Etisk Råds formand: Sex er fyldt med etiske paradokser

Enlige kvinder, der køber donorsæd på nettet, barnløse, der ønsker at adoptere befrugtede æg, og ny lovgivning, der giver kvinder ret til at blive insemineret med sæd fra en afdød ægtefælle. Det er blot nogle af eksemplerne på den kolossale udvikling inden for reproduktion, som i disse år udfordrer samfundets etiske grænser, påpeger Jacob Birkler. Foto: Jesper Kristensen. / Scanpix

Jacob Birkler

Født 1974, har været formand for Det Etiske Råd siden januar 2011. Han er uddannet filosof med ph.d. i medicinsk etik og er lektor ved University College Syddanmark. Han underviser på jordemoderuddannelsen og har skrevet en række bøger om filosofi, videnskabsteori og etik i sundhedsfaglig praksis. Derudover er han flittig foredragsholder og debattør. Bogen Helt uden grænser etik og seksualitet udkommer den 6. august på forlaget Munksgaard.

relevante temaer

Aldrig har seksualitet og det at få børn været fjernere fra hinanden. I dag kan vi få børn uden at have sex og have sex uden at få børn. I en ny bog kortlægger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, de store forandringer i samfundets syn på seksualiteten ud fra et etisk perspektiv

Man må gerne have et seksuelt forhold til sin hund, men du kan blive politianmeldt for at gå nøgen omkring i forhaven. Det er lovligt at sælge sin krop i pornoindustrien, men det er ulovligt at være rugemor. Straffeloven forbyder flerkoneri, men man må gerne få børn med flere forskellige kvinder.

LÆS OGSÅ: Da Danmark blev til pornoland

Det er blot nogle få eksempler på de talrige paradokser, man finder i krydsfeltet mellem etik og seksualitet, og som i en ny bog bliver beskrevet og belyst af filosof og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler.

Både seksualiteten og vores opfattelse af etik er under enorm forandring. Vores seksualitet er gradvist blevet adskilt i henholdsvis lyst og reproduktion, og det har skabt en lang række dobbeltheder. Med denne her bog vil jeg gerne skabe en mulighed for, at danskerne får et samlet grundlag for at skabe deres egne holdninger til de her mange spørgsmål, frem for når det bare bliver fragmentarisk behandlet i medierne, siger Jacob Birkler.

Da han for halvandet år siden blev formand, gav han sig til at læse Det Etiske Råds mange rapporter og redegørelser. Og det slog ham, at der særligt var én tematik, som rådet havde beskæftiget sig indgående med i sit 25-årige virke, nemlig seksualitet. Og han noterede sig, at der undervejs var sket en kolossal udvikling, ikke mindst inden for den del af rådets arbejde, der handler om reproduktionsteknikker.

Derfor satte han sig for at beskrive de spændinger, der opstår i feltet mellem seksuelle drifter, kulturen og etikken. Resultatet udkommer på mandag. Helt uden grænser etik og seksualitet hedder bogen, som kommer rundt om alt fra cølibat til prostitution, transseksualitet og fertilitetsbehandling. Uden løftede pegefingre fra forfatteren:

Mange af de spørgsmål, jeg rejser i bogen, har jeg forholdt mig til utallige gange både som underviser, foredragsholder og debattør. Men en af grundene til, at den hedder Helt uden grænser, er, at bogen er uden grænser og moraliseren, siger Jacob Birkler.

Bogens titel refererer også til en af hans centrale pointer, nemlig at lyst og reproduktion er blevet mere grænseløst, efterhånden som det er blevet stadigt mere adskilt.

Det er, som om vi rykker de etiske grænser mere og mere i takt med, at vi ikke længere forbinder seksualitet med det at få børn, siger Birkler og peger på, at hvert tiende barn i Danmark kommer til verden ved fertilitetsbehandling af forskellig art.

Samtidig kan man undgå, udsætte, fravælge og på mange andre måder planlægge børn ved hjælp af stadigt flere nyudviklede metoder.

Siden jeg gik i folkeskole, har ordet familieplanlægning fået en ganske anden betydning end blot at bruge prævention. I dag er der mulighed for fortrydelsespiller, fosterdiagnostik, provokeret abort og deponering af æg og sæd. Og det er der ikke nødvendigvis noget galt med. Men det er jo ikke bare mig og de andre medlemmer af Det Etiske Råd, der skal forholde os til det det er noget, vi allesammen bør tænke over, siger Jacob Birkler.

I bogen giver han talrige tankevækkende eksempler på, hvordan vi i Danmark i løbet af få år har rykket os både i holdninger og lovgivning. Et af de seneste eksempler er en netop vedtaget lov, der gør det muligt for en kvinde at blive insemineret med sin afdøde mands sæd.

For ikke ret mange år tilbage ville sådan en sag have vakt enorm forargelse og blive associeret med nekrofili. Men i dag vejer retten til at få et barn tungere, siger Jacob Birkler.

Det kommer uden tvivl til at høre undtagelserne til, at kvinder får børn med deres afdøde mænd, eller som bogen også giver et amerikansk eksempel på at en kønsskifteopereret mand bliver gravid. Men bogens mere ekstreme anekdoter tjener hverken til skræk eller underholdning, påpeger Jacob Birkler:

De fungerer som øjenåbnere i forhold til de ting, vi i øvrigt gør og tillader i forhold til hjælpen til at få børn og hjælpen til at få sex. Eksemplerne viser hen til den måde, grænserne rykker sig på inden for seksualitet og forplantning.

Han nævner brugen af rugemødre som et eksempel på et emne, som for nylig igen dukkede op i medierne, men hvor debatten har rykket sig markant.

Jeg blev meget overrasket over, med hvilken selvfølge flere debatterede retten til at få børn på denne her måde. Tidligere ville vi slet ikke argumentere for at tillade en sådan kommercialisering af kroppen, men grænserne har flyttet sig i kraft af, at vi har isoleret det at få børn fra seksualiteten. Ønsket om at få børn har efterhånden nærmest udviklet sig til en slags rettighed eller i hvert fald retten til at få hjælp til at få dem. Næsten uanset alder, køn, seksuel observans og familiekonstellation, siger Jacob Birkler.

Han tror ikke, at kommercielt rugemoderskab bliver tilladt herhjemme foreløbig. Men en stigende accept af fænomenet vil sandsynligvis føre til øget fertilitetsturisme blandt danskere til lande, hvor det er lovligt eksempelvis USA, Ukraine og Indien.

I en verden, hvor flere danske lesbiske og enlige kvinder modtager donorsæd end par, og hvor de bioteknologiske landvinger sker omtrent hurtigere, end Det Etiske Råd kan nå at udtale sig om det, skal vi holde et vågent øje med, hvor grænserne flytter sig hen, mener formanden. Og han kunne godt tænke sig, at danskerne forholdt sig mere til for eksempel ny bioteknologi:

I stedet for at bare tænke nej, hvor fascinerende og spændende, lad os bare prøve det!, kunne det være godt lige at tænke sig om og se, hvilken sammenhæng det har med vores seksualitet og de værdier, vi holder i hævd i anden sammenhæng, siger Jacob Birkler og fortsætter i samme åndedrag:

Jeg tror, at de fleste danskere er enige om et vist seksuelt frisind, og om at vi naturligvis skal forsøge at hjælpe de barnløse. Men alle er også enige om, at der skal sættes grænser. Spørgsmålet er, hvor de skal gå. Det er vi nødt til at debattere, og jeg vil gerne levere nogle af argumenterne i debatten.

Som et eksempel på, hvordan teknologien har rykket sig hurtigere, end de fleste troede, fremhæver han en redegørelse fra Det Etiske Råd fra 1995, hvor man valgte ikke at tage stilling til nedfrysning af ubefrugtede æg, fordi man, ud fra den forskning der forelå, slet ikke regnede med, at det nogensinde kunne lade sig gøre uden at ødelægge arvematerialet. I dag er det ikke blot bioteknisk muligt, det bliver også diskuteret, hvorvidt det skal tillades herhjemme at adoptere befrugtede æg.

Vi kan være sikre på, at hver gang der kommer en ny bioteknologisk mulighed i fertilitetsøjemed, vil de barnløse være de første til at appelere brugen heraf. Og det, der ofte sker, er, at når vi tillader noget, bliver det en trædesten for det næste. Sådan går det skridt for skridt, og så står vi måske pludselig et sted, hvor man kan levere komponenterne til et barn pr. postordre og klare resten med en kunstig livmoder. Jeg har ikke noget imod den bioteknologiske udvikling, tværtimod, jeg mener bare, det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilket samfund vi er ved at skabe, og at vi har os selv med, siger Jacob Birkler, der understreger, at han ikke har nogen romantisk forestilling om, at det er bedst at få børn ad naturlig vej i en ægteseng.

Men det er vigtigt, når vi debatterer seksualitet og grænser for reproduktion ,at huske, at de to ting faktisk har været forbundet engang, siger han.

Han bryder sig heller ikke om, hvis noget bliver kaldt unormalt eller unaturligt i debatten.

Det er ellers begreber, man ofte hører i den etiske debat. Men det holder ikke, for det, der er normalt i dag, kan have været unormalt for 10 år siden. Og der er jo så meget, som er unaturligt, som vi opfatter som et gode penicillin og anden medicin for eksempel. I stedet er vi nødt til at se på erfaringer og argumenter, herunder de relevante ligheder og forskelle, der er, og diskutere, hvor vi vil hen.

Bogen kredser flere steder om et bestemt etisk grundprincip, nemlig at mennesket aldrig blot må reduceres til et middel, men at det er et mål i sig selv. For med tingsliggørelsen af mennesket skabes en dehumanisering. Netop det princip er et centralt argument imod den markedsgørelse, der sker i stadigt større omfang indenfor seksualitet og reproduktion. For eksempel af prostituerede, men også sæd, æg eller livmoderen er til salg.

Rugemoderen er igen et godt eksempel, fordi hun er et middel til det barn, man gerne vil have, og når hun har leveret, er hun ude af billedet igen. Omvendt vil nogle mene, at det er en win-win-situation, som man siger på moderne dansk, når en barnløs kvinde og en fattig inder indgår en aftale. Den ene part får et barn, mens den anden får penge nok til at klare sig og måske forsørge sin familie i mange år frem.

Og midt i mange af de etiske spørgsmål i debatten om seksualitet og forplantning står de særlige etiske udfordringer affødt af globaliseringen. I dag kan danskere rejse efter kønsskifteoperationer i Thailand, en meget sen abort i Spanien eller en rugemor i USA.

Det er jo ofte et argument i debatten, at hvis vi forbyder noget i Danmark, kan man bare tage til udlandet, og derfor skal vi bare tillade det her også. Men det er afgørende, at vi spørger os selv, hvad vi her i landet anser for værdifuldt. Danmark har faktisk en lang tradition for stort frisind, og dermed kan vi være med til at sende klare signaler til udlandet. Derfor er det vigtigt, at vi debatterer, hvad der skal tillades, og hvorfor noget ikke er tilladt i Danmark, frem for at lovgive efter, om nogle få borgere tager sagen i egen hånd og rejser for at få det, de vil have, siger Jacob Birkler.

Line Vaaben

Uddannet fra DJH år 2000, praktik på Berlingske Tidende. Journalist på Berlingske Tidende 2000-01, Fønix Bureau 2001-02, Berlingske Tidende 2002-03, herefter Politiken 2003-07 og Fyens Stiftstidende 2007-08. Kristeligt Dagblad fra 2008-2014.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.