Læger tilbyder fravalg af æg med kræftgener

Avanceret fertilitetsbehandling kan frasortere syge æg

Par, der har arvelig kræft i familien, kan ved ægsortering undgå at give de dårlige gener videre. Formanden for Det Etiske Råd er betænkelig

Læger i Århus og København er parat med et nyt tilbud til par, der har arvelig tarm- eller brystkræft i familien. For at undgå, at det kommende barn om 30 eller 40 år udvikler kræft, kan man ved hjælp af kunstig befrugtning og gendiagnostik sortere de befrugtede æg og kun lægge æg tilbage i kvindens livmoder, der ikke bærer sygdomsgenet.

På Rigshospitalet har man allerede behandlet enkelte par, der ønskede at undgå at give deres arvelige tarmkræft videre til næste generation.

– Når man har en familie, hvor tre er døde i en ung alder, bliver man svag i koderne, siger overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Anders Nyboe Andersen.

– Ved arvelig tarmkræft er der stor risiko for at dø i en ung alder. Naturligvis er der andre muligheder end ægsortering, og man kan som voksen blive opereret og gå til løbende kontrol. Men når det er noget, man dør af, så kalder vi det alvorligt, og så kan man få ægsortering, siger han.

I Danmark er det tilladt at lave ægsortering, hvis barnet risikerer at få en alvorlig arvelig sygdom. Hidtil har omkring 100 familier fået ægsortering typisk mod cystisk fibrose eller blødersygdom, men i takt med at man finder flere gener for arvelige sygdomme, breder sorteringen sig.

– Vi har haft nogle enkelte henvendelser fra interesserede par med kræft, men har ikke lavet det endnu. Det er helt klart en problemstilling, vi vil stifte nærmere bekendtskab med i de kommende år, siger overlæge på Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, Jakob Ingerslev.

Herhjemme får omkring 4000 kvinder hvert år brystkræft, og hos mellem 200 og 400 af dem er kræften arvelig. Har man disse gener, er der 80 procent risiko for, at man udvikler brystkræft, og det er det kræftanlæg, man kan undgå at give videre med ægsortering. Men formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling er betænkelig.

– Der er tale om et markant spring, når man går fra at lave ægsortering for at undgå sygdom til at lave ægsortering for at undgå en overrisiko for sygdom senere i livet, siger han.

– Der kommer flere og flere sygdomme, man kan undersøge for, og teknologien stiller os i nye dilemmaer. Bliver det næste, at drengebørn i nogle familier skal vælges fra, fordi mænd har højere risiko for hjerte-kar-lidelser end kvinder, spørger Ole Hartling.

Ole Hartling mener, der bør laves en positivliste, således at der er faste retningslinjer, og det ikke bliver overladt til den enkelte læge at definere, hvad der er alvorlig sygdom og derfor bør ægsorteres for.

Foreningen for arvelig bryst- og æggestokkekræft er derimod positiv over for udviklingen.

– Jeg synes, det er et rigtig godt fremskridt, for det giver mulighed for at udrydde en virkelig grim sygdom en gang for alle i den enkelte familie. Der er naturligvis forskellige holdninger, men mange i vores forening er interesserede, siger formand Albert Juhl Jørgensen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Screening for livet

**Vi undersøger os selv og kommer til "syn" hos lægerne livet igennem. Men hvad gør det ved os som mennesker, at vi kun er raske, til det modsatte er bevist? I en serie artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på den stigende brug af forebyggende sundhedsundersøgelser.

Læs mere om screening på

kristeligt-dagblad.dk