Lej en livmoder i Indien
SURROGATMØDRE: For at tjene penge vælger indiske kvinder at være rugemor for eksempelvis amerikanske barnløse par. Ordningen bliver kritiseret internt i Indien, hvor mange kalder indgrebene for "moderskab som salgsvare" og mener, at de rige udnytter de fattige
Jyoti Dave på 30 år er gravid, men når hendes barn kommer til verden i marts, vil hun ikke tage babyen med hjem, så det vil få mulighed for at lære hendes andet barn at kende.
Hun vil i stedet aflevere barnet til et amerikansk ægtepar, der ikke selv kan få børn, og den indiske surrogatmor vil selvfølgelig blive betalt for sin ulejlighed. Hun vil ikke fortælle, hvor meget hun bliver betalt, men hun fortæller, at hun desperat har brug for pengene til at forsørge sin fattige familie for, da en ulykke på en fabrik er skyld i, at familiens tidligere forsørger ikke kan arbejde mere.
– Min mand har mistet begge ben i en fabriksulykke, fortæller Dave til Reuters.
– Da det skete, havde vi end ikke penge til mad. Da besluttede jeg mig for at leje min livmoder ud.
Surrogatmoderskab er blot en af de seneste af en lang liste af erhverv, der bliver udliciteret til Indien, og her er det langt billigere at leje end livmoder, end det er i Vesten.
– I USA kan et barnløst ægtepar let bruge op imod 50.000 dollar på ydelsen, siger fertilitetsspecialist Gautam Allahbadia, der sidste år hjalp et par fra Singapore med at få et barn ved hjælp af en surrogatmor.
– I Indien koster det fra 10.000 til 12.000 dollar.
Fertilitetsklinikker tager normalt omkring 2000 til 3000 for proceduren og surrogatmoderen bliver betalt alt lige fra 3000 – 6000 dollar, hvilket er en formue i et land, hvor den årlige indkomst per indbygger er på cirka 500 dollar.
Ordningen bliver imidlertid kritiseret internt i Indien, hvor mange kalder indgrebene for "moderskab som salgsvare" og mener, at de rige udnytter de fattige.
– Det er rigtigt, at jeg gør det for pengenes skyld, men er det ikke også rigtigt, at et barnløst ægtepar får glæde af det?, siger Rituja, der er en surrogatmor fra Mumbai, og som ikke ønsker at oplyse sit fulde navn.
For surrogatmødrenes vedkommende – oftest hustruer fra middelklassen – er penge den afgørende faktor. For deres klienters vedkommende er det manglende evne til at kunne få børn eller, som nogle hævder, karriereovervejelser.
Nogle karrierekvinder ønsker ganske enkelt ikke, at en graviditet skal ødelægge deres karriere, og derfor ønsker de at bruge surrogatmødre.
Ifølge eksperter mener mange af kvinderne, der påtager sig rollen som surrogatmødre, imidlertid også, at der er en social dimension i forbindelse med beskæftigelsen, da man i et land som Indien, hvor reproduktion bliver anset som en hellig forpligtigelse, føler stor empati for de barnløse par og deres situation. Som buddhister er de samtidig af den overbevisning, at de gode gerninger, de gør i dette liv, vil bliver belønnet i det næste.
– Surrogatmødrene er med til at give de barnløse pars liv en helt ny mening. For forældrene er de penge, de betaler, bare et sølle bevis på deres taknemmelighed, fortalte Deepak Kabir, der er gynækolog med egen praksis i Mumbai.
Der findes ikke nogen officielle tal, men eksperter vurderer, at der hvert år fødes imellem 100 og 150 børn i Indien af surrogatmødre, mens tallet for mislykkede tilfælde, hvor det ikke lykkes for surrogatmoderen at blive gravid, sandsynligvis er langt højere.
Yashodhara Mhatre, der er fertilitetsrådgiver for Center for menneskelig forplantning i Mumbai (Center for Human Reproduction), fortæller, at man, selv om der ikke eksisterer nogen konkrete tal, anslår, at surrogatmødre bringer imellem 500 og 600 børn til verden hvert år på verdensplan. Hun fortæller yderligere, at man på Doktor L.H. Hiranandanis hospital, hvor hun til daglig er ansat, hvert år kan registrere en markant øgning i interessen for ordningen.
Allahbadia behandler i øjeblikket 14 sager for par i Indien, Storbritannien, USA, Singapore, Frankrig, Portugal og Canada.
I Indien er der ingen gældende lovgivning på området – kun overordnede retningslin-jer, der er udarbejdet af landets medicinale forskningsråd – og specialister påpeger, at de arbejder efter egne kriterier: kun barnløse par, der ikke selv kan gennemføre en graviditet, bliver taget i betragtning.
Surrogatmødrene skal, af fysiske og psykiske årsager, være unge, sunde, gifte og have børn. Det er mindre sandsynligt, at en mor ønsker at beholde sit barn, hvis hun i forvejen har børn.
For yderligere at mindske risikoen for, at surrogatmoderen udvikler en følelsesmæssig forbindelse til barnet, er ægget, der bliver sat op i surrogatmoderen, oftest fra barnets kommende mor eller fra en donor.
Begge parter underskiver en gensidig kontrakt, hvori de kommende forældre forpligter sig til at betale for surrogatmoderens underhold under graviditeten og lægeudgifterne. Surrogatmoderen giver i kontrakten afkald på retten til barnet, så en eventuel efterfølgende sag om forældremyndigheden på forhånd er udelukket.
Mange er af den opfattelse, at der bør føres et strengere tilsyn med ordningerne.
– Enhver graviditet og fødsel er forbundet med sundhedsmæssige risici, har formanden for National Institute for Research in Reproductive Health udtalt til Reuters.
– Vi bør ikke fremme surrogatmoderskab som en handelsvare.
Mange indere blev første gang opmærksom på surrogatmoderskab, da en 47-årig kvinde i 2004 fødte sin datters tvillinger på en klinik i den lille by Anand i den vestlige provins Gujarat, hvilket medførte stor mediebevågenhed.
Efterfølgende har mange kvindelige indbyggere i Anand, der traditionelt bliver betegnet som Indiens mejerihovedstad efter et stort mejeri beliggende i byen, besluttet at blive surrogatmødre, og omkring 20 kvinder er på nuværende tidspunkt skrevet op, hvis par fra udlandet skulle ønske et barn.
Enkelte af kvinderne er surrogatmødre for anden gang og mindst syv kvinder er sat til at føde senere på året.
Et midlertidigt vikarjob som surrogatmor, er måske et lukrativt foretagende, men holdningen i samfundet til sex og graviditet gør, at mange af kvinderne, særligt dem, der er bosat i landområderne, ofte er nødsaget til at finde på historier, der kan dække over dem, så deres naboer ikke får sandheden at vide.
De fleste siger, at det er deres mands barn, de bærer, og når barnet er videregivet til forældrene, fortæller de, at det nyfødte barn er dødt. Enkelte rejser bort under graviditeten og vender først tilbage efter fødslen, hvorefter de fortæller deres bekendte, at de har været på besøg hos slægtninge.
– Det er en løgn, vi er nødt til at fortælle, og på hvilken anden måde kan vi tjene så mange penge? spørger en kvinde på 29 år, der er surrogatmor, og som vi møder på en klinik i Mumbai.
– Det er ikke en synd at lyve, hvis det er af de rette årsager, siger hun. /Reuters/
Oversat af Malene Muusholm