Nej tak til rugemødre

Surrogatmødre vil føre til langsom dehumanisering

Er det i orden at få en fremmed kvinde til at føde det barn, som man ikke selv kan udruge, og derefter overtage det, når det kommer ud af rugemoderens liv?

Det er et etisk spørgsmål, der bliver stadig mere aktuelt. Fænomenet med rugemødre er hastigt voksende. Det sker som følge af udviklingen i teknikken til kunstig befrugtning. I dag kan befrugtningen ske uden for livmoderen i flere kombinationer. Enten med kvindens eget æg eller med en fremmed kvindes æg. På denne måde kan også homoseksuelle mandlige par få børn, lavet ved hjælp af den enes sæd og en fremmed kvindes æg, sådan som det beskrives her i avisen i går og i dag.

Det befrugtede æg sættes op i livmoderen hos en fremmed kvinde, der fungerer som en surrogat- eller rugemoder.

I nogle lande er det lovligt at købe sig til en rugemoder. Ikke mindst Indien har gjort det til en særlig industri med lave priser. Her sælger fattige kvinder sig til formålet, og man skønner, at der fødes omkring 25.000 børn om året på den måde, heraf halvdelen for vestlige kunder.

Det indiske industriråd har sågar udregnet, at denne trafik årligt indbringer landet, hvad der svarer til 13 milliarder kroner i udenlandsk valuta.

I denne uge kom Det Etiske Råd med en omfattende og meget gennemarbejdet redegørelse for det, der omtales som en stigende behandlingsturisme.

Rapporten omhandler køb af ubefrugtede æg med henblik på fertilitetsbehandling, handel med nyrer og ikke mindst rugemoderskab. Alle medlemmer finder, at det er etisk problematisk at betale rugemødre for at føde børn for enlige eller par, der ikke selv kan få børn. Men et flertal af det rådgivende råd mener også, at danske politikere i et vist omfang bør tillade rugemoderskab herhjemme, hvis det sker altruistisk og uden betaling.

Det må vi ikke håbe sker. Der findes kun begrænset viden om, hvad det betyder for et barn at blive skilt fra sin mor i det øjeblik, barnet fødes. Men det er en udbredt opfattelse, at det påfører barnet en betydelig grad af stress, fordi foster og mor knyttes til hinanden under graviditeten på en måde, der er væsentlig for barnets videre udvikling. At fjerne barnet fra den eneste mor, det kender, kan forhindre det i at udvikle sig harmonisk.

At acceptere surrogat- eller rugemødre, også selvom det er venner eller familie, der lægger krop til uden betaling, er i sidste ende med til at reducere den værdi, man tillægger både kvinde og barn. Det medfører i det lange løb en dehumanisering. Selvom det er en stor sorg ikke at kunne få børn, hvis man ønsker det, må det fastholdes, at det ikke er en menneskeret.