Screening er kun snap-shots af dele af helbredet

Forebyggelse er en meget mere fremsynet strategi end screening

Gorm B. Jensens læserbrev om blodtryksscreening den 8. juli, som kommenterer et citat i Kristeligt Dagblad, giver mig lyst til at viderebringe flere aspekter ved sagen.

Der er ingen tvivl om, at blodtryksmålinger er af uvurderlig værdi, når der er symptomer eller disposition til kredsløbssygdomme. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en god ide at screene alle over 40 år. Læger, der ligesom Gorm B. Jensen kun forholder sig til den fysiske side af blodtryksrisikoen, ser helt bort fra, at der også er andet, som betyder noget for menneskers liv og helbred.

Screeninger er små snap-shots af enkelte dele af et menneskes fysiske helbred. De kan give falsk tryghed og ubegrundet sygdomsfrygt på grund af falske resultater. Desværre lanceres de tit som "sikkerhedsundersøgelser". Et falsk resultat kan imidlertid kræve mange ekstra undersøgelser, før det står helt klart, at den mistænkte slet ikke er syg. Undersøgelser af de raske indebærer også, at de virkeligt syge må vente længere på undersøgelser. Så screeninger har langt større omkostninger end deres kostpris.

Det kan være farligt at dyrke illusioner om, at en screening garanterer noget i fremtiden. Forskere har beskrevet, at mennesker, som har fået at vide, at en screening viste ok, opfattede dette som et slags "sundhedsbevis", så de fortsætte med vaner, som var skadelige, eller reagerede ikke på tidlige tegn på sygdom.

Et tilbud om screening indeholder også budskabet: "Du kan være syg, uden at du ved det." Og det kan give mistillid til kroppen generelt. Talrige tilbud om screening vil fylde den raske del af livet med tanker, om man er syg eller rask. Men menneskers egen vurdering af deres helbred tillægges ikke nogen betydning i en screening. Målsætningen her er, at alle raske kommer i tvivl om, om de kan være syge, så deltagelsesprocenten ryger i top. Det er grundlaget, man er nødt til at bygge på.

Jeg mener, at "forebyggelse for livet" er en meget mere fremsynet strategi end "screening for livet". Igen er jeg nødt til at slå fast, at medicinske undersøgelser er absolut nødvendige ved enhver konkret sygdomsmistanke. Men alle de alvorlige sygdomme, som Gorm Jensen nævner, er det faktisk muligt at forebygge blot ved hjælp af enkle tiltag, som øget motion, vægt- og kostændringer. Og de kan anbefales alle over som under 40 år, og ganske uanset kendskab til et øjebliks blodtryk og uanset, hvor tit dette måles. Vi står lykkeligvis med gode handlemuligheder her. Ydermere ved vi nu, at denne strategi også virker på eventuelle depressioner, kroniske lungelidelser og belastninger i bevægeapparatet. Så de enkle forebyggelsestiltag har en almen, generel, positiv effekt på helbred og livsindhold.

Det, enhver kan gøre, er enkelt, uden bivirkninger, og kræver ingen medicinsk screening med risiko for falske resultater. Og læger vil forhåbentlig ikke se det som en "ulempe", at den strategi kan overflødiggøre megen medicin, ikke mindst blodtryksmedicin. Ændringerne i det konkrete liv kan foretages når som helst og af alle. Det behøver ikke engang koste noget i kroner og ører. Mere motion og bevægelse og en enklere sundere kost vil ydermere give livsglæde og velvære, som intet screeningsresultat kan levere. Og raske risikerer ikke at komme til at leve med sygdomme, de ikke har og måske aldrig vil få.

Inga Marie Lunde,

praktiserende læge, dr.med.,

Aløvej 5,

Silkeborg