Etisk råd ønsker forbud mod rituel slagtning

relevante temaer

Hensynet til dyrs velfærd vejer tungere end hensyn til religiøs tolerance, mener Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd anbefalede i går i en udtalelse justitsminister Lene Espersen (K) at indføre et forbud mod rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse.

Der er tale om en kovending i forhold til 1997, hvor rådet accepterede disse slagtninger for at tage hensyn til religiøse mindretal.

Forslaget retter sig mod jødiske og muslimske slagtninger, hvor dyr får halsen skåret over inden slagtning. I praksis får det ikke den store betydning i Danmark, for den muslimske halal-slagtning finder i forvejen sted med bedøvelse, og jødernes schæchtning sker ikke længere her i landet, og kødet importeres fra andre lande.

I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd står blandt andet:

"På baggrund af det materiale, som rådet i dag har adgang til, finder medlemmerne grund til at antage, at slagtning uden forudgående bedøvelse med stor sandsynlighed medfører stærk – omend relativt kortvarig – lidelse for dyrene. Hertil kommer den samfundsmæssige udvikling i tiden siden 1997, både i relation til dyrevelfærd og i forhold til integration, hvor den offentlige debat har ændret sig og medført skærpede krav".

Professor i jura ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen stiller spørgsmålstegn ved Det Dyreetiske Råds henvisning til integration.

– Jeg er enig i, at afvejningen drejer sig om dyrs lidelse over for karakteren af det indgreb, som det er, i den enkeltes religiøse overbevisning og praksis. Men det har jo ikke i sig selv noget med integration at gøre, for man kan jo godt være velintegreret i social og økonomisk henseende, men ortodoks på det religiøse område.

– Og selv om en gruppe kan være integreret, har man altså at gøre med enkeltpersoner, der har nogle bestemte religiøse bud, som de mener, de skal leve op til. Derfor kan forslaget betyde, at der er enkeltindivider, som føler deres religiøsitet krænket.

Formand for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe fra Landbohøjskolen i København, erkender, at det har været svært at ændre beslutningen fra 1997 og nu lade hensynet til dyrevelfærd veje tungere end hensynet til den religiøse tolerance.

– Det er virkelig et dilemma. Efter beslutningen i 1997 sov jeg dårligt om natten, og det gør jeg også nu, for lige meget hvad man vælger, er det altså ikke særligt godt. Jeg har det skidt, lige så snart man begynder at røre ved den religiøse tolerance. Men det betyder noget i sammenhængen, at der ikke for tiden finder religiøse slagtninger sted i Danmark uden bedøvelse.

– Det sværeste i denne situation er frygten for at kunne blive set på som en, der ikke har respekt for andres religion og måde at gøre tingene på. Jeg har det svært ved at leve i et samfund, hvor man ikke tager det alvorligt, at menneskers religion ikke blot er noget tilfældigt, men noget, som har en afgørende betydning, der skal respekteres, siger Peter Sandøe.

Alligevel har han i enighed med de øvrige medlemmer af Det Dyreetiske Råd sendt forslaget om et forbud mod rituelle slagtninger uden bedøvelse til justitsministeren. Og rådets overvejelser gør indtryk på hende.

– Når rådet nu i sin nye udtalelse er nået frem til en anden vurdering (end i 1997, red.), må det efter min opfattelse påkalde sig stor opmærksomhed og give anledning til at overveje, om tiden nu ikke er inde til at forbyde rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse, siger Lene Espersen, som nu sender forslaget til høring.

Hos de danske jøder ønsker overrabbiner Bent Lexner ikke at udtale sig.

– Jeg har ingen kommentarer i øjeblikket til denne sag. Vi skal lige overveje, hvordan vi vil reagere, siger han.

Iman Abdul Wahid Petersen vil derimod godt kommentere forslaget fra Det Dyreetiske Råd.

– Selvfølgelig skal vi behandle vores umælende skabninger på den absolut bedste måde, men vi har altså også et mellemmenneskeligt hensyn, som ikke bør nedprioriteres, som det sker i denne sag. Jeg tror, et forbud vil føre til, at nogen muslimer endnu en gang vil føle, at deres religiøsitet bliver trængt ud i et hjørne af det danske samfund, siger han.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Leif Kiil Sørensen

Født 1961. Cand.theol. fra Aarhus Universitet og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Ansat på Kristeligt Dagblad siden 1995, først på kirke- og tro-redaktionen og siden 2007 på debat- og kronikredaktionen.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.