Billedserie: Aktivister raser over fede hellige svin i Taiwan

Landmænd konkurrerer om at opdrætte den største gris. De velvoksne grise bliver lagt på en særlig måde, så de kommer til se ekstra store ud under udstillingen. Foto: SAM YEH Denmark

Dyreværnsaktivister var fredag på gaden i Taiwan for at protestere mod konkurrence med tvangsfodring af grise

Dyrerettighedsforkæmpere protesterede fredag i Taiwans hovedstad, Taipei, over landets årlige "hellig gris"-ritual, hvor svin bliver tvangsfodret gennem længere tid for så at blive slagtet i offentligheden.

I den årlige ceremoni konkurrerer landmænd over hele landet om at opdrætte den tungeste, fedeste gris, som de så slagter senere hen som ofring for at behage guderne.

Tilbagevendende kritikere siger, at svinene ofte bliver holdt i alt for små indhegninger og bliver slået på snuden for at tvinge dem til at blive ved med at æde.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse høstfejringer

- Stop det hellige gris vægtræs. Overvægt er ikke sundt, råbte demonstranterne i Taipei fredag.

Konkurrencen blev afholdt tæt ved det taoistiske tempel i byen, hvor tusindvis af tilhængere og turister strømmede til for at følge med i den hellige slagtning af de fede grise.

LÆS OGSÅ
: Religionernes spiseregler

På grund af kritikken fra dyreværnsforkæmpere har ledende personer fra templet sidste år proklameret, at de måske vil gøre en ende på den oldgamle traditionsbundne konkurrence i 2017.

Aktivisterne er rasende over, at templet tilskynder vægtkonkurrencen, som de beskriver som "stødende", "grov" og "brutal".

En af de hellige grise uden for Tsuhsih-templet under den årlige grisefestival i Taiwan. Foto: Craig Ferguson Demotix Denmark
Grisene kan komme op og veje næsten et ton. Foto: SAM YEH Denmark
Dyreværnsaktivister mener, at der er tale om dyremishandling, når de fede grise bliver tvangsfodret og slagtet. Billedet stammer en af Taiwans dyreværnsorganisationer. Foto: HANDOUT Denmark
En af de hellige grise bliver barberet, inden den skal slagtes. Foto: DAVID CHANG Denmark