Rugemødre gør børn til en handelsvare
I DEN SENERE TID har vi set overskrifter som: Brug af rugemødre i vækst. To fædre, to rugemødre og tre døtre. Rugemoderskab fører i den forkerte retning. Men hvad er en rugemoder egentlig?
En rugemoder er kort og godt en kvinde, der stiller sin livmoder til rådighed. Et andet menneske leverer et befrugtet æg, som sættes op i rugemoderens livmoder. Rugemoderen er efterfølgende gravid med dette fremmede barn i de måneder, som en graviditet varer. Efter fødslen afleverer hun det færdige barn til det menneske, som afleverede det befrugtede æg til hende. Barnet har i disse måneder udviklet sig i en fremmed kvindes livmoder og bliver nu afleveret til de rigtige forældre.
LÆS OGSÅ: Rugemoderskabet hviler på et tvivlsomt menneskesyn
De rugemødre, som mest har været brugt, er fattige kvinder i Den Tredje Verdens fattige lande. De stiller sig til rådighed som rugemødre for en vis betaling. I nogle lande får de nogle tusinde kroner, mens mellemmændene får langt mere. Teenagepiger i for eksempel Honduras får dog kun 50 dollars, og kun hvis barnet vel at mærke er sundt og rask.
Man kan vist roligt sige, at her udnytter den rige den fattige. Den stærke udnytter den svage. Og barnet bliver en vare, der betales for. I Indien regner man med, at der årligt omsættes for cirka 13,5 milliarder danske kroner på dette marked.
I NOGLE LANDE som Indien eller amerikanske stater som Oregon kan man shoppe rundt blandt klinikker, hvor rugemødre tilbydes. Klinikkerne konkurrerer indbyrdes på pris og kvalitet. På disse klinikker holdes der øje med, at kvinderne ikke arbejder for hårdt under graviditeten, ikke spiser forkert eller dyrker sex.
I stedet sørges der for, at kvinderne får sovet meget, får medicin og som tidsfordriv læser eller laver håndarbejde. I mange tilfælde sætter man befrugtede æg op i flere rugemødre samtidigt for at sikre, at der kommer et barn ud af det. Men når en af disse kvinder bliver gravide, tvinges de andre til at abortere.
Når jeg læser om disse klinikker og rugemødre, kommer der helt konkret billeder for mit indre blik fra Aldous Huxleys roman Fagre nye verden (Brave New World). Det giver stof til eftertanke!
Kvinder, der ikke selv kan blive gravide. Mænd, som ønsker børn. De betaler gerne mange tusind kroner til fattige kvinder og deres mellemmænd for at få et barn.
Men hvad sker der egentlig med vores menneskesyn i denne forbindelse? Hvad sker der med os, når et barn helt kynisk bliver en vare? Hvad sker der med barnet, som er foster og udvikler sig i én kvinde og efter fødslen overleveres til en anden kvinde. Eller en mand?
Er tilknytningen mellem foster og mor ikke væsentlig for barnets videre udvikling? Hvordan får man hensynet til barnet til at hænge sammen i denne forbindelse? Er det ikke en krænkelse af barnet? Hvad sker der med barnet, når det på et tidspunkt får orientering om arrangementet? Og bør barnet have denne information? Reducerer rugemoderskabet ikke kvindekroppen til at være et hylster for produktion? Og er disse dilemmaer helt ærligt ikke de samme, enten rugemoderen får penge eller ej?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk