Screeninger giver unødig bekymring

Sundhedsvæsenet tilbyder et væld af helbredsundersøgelser til raske. Det betyder tidlig fund af alvorlige sygdomme, men gør også mange urolige

Når brevet kommer ind ad brevsprækken og inviterer til en undersøgelse af brystet, livmoderhalsen eller tarmen for forstadier til kræft, planter det hos mange en lille angst for, om der mon kan være noget galt. Ligeledes får alle gravide i dag tilbud om en del undersøgelser af deres foster, selvom de fleste venter sunde og raske børn.

– Folk går til screening for at få at vide, at de er raske, ikke for at høre, at de er syge. Det er få ud af 1000 personer, der har glæde af screeningsprogrammet, men det giver hundredevis i gruppen usikkerhed, siger praktiserende læge John Brodersen, der forsker i de psykosociale konsekvenser af screening.

John Brodersen henviser til internationale undersøgelser, der viser, at den tryghed, som raske opnår ved at få bekræftet, at de er raske, kun varer tre måneder, så er folk på ny bekymrede.

– Screening gør mere skade end gavn, fordi det skaber meget mere usikkerhed end sikkerhed hos flertallet. Og hvis målet er at give vished hos den enkelte, er det ubegrænset, hvad jeg som læge skal undersøge for. Så bliver screening en stor bundløs sø for et offentligt finansieret sundhedsvæsen, siger John Brodersen.

Professor i epidemiologi på Aarhus Universitet, Jørn Olsen, der blandt andet forsker i folkesundhed, er enig:

– I alle screeningsprogrammer er der mange falske resultater. Men det er ikke så hyppigt længere, at folk bliver meget forskrækkede, for i dag ved de fleste, at det bare er en risiko, der skal undersøges nærmere.

Jørn Olsen peger på, at der ved screening i graviditeten er alvorlige følger, hvis kvinden ved en fejl får at vide, at hun venter et handicappet barn.

– Det har store konsekvenser, for en abort kan ikke gøres om. Det samme gælder en hiv-test, den skal også være præcis, for det er en meget alvorlig diagnose, siger han.

Kræftens Bekæmpelse er tilhænger af screening. Det er en mulighed for at stille tidlige diagnoser og sætte ind med livreddende behandling.

– Naturligvis skal man ikke undervurdere, at nogle bliver foruroligede og forskrækkede i forbindelse med screeningen, men det går hurtigt over, og bagefter har man jo netop sikkerhed for ikke at fejle noget, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten.