Seksualiteten forsvinder ikke med en demenssygdom

Tegning: Rasmus Juul Pedersen.

Ældres seksualliv er tabubelagt, og det kan have store konsekvenser for demente. Dem er der i dag mellem 70.000 og 90.000 af i Danmark, og det tal stiger. Der mangler uddannelse og viden på området, hvilket er problematisk, lyder det fra fagfolk

Erna på 86 år er dement og bor på plejehjem. Hendes voksne søn finder ud af, at hans mor jævnligt har sex med fem forskellige mandlige beboere. Han bliver vred på personalet og truer med at få stedet lukket.

Med en demenssygdom kan ældres seksualitet ændre sig, og det kan være svært at håndtere for både pårørende og plejepersonale.

De fleste demente får mindre lyst, men hos demente, som er skadet i hjernens frontallapper, vil den seksuelle drift ofte blive stærkere som i Ernas tilfælde.

Sygeplejerske Maria Pedersen, der underviser i demens og seksualitet, plejer at sige, at de demente, der har disse skader, er skadet i ”Emma Gad-centret”, forstået på den måde, at de uhæmmet følger deres impulser og lyster.

Erna hedder ikke Erna i virkeligheden, men historien er virkelig. Maria Pedersen blev kontaktet af det pågældende plejehjem, der ønskede hjælp til at håndtere situationen. Hun rådgav dem til at lytte til sønnens frustration og udruste ham med viden, så han intellektuelt kunne begribe moderens tilstand. Personalet må ikke begrænse en beboer, hvis hun i øvrigt er glad, og forholdene bærer præg af gensidig frivillighed, fortæller Maria Pedersen.

I Danmark er mellem 70.000 og 90.000 mennesker ramt af en demenssygdom, og det er et tal, der er stigende. Alzheimerforeningen anslår, at det i 2040 vil være vokset til 155.000. I dag vil hver tredje person over 65 år dø af en demenssygdom, og op mod 400.000 danskere lever med en dement i familien, oplyser foreningen.

Tallene taler for sig selv. Mange mennesker er berørt af demens. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den manglende viden om seksualitet og demens på plejehjemmene, mener sygeplejerske og underviser Maria Pedersen. Hun finder det problematisk, at ældres seksualitet er så tabuiseret.

”Seksualitet er et grundlæggende menneskeligt behov som tørst og sult. Det er et primitivt behov, vi fødes med. Man skal forstå seksualitet bredere end en pornoficeret seksualitet. Det handler om behovet for nærhed og berøring,” siger hun og fortæller om en episode i en opholdsstue, hvor en dement mand tog en ung kvindelig ansats hånd og lagde den ned på sit køn. Her reagerede det øvrige personale ved at skælde manden ud. Det er ifølge Maria Pedersen problematisk, fordi manden ikke anede, at han havde gjort noget forkert.

”Men han kunne mærke de ansattes aggression og den skam, de påførte ham. Det er helt forkert, vi skal i stedet passe på ham og hjælpe ham,” siger hun og giver et bud på, hvordan situationen kunne håndteres bedre.

”Nogle skulle tage sig af den unge kvinde, der følte, at hendes grænser blev overskredet. Nogle andre skulle tage sig af den demente. Tage hans hånd. For det, han i virkeligheden kommunikerer, er: Rør ved mig. Som ansat kan man godt tilfredsstille hans behov for berøring, bare ikke seksuelt,” siger hun.

Når plejepersonale reagerer med skældud og fordømmelse eller tyr til brug af de såkaldte niks pille-dragter, der omtales i dagens Kristeligt Dagblad, er det ofte et udtryk for, at de uddannelsesmæssigt ikke er klædt godt nok på, lyder det fra Ældre Sagen.

Det er vigtigt, at der undervises på området på grunduddannelserne, og at der efterfølgende ydes rådgivning, når plejepersonalet står i svære situationer.

”En åben kultur, hvor medarbejdere drøfter, hvordan de kan hjælpe demente med behov for seksuel nydelse, er vigtig,” siger chefkonsulent Margrethe Kähler.

Det bakker demensfaglig rådgiver i Københavns Kommune Maj-Britt Alice Joost op om. Hun forklarer, hvorfor det er så vigtigt med uddannelse og åben samtale om de dementes seksuelle behov.

”Hvis man ikke taler om det, overser man nemt behovene, og det kan skabe både frustration og aggression hos de demente,” siger hun.

Maj-Britt Alice Joost har en sexkuffert, som hun tager med ud på de københavnske plejehjem, når hun skal rådgive personalet. Den indeholder dildoer, pornoblade, vibratorer og pornofilm.

”De demente er ofte meget konkret tænkende, derfor er det godt at have hjælpemidler til rådighed. Det er med til at gøre det mere håndgribeligt at tale med dem om deres seksualitet,” forklarer hun.

I andre tilfælde er det seksuelle behov blot berøring. Her arbejder nogle plejehjem med wellness, hvor de ældre kan få massage, få ordnet negle eller blive smurt ind i creme på ryggen. Andre steder viser de kærlighedsfilm, spiller stimulerende musik eller tilbyder de demente at danse, fortæller sygeplejerske og underviser i demens og seksualitet Maria Pedersen.

Ud over mere viden er det også vigtigt, at de ansatte ikke lader sig styre af egen bornerthed eller moralkodeks.

”Hvis en beboer beder om et hjælpemiddel, må du skaffe det. Hvis én gerne vil have et pornoblad, må du købe det. Hvis du har svært ved at håndtere en situation, og dine egne grænser krydses, må du inddrage en kollega,” siger hun og fortæller om engang, da hun gik på tanken med en beboer.

”Jeg har ikke noget problem med at gå på tanken og købe en pose Daim og et pornoblad,” siger hun.