Da Danmark blev til pornoland
Danmark kom i verdens søgelys, da billedpornografien blev frigivet i 1969, og siden er udbredelsen eksploderet.
Der er utilsløret sex på siderne, da bladet Politisk Revys 63. udgave udkommer i 1966. Redaktionen ved godt, at den er ude på skrammer. Bladet indeholder en æstetisk smuk fotoserie af fotografen Roald Pay, som viser alle detaljer af et par, der har samleje. Det er forbudt. Men det burde det ikke være, for billederne viser bare livet, som det leves i de fleste hjem, mener redaktionen.
Den ender med at få en bøde.
Allerede året efter har virkeligheden dog indhentet politikerne, som beslutter at ophæve forbuddet mod pornografi på skrift. Og den 30. maj 1969 vedtager Folketinget med 125 stemmer mod 25 også at ophæve forbuddet mod billedpornografi. Loven var forberedt gennem flere år, men blev skrevet under af den konservative justitsminister i VKR-regeringen, Knud Thestrup. Da han fremlagde loven, sagde han blandt andet: "Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod ad frigivelsens vej at kunne medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre".
Ministeren mødte dog modstand fra flere partifæller. Blandt andre Ellen Strange Petersen, som betonede, at hun ikke "frygtede verdens undergang", men var bekymret for Danmarks omdømme og for "grov merkantil udnyttelse af svage unge" som pornomodeller.
Nu er 40 år gået. Verden er ikke gået under. Men publikums interesse for porno er heller ikke just aftaget. Tværtimod. Og hvad angår det danske omdømme, fik Else Strange Petersen ret i, at Danmark pådrog sig et ry som "pornolandet". Dog kun i kort tid, eftersom mange andre lande fulgte Danmarks eksempel, konstaterer Morten Thing, dr.phil., forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen "Pornografiens historie". Han tilføjer:
- Knud Thestrup udtalte ved lovens vedtagelse, at han håbede, frigivelsen ville føre til en smukkere og bedre erotisk billedkultur. En mere kunstnerisk tilgang til sex.
Der er utilsløret sex på filmstrimlen, da Lars von Trier den 17. maj 2009 præsenterer sit nye værk, "Antichrist", for det internationale anmelderkorps ved filmfestivalen i Cannes. Filmen indledes med en æstetisk smuk og indholdsmæssigt grusom samlejescene. Anmelderne og publikum er chokerede, forargede og vildt begejstrede.
Ifølge Morten Thing markerer filmpremieren, at Lars von Trier, 40 år efter billedpornografiens frigivelse, i hidtil uset grad har gjort porno til filmkunst. Han har vist, at selvom de fleste voksne mennesker har set masser af samlejer på film, kan en sexscene fortsat skabe sensation.
- Jeg hæfter mig ved de anmeldere, som beskriver, hvor overraskende det er, at virkemidlerne påvirker dem så voldsomt, siger han.
Netop kunstens ret til at skildre sex ligesom alle andre aspekter af menneskelivet var ifølge Morten Thing drivkraften bag legaliseringen af porno. I 1880 var Herman Bangs debutroman "Håbløse slægter" blevet dømt utugtig, og det samme skete i 1922 for Rudolf Broby Johansens digtsamling "Blod" og i 1936 for Wilhelm Freddies skulptur "Sexparalysappeal". Sådanne anslag mod kunsten var de kulturradikale stærkt imod.
- Derudover var der en kritik, som blandt andre det radikale folketingsmedlem Else-Merete Ross stod for. Blandt borgerskabets mænd - og i politiets fortolkning af loven - var der en indstilling om, at børn, kvinder og folk af lavere klasse skulle beskyttes mod pornografi, men at de dannede klasser godt kunne håndtere det. Denne sociale forskelsbehandling blev betragtet som urimelig, forklarer Morten Thing.
Der er utilsløret sex på alle hylder, da KB-Hallen i København i oktober 1969 slår dørene op for verdens første sex-messe. Udenfor er køen kilometerlang. I alt 50.000 besøgende og 300 journalister fra hele verden studerer det brogede seksuelle supermarked af pornobilleder, sexhjælpemidler og afklædte modeller. Den gennemkommercielle messe åbnes af kunstneren Jens Jørgen Thorsen, som vurderer, at mange ligesom han tænker: "Er det alt, hvad den fører til, den frihed?"... "Til dem vil jeg ganske venligt sige: Tag det roligt. Det er jo bare begyndelsen, den første famlende åbenhed. Det bliver meget, meget værre, som tiden går."
Selvom Lars von Trier og andre kunstnere nyder godt af friheden, er der ingen tvivl om, at den rent kommercielle porno fylder mere i landskabet. Altså film og fotografier, hvis eneste formål er at vække seksuel lyst, men som er blottet for ambition om at fortælle en historie eller skabe kunst.
I december 2000 blev foreningen Pornofrit Miljø stiftet med støtte fra 20.000 danskeres underskrifter. Foreningen ønsker ikke at indskrænke kunsteres ret til at udtrykke sig eller borgeres ret til at dyrke sex, som de vil. Men i det offentlige rum, på gader og stræder og i medierne har udstillingen af sex taget overhånd, mener formanden, Heidi Als Ringheim.
- Pornoens påvirkning af unge er meget problematisk. Medier spiller en stor rolle for unges identitet. Og vi kan både se på hverdagssproget og måden, unge piger profilerer sig på på internettet, at de er præget af porno, siger Heidi Als Ringheim, som frygter, at denne prægning kan få negative følger for unges evne til at indgå i parforhold og andre relationer.
Bekymringen deles af Morten Thing, som anfører, at langt hovedparten af de pornofilm og billeder, som via internettet kun er et klik væk fra de fleste børneværelser, hverken er naturligt virkelighedsskildrende som Roald Pays billedserie eller kunstnerisk ambitiøse som Lars von Triers film:
- Den gængse pornofilm begynder med en kvinde, som er meget aktiv over for manden, derefter har parret forskellige former for sex, herunder oralt og analt, indtil manden til sidst tømmer sin sæd ud i ansigtet på kvinden. I dag bliver børn tidligt præsenteret for sådanne billeder, og derfor er det klogt at lære dem, at det er et forløb på genrens præmisser, ikke på virkelighedens.
Der er utilsløret sex fra virkelige soveværelser, når almindelige danske par ved hjælp af webkameraer i 2009 offentliggør deres seksuelle udfoldelser til alverdens beskuelse. Uden at have modelsmukke kroppe og ofte med den størrelse kønsdele og bryster, de nu engang har fra naturens side.
Ifølge Erik Bork, forfatter til bogen "Danmark under dynen" om danskernes sexliv, er en af de nye tendenser i pornoen, at amatørporno vinder frem.
- Vi synes tilsyneladende, at det er meget ophidsende at se almindelige mennesker dyrke sex, siger han.
Han peger på, at den fri porno har medvirket til, at danskerne har fået et mere naturligt forhold til sex og et langt bedre sexliv, end de havde i 1930'erne. Pornografien har skabt en åbenhed, der i dag får begge køn til at stille større forventninger til, hvor godt det skal være. Og mange af forventningerne bliver opfyldt.
I forhold til for 10 år siden er et mere naturligt og blufærdigt syn på sex nu ved at vinde indpas i pornoen, vurderer Erik Bork. Internettets søgemaskiner er blevet langt bedre til at sortere pornoen fra, og folk kan i langt højere grad selv bestemme, hvad de ønsker og ikke ønsker at se. De kan foretage sofistikerede tilvalg og for eksempel se porno, der er lavet specifikt til kvinder eller mænd.
- Man kan også se tendensen til de mere sofistikerede inden for plastikkirurgi. Størrelsen på kvinders bryster er faldet. Alting skal ikke bare være større. Folk vil bare gerne se friske og sunde ud. De vil forynges, ikke pornoficeres, siger han.
Men selvom flertallet af voksne kan bruge pornoen til at forbedre sexlivet, findes der mennesker, for hvem det løber af sporet, konstaterer Michael Rasmussen. Han er direktør i Udviklingshuset, som har specialiseret sig i at tilbyde psykologbehandling for internetafhægighed.
- Hvis ikke man som forælder sikrer familiens computer med et pornofilter, kommer man i praksis til at være sine børns pornoleverandør. Herunder leverandør af billeder af folk, der har sex med geder, og 60-årige mænd, der voldtager 12-årige piger, advarer Michael Rasmussen.
Både de konventionelle og de meget ekstreme sexformer florerer på internettet, og de smarteste pornosider er bygget op ligesom de smarteste spille-sider. Nysgerrigheden vækkes, og man skal hele tiden lige et stykke længere. Og resultatet kan ikke alene blive et forkvaklet forhold til sex, men at man spilder enorme mængder tid med det.
- Det er meget tabubelagt at skulle indrømme, at man er pornoafhængig. Men når man, som nogle af mine klienter, fast onanerer fem gange om dagen til pornobilleder, også på arbejdet, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er naturligt, siger Michael Rasmussen.
Ud fra sin egen erfaring og udenlandske undersøgelser skønner han, at 250.000 danskere dyrker spil, aktiehandel, kommunikation, dating eller porno på nettet i et omfang, så deres arbejdsliv, fritidsliv eller familieliv tager skade af det. Heraf vurderer han, at porno står for en tredjedel. Der skulle altså være over 80.000 pornoafhængige danskere.
Der er sex i luften - men ikke utilslørede billeder af sex - da undertøjsproducenten JBS i 2007 lancerer en serie på fire billeder, der skal stimulere danskernes lyst til at købe herreunderbenklæder.
På billederne optræder fire kvinder, klædt - eller rettere delvis afklædt - som sygeplejerske, stuepige, sekretær og nonne. På alle fire billeder snuser modellerne til et par efterladte JBS-underbukser. Hele sceneriet og modellernes ansigtsudtryk skal fortælle beskueren, at de fire kvinder netop er blevet seksuelt tilfredsstillet af underbuksernes ejermand.
Selvom pornografiske elementer i reklamer for længst er blevet hverdagskost, og selvom intet længere er den erfarne internetbruger fremmed, formår netop denne reklame at støde mange.
Fagforeningerne HK, Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd, 3F, FOA og Teknisk Landsforbund klager sammen med Kvinderådet over den nedsættende måde, en række konkrete faggrupper samt kvindekønnet som helhed er fremstillet på. I februar 2008 forbyder forbrugerombudsmanden de fire reklamer.
Sagen viser ifølge Morten Thing, at porno-begrebet ikke bare handler om, hvad billederne viser, men også hvilket forhold, der er mellem den fotograferede og beskueren.
- Sex er ikke bare noget, der foregår mellem benene. Det er også i øjnene. Kvinden på plakaten, der kigger på os med det erfarne blik. Det er blikket, som afgør, om en reklame for et par trusser signalerer uskyldighed eller er pornografisk, siger han.
JBS-sagen viser samtidig, at der 40 år efter billedpornoens frigivelse ikke bare er frit slag. På flere punkter er der siden 1969 sket indskrænkninger i friheden. Den mest markante er, at udbredelse af børneporno, som dengang også blev lovlig, i 1980 blev forbudt igen og i dag straffes hårdt.
Fra flere grupper i samfundet, herunder religiøse og feministiske, kæmpes en fortsat kamp for at begrænse porno og brug af pornoens virkemidler i for eksempel reklame. Andre ser dette som en uheldig, "nypuritansk" indstilling. Blandt andre netværket Seksualpolitisk Forum, som blev dannet i 2007 for at værne om den seksuelle frihed.
Morten Thing påpeger, at selve ordet pornografi kulturhistorisk set altid har været knyttet til et forbud:
- Når begrebet stadig bruges herhjemme, skyldes det, at selvom vi ikke har et forbud, har vi stadig et pornografisk felt. Vi ser porno som noget, nogle mennesker skal skånes for. Men et nyt forbud kommer ikke på tale, for især efter at vi har fået internettet, vil det være alt for svært at håndtere.