Er seksualisering af unge piger samfundets ansvar?

@Fotobyline:TEGNING: MORTEN VOIGT

Realityserier som "Paradise Hotel", popikoner som Lady Gaga, et kvindeideal med struttende læber og stor barm, stripfitness og den lette adgang til porno på nettet er med til at forkvakle unges syn på sex og kærlighed, mener flere iagttagere

"Jeg ved ikke, hvor det bedste sted at have sex på Paradise er – balkonen måske?".

Det er Sheila-Maria, 19 år, der taler. Hun er en af de medvirkende i "Paradise Hotel" på TV3, der for nylig gik i gang med syvende sæson af realityserien. Her er solbrune, slanke unge kvinder i bikini og solbrune, muskuløse unge mænd i badeshorts i alderen 19 til 24 år indlogeret på et hotel i Mexico. Sex, løgn og intriger og stemmen hinanden hjem er indholdet i serien, der oprindelig havde et voksent publikum som målgruppe. I dag tæller seerne også børn og helt unge, og det er et problem, mener flere.

"Jeg får ondt i maven af at se på det," siger Tanja Rahm, der er sexolog og forfatter.

Hun anklager medier som TV3 for at udnytte unge til at dyrke sex og behandle hinanden grimt for åben skærm og dermed normalisere afvigende adfærd – til stor skade for de børn og unge, der ser på. Hun mener, at samfundet, både medier, forældre, skole og politikere, har et etisk og moralsk ansvar for, at mange unge i dag har et forkvaklet forhold til sex og kærlighed.

"Jeg har været i kontakt med piger helt ned til 13-årsalderen, der gav udtryk for, at de ikke følte sig berettigede til at sige fra og sætte grænser. Og jeg har mødt piger, der beskæftiger sig med seksuelle præferencer, som er blevet proppet ned i halsen på dem, mere end at det handler om deres egen naturlige udvikling og nysgerrighed. Og som har ført til, at de har haft mange sexpartnere og eksperimenteret med prostitution, swingersex og engangsknald," siger Tanja Rahm.

Har det danske samfund et ansvar for seksualisering af en hel generation af unge piger? Et samfund med tv-programmer som Bubbers på TV 2 om seksuelle subkulturer som swingerklubber, reklamer for sexmesser, den lette adgang til porno på nettet, musikvideoer med seksuelle undertoner og sexede popikoner som Lady Gaga, Medina og Britney Spears? En mode, der dikterer farvet hår, kraftig makeup, tatoveringer, piercinger, lårkort og nedringet påklædning, stiletter og et kvindeideal med struttende læber og store bryster? Et samfund, hvor det sidste nye inden for damemotion er stripfitness, og hvor man i Netto for nylig kunne købe en såkaldt fitness-stang magen til dem, der bruges i stripperdisciplinen poledance?

"Ja, bestemt," siger Tommy Krabbe, der arbejder som projektkoordinator for et projekt for udsatte børn og unge i Nivå. Sideløbende driver han sit eget firma, Ildsjæl, holder foredrag og er forfatter til "Ildsjælenes bog".

Som eksempel på unges seksualiserede adfærd fortæller han, at de børn, der i dag bliver sendt hjem fra sodavandsdiskoteker, ikke overvejende er fulde drenge. Nu er det piger i for udfordrende tøj, som forældrene bliver bedt om at hente.

"På Facebook kan man se på de billeder, som piger lægger frem af sig selv, hvad idealet er. Man kan ikke bebrejde unge, hvis de tænker kortsigtet og eksperimenterer med for eksempel seksualiseret adfærd. Men andre har et ansvar for at sige, at der altid er noget, der hedder i morgen. Og at dit selvværd skal vare hele livet og afhænger ikke af, hvor kort din nederdel er," siger Tommy Krabbe.

I frustration over det billede, som medierne i dag fremstiller af unge uden indhold, blandt andet i "Paradise Hotel", og hvor meget det fylder hos de unge, har han i begyndelsen af denne måned iværksat et nyt projekt med overskriften "Danmarks næste rollemodel". Målet er at finde og kåre et ungt menneske i alderen 15 til 25 år, der gør en positiv forskel for andre mennesker og dermed kan være en god rollemodel for børn og unge. Man kan på netsiden www.dksrollemodel.dk indstille sig selv og andre, hvorefter en jury vælger, hvem der skal gå videre til finalen, hvor alle kan stemme på deres favorit.

"Jeg ved fra mit arbejde, hvor stor betydning rollemodeller har både positivt og negativt. Med projektet vil jeg gerne skabe lidt balance i tingene. At det ikke hedder sig, at hvis man gerne vil være anerkendt, skal man bare gøre som dem på tv. Hvorfor ikke lave tv om virkeligheden, for eksempel om unge, der arbejder for organisationen Sex & Samfund og tager rundt i landet og underviser på skoler," siger Tommy Krabbe.

Han håber, at hans initiativ vil sætte fokus på og skabe debat om unge, der gør noget godt for andre, for han ved, at der er masser af dem derude.

I juryen for rollemodel-projektet sidder blandt andre Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og direktør i firmaet Future Navigator. Hun mener, at en af samfundet og skolens fornemmeste opgaver er at klæde børn på til fremtiden.

"Det er den ældre generations pligt at hjælpe den yngre til at skabe sig et godt liv på deres egne præmisser. Når et godt liv i så udpræget grad forbindes med det ydre, med sex, med at blive set af andre og med, hvor attråværdig man er på kødmarkedet, er der både grund til at skamme sig og blive trist langt ind i folkesjælen," siger Anne Skare Nielsen.

Hun har dog håb for fremtiden, hvor hun som forsker tror, at egenskaber som forpligtelse, ærlighed, hårdt arbejde og behovsudsættelse vil komme i højsædet i samspil med værdier som gensidighed, viden, kreativitet og evne til at opbygge tillid.

"Samtidig tænker jeg på den unge generation i dag som den, der kan redde verden. Det er den bedste generation, der nogensinde har levet, fordi de faktisk er sociale, generøse, opofrende og villige til at gå deres egne veje – sammen. Så hvem er det, der holder dem tilbage? Seksualisering er kun en af mange kasser, vi kan putte hinanden i."

"For det er altså ikke de unge, der har lavet 'Paradise Hotel'. Det er ikke dem, der har skabt en musikindustri, som hylder det yppige kød og de lumre beat, og det er ikke dem, der reproducerer kønsklicheerne og seksualiseringen af både piger og drenge. Det er heller ikke dem, der har lavet konfirmationen om til en materialistisk fest, hvor de, der får flest penge, har vundet. Og de voksne sidder bare i sofaen og drikker rødvin og lader stå til."

Ifølge Anne Skare Nielsen er der kun et at gøre: at acceptere tingenes tilstand og få det bedste ud af det eller lave det om.

"Når mine børn skal konfirmeres, skal de ikke have gaver. De skal have en dannelsesrejse ud i den store verden, og det bliver de voksne, der bestemmer, hvor den skal gå hen. På samme måde gælder det, at hvis vi ikke kan lide seksualiseringen af vores drenge og piger, må vi lave et mere berigende alternativ. Men det kræver selvfølgelig visdom og overblik at vise andre den rigtige vej, og det er måske dér, skoen virkelig trykker – at vi ikke selv ved, hvor den vej ligger."

Men det mener cand.mag. i kønsstudier og historie Anette Dina Sørensen nu nok, at vi gør. Hun var for nogle år siden forskningsleder på en undersøgelse af de 14-18-åriges forhold til pornografi i Norden. Og her var en af konklusionerne, at samfundet, det vil sige forældre, skole, politikere og alle de institutioner, som unge kommer i kontakt med, har medansvar for at give dem en kritisk bevidsthed.

"Det handler om at inspirere de unge til, at der findes flere valgmuligheder for, hvordan de kan træde frem i verden som piger eller drenge. De 14-18-årige er i fuld gang med at identitetsudvikle sig selv, og det er en proces, der foregår, indtil de finder deres egne ben at stå på. I den periode er de i kontakt med mange samfundsinstitutioner, som kan være med til at lære dem, at der er forskellige roller, de kan være i. For pigernes vedkommende behøver de ikke altid være en 'babe'. Det kan man være om onsdagen, men om fredagen kan man så være 'kloge Lise' eller 'sporty Anna'."

"Vi har som voksne en enorm stor bekymring for de unge piger. Vi bliver provokeret ved tanken om, at de er blevet presset ind i en seksualiseret objektrolle og kun har den og ingen andre at folde sig ud i. At nogle kunne finde på at forgribe sig på dem, og at deres krop bliver læst som tilgængelig for hele verden, hvis de går i stumpede T-shirts."

"Jeg synes, at vi skal ændre vores bekymring for pigernes seksualitet og liv i verden til omsorg. Det vil sige at være med til at nuancere pigernes syn på sig selv, lære dem at mærke efter egne grænser for, hvad de vil være med til og ikke, herunder kritisk vurdere, om det skal være en af livets kerneværdier at få brystimplantater som 18-årig. At udvide rollepaletten for dem. Og at sørge for, at de får en kritisk bevidsthed, så de begrænsede massekulturelle kønsstereotyper ikke sætter sig fast i dem."

Unge kvinder, der i nattelivet fører sig frem i udfordrende tøj og adfærd, kan opleve at blive talt ned til og dårligt behandlet af jævnaldrende mænd. Det sker ifølge Anette Dina Sørensen, fordi der i de sociale normer er ret strikse grænser for, hvornår det trendy bliver til kinky.

"Man må gerne være nedringet, men ikke for nedringet, man må gerne have store bryster, men ikke for store. Mange piger er bevidste om at gå på den kridtstreg og har en god fornemmelse for, hvor grænsen går, før omverdenen læser deres udseende og adfærd som pornoagtig. I min optik må de gå klædt, som de vil, men desværre virker de sociale omgangsformer – også blandt unge – stærkt marginaliserende, hvis man ikke overholder konventionerne. Hvilket jo vidner om, at det seksuelle frisættelsesprojekt langtfra er succesfuldt tilendebragt," siger Anette Dina Sørensen.

Marginaliseret har sexolog og forfatter til bogen "A-Z Kærlighed og seksualitet" Tanja Rahm selv oplevet at føle sig. Som følge af sin opvækst havde hun som ung lavt selvværd og problemer med at finde ud af sin rolle i forhold til andre. Hun var også i ung alder udsat for seksuelle krænkelser fra ældre mænd. Det førte til tre år i prostitution – hun troede nemlig, at sex var en vej til at få kærlighed og anerkendelse.

"Jeg stoppede, da jeg var 23 år, og var derefter i terapi, for prostitutionen havde alvorlige konsekvenser i form af depression og en spiseforstyrrelse," siger Tanja Rahm.

Da hun for nylig i et interview på lokalavisen.dk fortalte om sin fortid som prostitueret, fik hun 200 mail med læserreaktioner, blandt andet fra et par kvinder i begyndelsen af 20'erne.

"De skrev, at de selv overvejede at gå ind i prostitution. Jeg tror ikke, at den ældre generation ved, hvor meget det fylder i de unges verden," siger Tanja Rahm.

Hun har med et indlæg på Facebook engageret sig i debatten om yderligere legalisering af prostitution. Hun er imod, dels fordi hun ikke tror, at prostituerede af den grund vil blive respekteret, dels fordi hun er bange for, at det vil lokke unge piger ind i et fag, der efter hendes mening ikke tæller en eneste "lykkelig luder".

"Hvis prostitution bliver mere normaliseret, vil vi om 10-15 år få en generation af kvinder, hvor de 50 procent har prøvet at prostituere sig. Det vil medføre et terapeutisk og socialt stort oprydningsarbejde. I stedet bør vi være mere oplysende over for unge mennesker og lære dem at værne om og passe på deres seksualitet. Lære dem at være mennesker med moral og værdier, så de kan få et ordentligt selvværd og agere i tilværelsen på et dybere følelsesmæssigt plan."

remar@k.dk