Skynd dig til lægen, måske er du syg

@-Fotobyline:Tegning: Peter Hermann

Danskerne vil undersøges, og der kommer flere og flere screeningsprogrammer, der undersøger raske for sygdomme, der endnu ikke er brudt ud. Men eksperter advarer om, at det kan føre til bekymring og sygeliggørelse

Faktisk er vi bare fem dage gamle, når det danske sundhedsvæsen første gang tilbyder at undersøge os for, om vi nu er raske. Et lille prik i hælen på den nyfødte, og der er taget en såkaldt PKU-test, der undersøger for 23 sjældne, men alvorlige sygdomme.

Og når forældrene nu er på hospitalet med deres nyfødte, får de også tilbudt at få barnets hørelse målt med en hørescreening – noget der blev indført sidste år.

– PKU-undersøgelsen er et eksempel på en fremragende scree-ning, som på en simpel måde kan redde nogle børn fra mental retardering. Men generelt bør danskerne være mere kritiske over for screening. Når man er sund, rask og symptomfri, behøver man ikke at lade sig undersøge for alting, for det kan give mere utryghed end tryghed, siger John Brodersen, der er uddannet praktiserende læge og i øjeblikket forsker i psykosociale konsekvenser af screening.

Hælprøven af de nyfødte er et af de ældste screeningstilbud i Danmark, og i dag er der en stribe muligheder for sunde og raske danskere for at blive undersøgt. Især kræftsygdomme og undersøgelser under graviditeten er i fremgang, men det er også muligt at sætte ind med forebyggende behandling hos mennesker med for højt blodtryk, skøre knogler eller personer, der risikerer at udvikle diabetes.

Og alt tyder på, at der i de kommende år vil komme endnu flere tilbud om undersøgelser. Forskerne finder nye metoder, og befolkningen vil gerne have vished for, at de er raske, og de to interesser går hånd i hånd.

Dertil kommer, at Danmark ikke har nær så mange tilbud om screening som andre europæiske lande for slet ikke at tale om USA, der er førende i at undersøge raske mennesker for potentielle sygdomme.

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal screene og i hvilket omfang, er et, der for alvor deler vandene herhjemme. Diskussionen er gammel, men bliver aktualiseret, hver gang et nyt program bliver introduceret, for de etiske, økonomiske og helbredsmæssige spørgsmål bliver sat på spidsen og væves ofte ind i hinanden.

John Brodersen advarer mod, at man i en tid med lægemangel bruger ressourcer på at undersøge de raske frem for at behandle de syge.

– Der mangler allerede 100 praktiserende læger i yderområderne, og hvis alle danskere eksempelvis skal tilbydes årlige helbredsundersøgelser, vil det kræve endnu flere praktiserende læger. De vil primært søge arbejde i storbyerne, og det vil i yderste konsekvens betyde, at syge mennesker i yderområderne af Danmark vil mangle læger, siger han.

Professor Jørn Olsen, der arbejder på Afdeling for Epidemiologi på Aarhus Universitet, peger på, at det er en politisk afvejning, der er tale om, når det gælder scree-ninger.

– Politikerne må foretage en afvejning af, hvor mange ressourcer man vil bruge på at behandle de syge i forhold til at undersøge de raske. Men befolkningen efterspørger undersøgelserne, fordi folk, der er raske, bliver glade for at få at vide, at de er raske. Det er nemt at forstå argumentet med, at det er godt at behandle i tide, og dermed er der politiske stemmer i screening, siger Jørn Olsen.

I Kræftens Bekæmpelse går man ind for, at danskerne tilbydes screening for kræft, så der netop kan sættes ind med behandling i tide.

– Jeg kan ikke forstå argumentet med, at det er nødvendigt, at man skal have en fremskreden sygdom, som man risikerer at dø af, før sundhedsvæsenet sætter ind. Kritikerne forkaster forebyggelsestanken, når det gælder screening, og det forstår jeg ikke. Det er da bedre at screene og derved behandle forstadierne til kræft, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun bakkes op af sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

– Når det handler om kræft, kan det godt betale sig at screene, for det udsætter tidspunktet for døden for nu at sige det lige ud. Men det er vigtigt, at man bruger pengene rigtigt og hele tiden sikrer sig, at der er grundlag for at screene. For eksempel kan man trimme et screeningsprogram ved at skrue ned på frekvensen eller indsnævre den målgruppe, man screener. Når det er sagt, handler det jo også om andet end økonomi, og etik og økonomi væver sig her ind i hinanden. For man kan godt forsvare at screene, selvom det ikke kan "betale" sig, men det er vigtigt, at politikerne nøje overvejer, hvordan de prioriterer. Både af etiske og økonomiske hensyn skal man sikre, at vi bruger en riffel med kikkertsigte og ikke et jagtgevær med spredehagl, siger Kjeld Møller Pedersen.

Kritikerne af screening peger på, at de mange helbredsundersøgelser af raske er med til at sygeliggøre befolkningen. Dels kan undersøgelserne i sig selv gøre folk urolige, og dels kan de ind imellem giver falske alarmer, idet nogle bliver udpeget som risikopersoner for så siden hen at finde ud af, at de alligevel er raske.

– Man bliver mere og mere risikofokuseret og bilder befolkningen ind, at de er udødelige. Derved bliver sundhedsvæsenets opgave at "afbekymre" og give tryghed. I virkeligheden skaber man meget mere usikkerhed end sikkerhed hos flertallet, og det er kun nogle få, der får glæde af screeningen, siger John Brodersen.

Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse erkender, at screeningerne kan give nogle mennesker en unødvendig forskrækkelse, men det er langt at foretrække frem for at undlade at screene.

– Det er enhver givet at sige nej til screening, men jeg synes, at det er helt unødvendigt, at der er 150-200 kvinder, der dør af livmoderhalskræft i Danmark, når vi har et screeningsprogram. Det er rigtigt nok, at der er nogle, der kan få en falsk alarm, fordi de bliver udpeget som værende i risikogruppen, uden at de rent faktisk har kræft. Det er naturligivs en forskrækkelse, men bagefter har de sikkerhed for, at de ikke fejler noget, siger hun.

Overlæge, dr.med. Henri Goldstein har skrevet flere bøger om medicinsk etik, og han mener, at folk selv er i stand til at sige ja eller nej til screening, hvis blot de får saglig og nuanceret information først om fordele og ulemper.

– Nogle mennesker vil gerne vide, om de fejler noget, og andre har ikke det behov. Det kommer også an på, hvor i livet man er. Der er stor forskel på at være 18 år og så være 42 og have tre børn og arbejde. Men er man bekymret for, om man fejler noget, er screening en god mulighed, og hvis systemet sørger for at give ordentlig information, skal man ikke være så restriktiv. Folk kan godt selv tage stilling. Screeningen skal hjælpe mennesker, og om samfundet har nytte eller det modsatte af screeningen er ikke så vigtigt, siger Henri Goldstein.

John Brodersen mener derimod ikke, at den enkelte er i stand til at overskue konsekvenserne af screening. Ifølge ham er den information, der bliver givet i forbindelse med screeninger, farvet af de læger, der er tilhængere af screening, og dermed oversælger pjecer og informationsmateriale fordelene og underdriver ulemperne, mener han.

– Det svarer til, at man lader ræven vogte gæs. En bedre løsning ville være at lade et uafhængigt råd stå for oplysningsindsatsen. Den information, der bliver givet om for eksempel mammografi, er under al kritik. Og jeg har sammen med formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling, klaget over den information, som de personer, der deltager i tarmscreeningen, får. Her fremgår det ikke, at raske personer kan dø af den kikkertundersøgelse, der kan være nødvendig for at finde ud af, om personen rent faktisk har kræft. Der er større krav til informationen om bivirkninger i en pakke Panodil, end der er ved screening, siger John Brodersen.

Tilslutningen til de forskellige screeningsprogrammer er ganske stor. Størst opbakning er der til de programmer, der undersøger børn og gravide, mens det for kræftscreeningerne er noget lavere med ringest tilslutning til programmet, der undersøger for kræft i tarmen. Her skal borgerne selv tage en afføringsprøve og sende ind til hospitalets laboratorium, og det er for nogle både ulækkert og besværligt.

– Det er trist, at folk ikke tager den undersøgelse til sig, men jeg tror, at mange ikke er klar over, hvor alvorlig og grim en sygdom der er tale om, siger Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse, som også ærgrer sig over, at halvdelen af de, der får livmoderhalskræft, aldrig har været til screening. Flere undersøgelser viser, at det er de socialt dårligst stillede, der ikke deltager i screeningerne, og det er et alvorligt problem, idet de fleste sygdomme er overrepræsenterede hos de lavtuddannede.

– Det er et klart problem, som vi arbejder på at løse. Vi skal sikre os, at folk siger nej på et informeret grundlag. I min gruppe ser vi i øjeblikket på forskellige tiltag, der skal øge deltagelsen i screeningsprogrammer, og her er det altså ikke de højtuddannede, vi sigter efter. De skal nok komme, men vi skal have fat i de dårligst uddannede og indvandrerne, siger Iben Holten.

Netop den sociale skævhed ser John Brodersen som et væsentligt argument imod screening, idet man herved kommer til at spilde sundhedsvæsenets ressourcer.

– De folk, der kommer til scree-ning, er dem, der i forvejen lever det korrekte liv. Spørgsmålet er, om vi som læger skal tage os af de raske, ressourcestærke og bekymrede eller af de mennesker, der er syge og har brug for os.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Det screener vi for

**Nyfødte undersøges for 23 sjældne sygdomme med en blod-prøve.

**Nyfødtes hørelse testes.

**Børn bliver regelmæssigt undersøgt hos lægen og tandlægen.

**Ved sessionen undersøges alle unge mænd.

**Klamydiatest af unge i nogle amter.

**Under graviditet undersøger man gravide for smitsom leverbetændelse.

**Gravide tilbydes scanninger af fosteret for misdannelser og kromosomfejl.

**Kvinder mellem 23 og 59 tilbydes undersøgelse for livmoderhalskræft hvert tredje år.

**Fra 2007 bliver regelmæssig brystkræftundersøgelser et tilbud i hele landet for kvinder mellem 50 og 69 år.

**Screening for tarmkræft for 50 - 74 årige i to amter som forsøg.

**Screening for knogleskørhed hos kvinder over 60 år i Roskilde Amt.

Screeninger der overvejes

**Generelt helbredstjek af midaldrende, hvor der måles kolesterol og blodtryk samt drøftes kost, vægt og rygning.

**Demens hos ældre.

**Blodprøve, der siger noget om mænds risiko for prostatakræft.

**Screening for lungekræft hos storrygere.

**Screening for udposninger på hovedpulsåren.

**Der har været forsøg med screening for æggestokkræft.

Fakta

Screening

**Screening kommer fra engelsk og betyder at sortere eller sigte. Screening anvendes på hele befolkningen eller er afgrænset af køn og alder. Formålet er at finde sygdomme hos raske, så behandling kan sættes ind og sygdommen standses eller mindskes. For at indføre et screeningsprogram skal det sikres, at der er en relevant behandling for sygdommen, og at der er en god sikkerhed i prøveresultaterne, så man undgår at gøre for mange unødvendigt urolige eller omvendte overser mennesker, der faktisk er syge. Borgerne skal have neutral information om fordele og ulemper, så de selv har grundlag for at sige ja eller nej til, om de vil screenes.Fakta

Screening for livet

Vi undersøger os selv og kommer til "syn" hos lægerne livet igennem. Men hvad gør det ved os som mennesker, at vi kun er raske, til det modsatte er bevist? I en serie artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på den stigende brug af forebyggende sundhedsundersøgelser.

Læs mere om screening på

kristeligt-dagblad.dk