Halal skal strømlines på verdensplan

I øjeblikket er det på fødevaremarkedet, at halal-branchen oplever de største fremskridt, men markedet skal også fremover omfatte kosmetik, logistik og finansielle systemer. Her er det halal-certificerede gelatine-kapsler, som fremvises på en messe i Malaysia. --

I øjeblikket er det på fødevaremarkedet, at halal-branchen oplever de største fremskridt, men markedet skal også fremover omfatte kosmetik, logistik og finansielle systemer. Her er det halal-certificerede gelatine-kapsler, som fremvises på en messe i Malaysia. -- Foto: Tengku BaharAFP. / Scanpix

relevante temaer

Malaysia og Tyrkiet ønsker at skabe en fælles definition for halal-varer, der kan godkendes af alle muslimske lande

Det går godt for salget af halal-varer på verdensplan. For nylig afholdt muslimske lande det årlige Halal-Forum på europæisk jord for første gang, og med forventninger om, at salget af halal-varer vil stige med op til 25 procent de næste 10 år i Europa, blev den årlige konference afsluttet i en positiv tone.

Men det kan gå endnu bedre, siger især repræsentanter fra Tyrkiet og Malaysia, der nu forsøger at få vedtaget en fælles definition på halal i Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC).

– Vi har foreslået de ledende medlemslande at udvikle en særlig halal-standard. Forslaget bliver støttet af flere indflydelsesrige lande som Saudi-Arabien, siger Datuk Mukhriz Mahathir, der er Malaysias viceminister for international handel.

Forslaget om at strømline halal er designet til at forbedre handel mellem de forskellige muslimske lande og til at åbne forretningskæder uden for den muslimske verden, hvor alle muslimer kan købe uden at bekymre sig for, om varerne er halal eller ej.

Halal-begrebet omfatter en lang række varer, men bruges oftest om kød, der bliver slagtet i henhold til islamisk tradition, på samme måde som religiøse jøder har kosher-produkter. Men der eksisterer uenigheder mellem de muslimske lande om graden af halal-kød, og om varer som alkoholfri øl og eddike kan accepteres som værende halal.

Malaysia har nu fået til opgave at strømline halal-begrebet, så det i fremtiden kan accepteres af alle muslimske lande, fordi malaysisk halal i forvejen anses for at være en af de mest anerkendte halal-former.

Men timingen af diskussionen om halal er også et resultat af debatten omkring svineinfluenzaen.

Ifølge Datuk Mukhriz Mahathir har svineinfluenza øget bevidstheden omkring, hvordan halal-produkter udvikles med særlige hygiejniske forbehold. Den bevidsthed har i løbet af de seneste måneder resulteret i en større efterspørgsel på halal-varer.

– OIC's medlemslande indser nu, at der er stort potentiale på verdensmarkedet, men hvis en fælles definition på halal ikke bliver opnået, vil de muslimske lande gå glip af denne enestående mulighed, siger Datuk Mukhriz Mahathir.

Allerede i 2003 forsøgte Malaysia at overtale OIC's 57 medlemslande til at vedtage en fælles definition på halal, men stødte dengang på modstand fra en række lande på grund af politiske uoverensstemmelser.

I øjeblikket udgør halal-fødevarer 17 procent af det samlede internationale fødevaremarked, og med den stigende efterspørgsel spås dette tal en fremtidig stigning.

Halal-markedet skal også omfatte kosmetik, logistik og finansielle systemer. Men i øjeblikket er det på fødevaremarkedet, at halal-branchen oplever de største fremskridt.

I løbet af de seneste år er halal-varer gået fra at være produkter, der sælges i særlige butikker til at blive et kendt og accepteret produkt.

Firmaet Nestlé har allerede gjort halal til en retningslinje, og 85 procent af firmaets 456 fabrikker producerer i øjeblikket varer i henhold til reglerne for halal-produktion. I 2008 solgte Nestlé for 25 milliarder kroner halal-produkter, især i muslimske lande som Malaysia, Indonesien, Tyrkiet og en række mellemøstlige lande. Men også i lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland er Nestlé begyndt at afsætte en anseelig mængde halal-produkter.

– 20 procent af verdens befolkning vil snart være muslimer. De har forventninger, og de har behov, siger Frits Van Dijk, der er vicepræsident i Nestlé.

– Hvis de skal kunne stole på, at mad- og drikkevarer lever op til deres religiøse påbud, så må et firma som vores gøre en ekstra indsats for at komme disse krav i møde, siger han.

allan@kristeligt-dagblad.dk

Allan Sørensen

Født 1972. Bachelorgrad i Mellemøststudier og iranske studier. Fast tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 2000.Har tidligere arbejdet på TV2's kontor i Jerusalem og som korrespondent for Søndagsavisen. Har desuden arbejdet på dokumentarprojekter og har i 2012 udgivet bogen "Pundik & Krasnik - Og resten af verden". I 2014 udgav Allan Sørensen bogen "At forstå er ikke at tilgive" sammen med den tidligere danske kz-fange Robert Fischermann. Arbejder i øjeblikket med fast base i Jerusalem, men rejser ofte i regionens lande.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.