev forelskede og fik et barn, bragte dagbladet Information et interview med for nylig. Men da deres forhold er ulovligt, optræder de anonymt i artiklen. Det er deres historie, som er anledning til juraprofessor Vagn Greves forslag om at afkriminalisere sex mellem forældre og børn og søskende. Han sagde det samme i 2009, hvor et biologisk søskendepar, der var blevet forældre til en datter, blev idømt seks måneders betinget fængsel for incest. Men dengang førte det ikke til en lignende mediestorm med kontante politiske afvisninger og fordømmelse og mange tusinde negative tilkendegivelser fra brugere af internetfora som for eksempel ekstrabladet.dk.

Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Vagn Greve.

Incestforbuddet opfattes traditionelt som universelt og menes at gå tilbage til menneskehedens vugge, hvor det var nødvendigt for at forhindre indavl og degeneration af familierne. Og at spørgsmålet ikke er nyt, viser et opslag i Det Gamle Testamente. Her slås det i Tredje Mosebog kapitel 18, der omhandler seksuelle forbud, i vers 6 fast, at ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!.

At forbuddet mod incest blev overtrådt også dengang, fortæller beretningen i Første Mosebog 19, vers 29-38 om Lots døtre, der drak deres far fuld i vin, forførte ham og hver især fødte en søn. I Anden Samuelsbog kapitel 13 voldtager Amnon sin søster Tamar, der lades tilbage ensom og forladt. Og i Det Nye Testamentes Første Korintherbrev kapitel 5, vers 1 formaner Paulus menigheden i Korinth om, at de ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Anledningen er, at der i menigheden tilsyneladende er en voksen mand, der lever sammen med sin stedmor.

Professor Ditlev Tamm, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, forsker blandt andet i retshistorie, kirkeret og kirkehistorie. Han mener ikke, at modstanden vedrørende seksuelle forhold mellem familiemedlemmer er religiøs, men menneskelig og bunder i den opfattelse, vi har af, hvordan menneskelige forhold bør være.

Man kan snarere se på det som noget kulturelt. Der er en naturlig afsky i samfundet generelt til sex mellem personer, der er familiært nært forbundne. Et helt afgørende synspunkt må være, at der i befolkningen er støtte for en kriminalisering, der respekterer familieforholdene, og i et demokratisk samfund må det være en helt afgørende betragtning. Jeg synes faktisk, at det er mærkeligt, at en juridisk professor i den grad uden egentlig argumentation ønsker at gå enegang mod en lang velbegrundet tradition, siger Ditlev Tamm og tilføjer:

For mig er det et vigtigt argument i lovgivningen, at der skal tages hensyn til retsfølelsen i samfundet.