Hver tredje vil forbyde halalslagtning
Dyrevelfærd er den primære årsag til danskernes modvilje mod halalslagtning, mens kun syv procent peger på religiøse årsager. Det kommer ikke bag på biskop
Når alle kyllinger bliver slagtet på de store danske slagterier, sker det til ordene "Bismillah Allahu Akbar" (i Guds navn. Allah er den største) fremført af en imam.
Sådan bør det ikke være, mener 32 procent af danskerne. Det viser en ny undersøgelse blandt 1000 danskere foretaget af Interresearch for Søndagsavisen.
LÆS OGSÅ: Muslimsk middelklasse udbreder halal i Europa
Et markant flertal (81 procent) af de danskere, der ønsker et forbud mod slagtning af dyr efter muslimske forskrifter, peger på dyrevelfærd som årsag. Kun syv procent begrunder beslutningen med religiøse årsager.
Religion har ellers været et centralt emne i debatten om halalslagtning de seneste år, senest da Kristeligt Dagblad tog emnet op i december og januar. Fra politisk side meldte Dansk Folkeparti sig hurtigt på banen og kaldte den udbredte halalslagtning, det vil sige 99 procent af alle kyllinger og hver 20. ko, for et skridt i retning af øget muslimsk indflydelse.
"Det her drejer sig om islamisering, og hvorvidt samfundet skal ligge under for religiøse dogmer," sagde DF's socialordfører, Martin Henriksen, dengang.
Fra et kristent synspunkt var der også klare røster mod det muslimske ritual i danske slagterihaller. For eksempel skrev præst Poul Sebbelov fra den ortodokse kirke i et debatindlæg:
"Men kristne, som beder bordbøn og velsigner den mad, de spiser, kommer i en mildt sagt akavet situation, når det er sandsynligt, at de selv samme fødevarer allerede er velsignede og indviede til en fremmed, ikke-kristen guddom."
Det synspunkt er biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, ikke enig i:
"Der er jo ingen spiseregler inden for kristendommen. En kristen beder ikke bordbøn for at hellige maden, men for at sige tak for det daglige brød. Så det er ikke et religiøst problem," siger han til Kristeligt Dagblad.
Han har ikke selv noget problem med at spise kød, som en imam har velsignet, men ville som kristen helst fravælge halalslagtet kød, hvis han havde muligheden for det. Det overrasker ham dog ikke, at der er en så lav procentdel af danskerne, der vil forbyde ritualet af religiøse årsager.
"Folk forbinder ikke mad med noget religiøst. Jeg tror ikke, at flertallet går så meget op i, at det kød, de spiser, er halalslagtet," siger han.
Undersøgelsen viser dog, at hele 67 procent af danskerne er overbevist om, at de ikke spiser halalkød. Men det gør de. For næsten alle danskere har jævnligt kyllingekød på tallerkenen, viser undersøgelsen – og det meste er altså halalslagtet.
Resultaterne i undersøgelsen skyldes uvidenhed, mener Henrik Bunkenborg, der er halalansvarlig i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer. Han synes, at branchen skal være bedre til at oplyse forbrugerne, som reelt ikke har mulighed for at vide, at dyrene er blevet halalslagtet. I dag er der bare ikke noget krav om det, siger han til Søndagsavisen.
Ifølge Det Dyreetiske Råd er der ingen problemer med metoderne i halalslagtning. Rådet har godkendt, at man for eksempel sænker kyllinger i et elektrisk ladet vandbad og derefter får skåret halspulsåren over.
Karsten Nissen mener, at danskerne – og herunder altså dem, der af religiøse årsager gerne vil fravælge mad velsignet af imamer – bør have bedre forudsætninger for at fravælge halalslagtet kød og efterlyser bedre oplysning på produkterne.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Forbrugerrådet.