Danskerne skal have tjek på blodtrykket
Screening af blodtryk: En sund livsstil er i sig selv ikke nok til at forhindre et forhøjet blodtryk. Men eksperterne er uenige om, hvordan man bedst holder blodtrykket normalt
Vi lever længere end nogensinde før. Men det betyder ifølge en norsk undersøgelse ikke nødvendigvis, at befolkningen ikke har noget at bekymre sig om, når det kommer til helbredstilstanden. Her har et hold forskere taget de europæiske retningslinjer til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme bogstaveligt og lavet en undersøgelse på baggrund af dem.
Alarmerende nok har undersøgelsen vist, at selvom nordmændene går for at være et af verdens sundeste folkefærd, befinder fire ud af 10 norske kvinder over 50 år sig per definition i højrisikogruppen for at dø af en hjertelidelse. Det tal bliver til gengæld overgået voldsomt af de norske mænd. Her befinder ikke mindre end ni ud af 10 norske mænd i samme aldersgruppe sig nemlig i højrisikogruppen for at komme til at lide af en hjerte-kar-sygdom. Dertil kommer, at ikke en eneste norsk mand over 40 år i følge undersøgelsen kan klassificeres som havende lav risiko for at få en hjertesygdom.
Sidste år offentliggjorde det norsk/islandske forskerteam resultaterne af et forsøg, hvor de havde overført de europæiske sundhedsretningslinjer til befolkningen i det norske amt Nord-Trøndelag. I en artikel i det medicinske tidsskrift British Medical Journal konstaterer forskerne, at forsøgsresultaterne viser, at nordmændene ikke er i stand til at leve op til de nye europæiske standarder for sundhed.
Som retningslinjerne er nu, fordrer de et kolesteroltal på 5 eller mindre og et hvilende blodtryk under 140/90, og det er disse krav, nordmændene ikke formår at leve op til.
Kopieres de norske resultater over på den danske befolkning, betyder det, at der går en meget stor gruppe danskere over 50 år rundt uden at vide, at de er i højrisikogruppen for at få en blodprop i hjernen eller hjertet.
Men betyder det, at hver fjerde kvinde og ni ud af ti mænd skal i medicinsk behandling resten af livet for at leve op til de europæiske retningslinjer for, hvornår man er sund nok til at leve ubehandlet?
Overlæge på Hvidovre Hospital og tidligere formand for HjerneSagen Tom Skyhøj Olsen mener, at det er vigtigere at sætte fokus på folks livsstil end at screene for derpå at behandle folk medicinsk.
– Den allerbedste måde at forebygge på er ved at opfordre folk til generelt at leve sundt, det vil sige lade være med at ryge, huske at dyrke motion og spise fedtfattigt. Det betyder selvfølgelig ikke, at mennesker, der har et bekymrende højt blodtryk ikke skal behandles medicinsk overhovedet. Men det er meget vigtigt at huske, at bare ved at sætte mennesker med for højt blodtryk i medicinsk behandling, så fjerner man langt fra risikoen for alle de behandlede. Det er langt fra alle, der har gavn af behandlingen, og det betyder, at man står tilbage med en meget stor restgruppe, der tager medicin, men alligevel befinder sig i risikogruppen, siger Tom Skyhøj Olsen.
Heller ikke praktiserende læge dr.med. Lotte Hvas mener, at endnu en screening ubetinget er en god idé. Hun har de seneste år blandet sig i screeningsdebatten, og selvom Lotte Hvas understreger, at hun selvfølgelig går ind for at forebygge sygdom, hvor det er påkrævet, mener hun også, at de sociale sammenhænge bliver overset i screeningsdebatten.
– Familieforhold, generel trivsel, uddannelse og arbejde har også en hel del at sige i forbindelse med det enkelte menneskes blodtryk. Det nytter ikke noget, at behandlingen kun foregår på individplan uden at skele til det enkelte menneskes øvrige relationer, siger hun.
Men at en sundere livsstil og den generelle trivsel i sig selv vil kunne redde så mange danskere fra en blodprop eller blødning i hjernen, tror direktør for HjerneSagen Lise Beha Erichsen ikke på. Hun mener, at forebyggelsesindsatsen skal styrkes ved at sætte mere fokus på måling af blodtrykket.
– Jeg ved godt, at der er både læger og politikere, som mener, at den her form for forebyggende indsats vil være med til at sygeliggøre befolkningen. Jeg vil vende det om og sige, at jeg tror, at alle, der kender et menneske, som har fået en hjerneblodprop, vil foretrække at få målt blodtrykket med jævne mellemrum, hvis det kan være med til at forhindre dem i at ende på samme måde, siger Lise Beha Erichsen.
Formand for Dansk Hypertensionsselskab Tage Lysboe Svendsen mener i det hele taget ikke, at der uden videre kan generaliseres over, hvorvidt screeninger er af det gode eller onde.
– Det er testens kvalitet og præcision, der afgør, om screeninger er en god ide eller ej, siger han.
Screening for livet
Vi undersøger os selv og kommer til "syn" hos lægerne livet igennem. Men hvad gør det ved os som mennesker, at vi kun er raske, til det modsatte er bevist? I en serie artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på den stigende brug af forebyggende sundhedsundersøgelser. Læs mere om screening på www.kristeligt-dagblad.dk