Når frihedstrangen bliver klemt i parforholdet, begår mange utroskab

Flertallet af danskerne svarer i undersøgelser, at utroskab er uacceptabel. Alligevel er hver tredje utro, og tallet er stigende. Det handler ikke om moralsk forfald, men om en frihedstrang, der er kommet i klemme. Og om krav til livet, der er stadig vanskeligere at indfri

Julefrokoster er højtid for utroskab, det ved det fleste. Men faktisk er utroskab resten af året også et fænomen i hastig vækst. Det vurderer en lang række forskere, parterapeuter og sexologer, og flere undersøgelser bekræfter det. Det typiske billede er, at mellem hver fjerde og hver tredje i dag indrømmer at have været utro. I Danmark viste den seneste måling i sommer, at vi ligger på 32 procent, hvilket sammen med finnerne gør os til det mest utro folkefærd i Europa.

En stadig større del af utroskaben organiseres via internettet. Og det er en medvirkende årsag til den generelle vækst i utroskab, mener flere eksperter, og derfor er konceptet blevet bredt kritiseret. Ikke mindst i Sverige, hvor den aggressive reklamekampagne fra utroskabshjemmesiden VictoriaMilan har udløst 200 anmeldelser hos den svenske reklameombudsmand det største antal i en enkelt sag nogensinde. I Danmark har kritikken været mere afdæmpet, men flere meningsdannere har offentligt kritiseret konceptet og problematiseret udviklingen, som de mener undergraver vores idé om, hvad en familie er, og hvad det vil sige at være tro. Og som i øvrigt går ud over en hel masse børn.

LÆS OGSÅ: Utroskab er en hastigt voksende industri

Folkene bag hjemmesiderne forsvarer sig dog med, at de blot systematiserer et fænomen, der har eksisteret lige så længe som mennesket. Og at det i øvrigt står folk helt frit for, om de vil benytte sig af hjælpen. Faktisk forhindrer hjemmesiderne mange i at blive skilt, siger administrerende direktør i utroskabshjemmesiden Ashleymadison.com, Noel Biderman:

Vores plan var oprindeligt at lave en traditionel datingportal for singler, men vores research viste, at 30 procent af dem, der kalder sig single på hjemmesiderne, i virkeligheden er gift eller i en fast forhold. Så vi skabte et forum for dem, så de kunne møde folk i samme situation. Mange ønsker at bevare deres forhold, men har behov for at få fyldt det intime tomrum, der er opstået. Vi tilbyder en vej mellem forpligtelserne over for en ægtefælle og forfølgelsen af personlig lykke.

Idéen med at arrangere utroskab via internettet opstod allerede fra begyndelsen af internettets gennembrud, nemlig i 1995 med den britiske lovinglinks.co.uk. Siden er mange andre versioner skudt frem. Den største af dem er ashleymadison.com, som opstod i 2001 og i dag angiveligt har flere end 22 millioner medlemmer og en omsætning på over 550 millioner kroner. Begge tal stiger hastigt efter den nylige introduktion i Asien. Alene i Japan har hjemmesiden fået en halv million nye medlemmer på de første tre måneder.

I Danmark findes ud over de store internationale hjemmesider også utrodating.dk, utroskabdating.com, nydate.dk samt den lidt alternative dynamiskdating.dk, hvor konceptet er, at alle parter er indforståede med at have utroskab som en bevidst del af parforholdet.

Hvad der er drivkraften bag den generelt øgede utroskab og de stadig flere og større utroskabstjenester, er der flere bud på. Folkene bag hjemmesiderne har deres egne: Forfølgelsen af egen lykke er blevet endnu mere påtrængende, og de teknologiske muligheder for at være utro er samtidig blevet større. Det har åbnet for nogle sluser, som er en naturlig del af os, mener Noel Biderman fra ashleymadison.com og peger på, at væksten i utroskab går på tværs af både kulturelle og religiøse skel.

Vi har faktisk størst succes i lande med stærke moralske eller religiøse forventninger til den enkelte. For eksempel lande, der selv ser sig som konservative eller religiøse eksempelvis USA og Canada, der har en meget stærk puritansk undertone, og i Mexico, som er meget katolsk. Min forklaring er den simple, at vi alle deler den samme dna, og monogami er bare ikke en del af det, siger han.

Af den grund har han også store forventninger til det danske marked, fordi vi som folk samtidig er mere frisindede end de fleste andre, og fordi vi er meget realistiske omkring vores seksualliv.

Danskerne ved, at utroskab finder sted, og at en ignorering ikke får fænomenet til at forsvinde. I stedet synes danskerne meget interesseret i at lære mere om baggrundene for utroskab i modsætning til Sverige, som tilsyneladende hellere vil fortrænge det, siger han til Kristeligt Dagblad.

Flere parterapeuter, sexologer og sociologer har også løbende givet deres bud på, hvorfor vi i stigende grad søger utroskaben uanset metoden. Ifølge sexolog og parterapeut Rikke Thuesen skyldes det, at vi i stigende grad opdrager hinanden til, at vi skal have det hele for at være en succes. Og når det ikke lykkes, lader vi os ikke nøjes, men fylder tomrummet med eksempelvis mad, alkohol, spil, arbejde eller en affære.

Sociologen Emilia van Hauen forklarer udviklingen med, at utroskab er blevet mindre tabubelagt end tidligere og dermed mere legitim. Og så er der de seneste årtier sket en generel frigørelse af særligt kvinders forhold til deres seksualitet. I takt med, at de er blevet stadig mindre afhængige af mændene, har de taget mere ejerskab over deres liv og seksualitet. De er i dag lige så utro som mænd, og det trækker de samlede tal op.

Landets eneste professor i sexologi, Christian Graugaard fra Aalborg Universitet, ser dog også udviklingen som et større og endnu mere grundlæggende skifte i vores samfundskultur. Vi befinder os nemlig lige nu et lidt mærkeligt sted i historien, fordi vi står midt i overgangen fra den traditionelle, monogame kernefamilie til et senmoderne paradigme, hvor vi føler et større behov for at gå uden om alle de fastlagte regler og normer, forklarer han. Det er et langt mere individualistisk paradigme, hvor vi i højere grad end tidligere skal tilrettelægge vores eget liv med så meget indhold og mening som muligt. Vi vil ikke lade os binde, men er styret af vores trang til hele tiden at opdage nyt både i fritidslivet, familielivet og kærlighedslivet.

Tidligere søgte vi i høj grad trygheden, men prisen var en ret lille grad af frihed. I dag har vi masser af frihed, men savner ofte trygheden. Ved at sætte utroskaben i system forsøger vi at bygge bro mellem det frie og det trygge liv. Vi bliver inden for kernefamiliens trygge rammer og får samtidig afløb for den nysgerrighed og frihedstrang, som er blevet en af tidens stærkeste drivkræfter. Det er et linegængerprojekt, som er meget kendetegnende for det senmoderne samfund. Vi vil både blæse og have mel i munden, siger han.

Udviklingen er dog ikke udtryk for en generel svækkelse af seksualmoralen, sådan som det ofte er blevet fremstillet, pointerer Christian Graugaard. Den er snarere udtryk for, at moralen er i konstant bevægelse. Vi har i flere generationer været underlagt én overordnet statsautoriseret seksualmoral, men nu er der så opstået et langt bredere spektrum af mere pragmatiske forhandlingsmoraler.

Der er ikke så mange absolutter tilbage, vi tror mere på at forhandle os frem til det etisk korrekte i den konkrete situation, og det gælder også vores intime relationer. Udefra kan det måske godt ligne et etisk kollaps, fordi vi jo behandler hinanden som midler og ikke som mål. Men man kan også vende det om og sige, at den stigende utroskab i samfundet er med til at skærpe den personlige etik, fordi vi hver især er nødt til at gøre op med os selv, hvad vi kan forsvare over for os selv og vores nærmeste. Og det kan paradoksalt nok være med til at opruste det personlige ansvar, siger han og understreger, at det er umuligt at fælde kollektiv dom over medlemmerne af de forskellige hjemmesider for utroskab. For der kan ligge en lang forhandling og mange etiske overvejelser bag sådan et valg.

For nogle vil et medlemskab være udtryk for en fælles overenskomst i parforholdet måske netop for at redde det.

Det typiske vil formentlig være, at et medlemskab er resultatet af problemer i forholdet, men det er i dag ikke en selvfølge. Og derfor skal man passe på med bare automatisk at fordømme, siger Christian Graugaard.