Professor: Tabuiseringen af søskendesex er problematisk

"Det er en falliterklæring i et demokratisk samfund, når man ikke er villig til at diskutere paragraffer i straffeloven," siger Thomas Søbirk Petersen.

I Danmark taler vi ikke om søskendesex, mens debatten om emnet er ophedet i Tyskland. Vi har et demokratisk problem herhjemme, mener professor i etik

I Tyskland har landets etiske råd anbefalet politikerne at gøre det lovligt at dyrke sex med sin bror eller søster. Rådet mener, at man bør diskutere emnet uden fordomme, og at straffeloven ikke er et instrument, som skal opretholde samfundsmæssige tabuer som søskendesex.

Derfor ønsker det etiske råd at gøre søskendesex lovligt mellem voksne mennesker, som indvilger frivilligt. 

Men i Danmark er der ingen, der har lyst til at tale om søskendesex, fortæller Thomas Søbirk Petersen, der er professor i straf og etik på Roskilde Universitet.

Og det er problematisk, fastslår han:

"Jeg mener, det er en falliterklæring i et demokratisk samfund, at man ikke er villig til at diskutere den her paragraf i straffeloven," siger han.

I 2012 mente blandt andre Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, at søskendesex var afskyeligt, sygeligt og unaturligt, og de fleste politikere ville slet ikke høre tale om at hæve forbuddet, fortæller Thomas Søbirk Petersen, som husker, at politikerne ikke ønskede at argumentere for deres synspunkter.

 "Dem, der rammes af den her paragraf, får en fængselsstraf, så det er noget, vi er nødt til at tage alvorligt," siger han.

Selv mener han ikke, at det bør være kriminelt at dyrke sex og få børn med sin søster eller bror, hvis det foregår frivilligt og mellem voksne personer. For hvis man som søskende ønsker at få børn sammen, kan man minimere risikoen for at få et barn med svære misdannelser ved at bruge donorsæd eller et donoræg. 

Man kan også, som mange andre danskere, benytte sig af muligheden for abort, hvis det for eksempel viser sig, at fostret er handicappet, påpeger Thomas Søbirk Petersen.

I et samfund, hvor flere og flere børn bliver født med en donorfar eller -mor, kan man frygte, at risikoen for at forelske sig i en fremmed, som viser sig at være ens biologiske søster eller bror, bliver større.

Men Thomas Søbirk Petersen mener ikke, at den risiko øges betragteligt: 

"De fleste sæddonationsfirmaer har regler om, at for hver gang populationen er 30.000, må en donor kun levere sæd til ét barn. Derfor vil der typisk ikke gå flere børn rundt i Roskilde med den samme donorfar," siger han.

Men den lille risiko, der er for, at man kan forelske sig i sine søskende, er netop et argument for at gøre søskendesex lovligt, mener Thomas Søbirk Petersen. For i langt de fleste tilfælde er det ikke intentionen at forelske sig i sin ukendte søster eller bror. Derfor kan man komme til at gøre noget ulovligt - uden at ville det.

"Skulle man så sætte de mennesker i fængsel i op til to år, som loven giver mulighed for?" spørger han. 

Det Etiske Råd i Danmark har ikke taget stilling til søskendesex, fortæller næstformand i rådet, Gorm Greisen. Han har været medlem af rådet i to år, og i hans tid er søskendesex ikke blevet diskuteret.

Gorm Greisen vil nødig tage stilling til, om søskendesex skal gøres lovligt. Han peger dog på, at det er et svagt argument, når man taler om, at forældre med samme gener har større risiko for at få et sygt eller handicappet barn.

"Der er mange andre situationer, hvor risikoen for at få et sygt barn er lige så stor eller større. Det kan for eksempel være, hvis forældrene har en genetisk sygdom," siger han.

Til gengæld er der et vigtigt magtaspekt, som kan spille ind, mener Gorm Greisen:

"Når der er tale om incest, kan det være svært at sikre sig, at for eksempel lillesøsteren eller lillebroderen gør det frivilligt, for der kan være et magtforhold i spil, som problematiserer den seksuelle relation," siger han.