|
At "screene" betyder, at man undersøger muligheden for f.eks. misdannede fostre eller risikoen for en kræftsygdom. Teknologien gør det muligt at forudsige sygdomme i højere grad end nogensinde før, og det bliver kun nemmere. Det er godt, fordi menneskeliv kan reddes, gravide kan få aborteret døde fostre eller fostre uden f.eks. hjerne. Der er knap så godt, fordi screeninger kan føre til flere aborter - også ved fejlslutninger på screeningerne - og fordi screening kan gøre folk unødvendigt bekymrede. Jo mere gængs, teknologien bliver, jo flere "hjemmescreeninger" kan man foretage. Men vil man sidde for sig selv i hjemmest og få et screeningsresultat, der f.eks. siger "Du har 80 procent risiko for kræft"? |
| De etiske dilemmaer |
|
Alle gravide tilbydes i dag fosterdiagnostik - en screening af fosteret for at finde eventuelle fejl. Det rejser nogle etiske dilemmaer. - Hvor mange fejl skal der til, før man kan tillade sig at afslutte livet? En manglende arm? Læbe-ganespalte? - Screeningen stiller forældre i et svært valg. Før var deres valg, om de ville være forældre eller ej. I dag spørges forældrene: Hvilket barn ønsker I jer? |
|
I Danmark kan man indtil den 12. graviditetsuge frit få en provokeret abort. Efter 12. uge kan kvinder få tilladelse til abort, hvis særlige fysiske eller sociale omstændigheder gør sig gældende: - Hvis barnet efter fødslen vil få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse - Hvis kvindens fysiske eller psykiske helbred udsættes for fare i forbindelse med graviditeten - Hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest - Hvis kvinden på grund af dårlig begavelse ikke kan drage omsorg for et barn - Hvis kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden kan drage omsorg for et barn - Hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil være så alvorlig en belastning for kvinden, at det af hensyn til hende, til opretholdelse af hjemmet eller omsorgen for andre børn i familien anses for påkrævet, at graviditeten afbrydes. Kilde: Center for Folkesundhed |
|
Fosterdiagnostik fører til flere sene aborter og nye etiske dilemmaer Antallet af sene provokerede aborter er steget voldsomt i de senere år. Årsagen er det landsdækkende tilbud om fosterdiagnostik til alle gravide, der blandt andet har resulteret i, at antallet af børn født med Downs Syndrom aldrig har været lavere. Fosterdiagnostik afslører nemlig sygdom og genetiske defekter i fosteret, som man ikke ville have opdaget tidligere. Dermed stilles gravide i et svært, informeret valg, de ikke tidligere ville have stået i: Hvis barnet mangler et ben, en arm eller lignende - eller har Downs Syndrom - skal det så fødes? De fleste vælger at få en abort. Og det udgør et andet etisk problem. Den ny teknologi baner vej for en form for racehygiejne. Det mener i hvert fald tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole J. Hartling med flere. Hovedstadens Sygehusfællesskab gjorde for nogle år siden op i kroner og ører, at det var billigere at tilbyde fosterdiagnostik, end at de handicappede bliver født. |