Teologer bør fylde i Det Etiske Råd
Teologer bør fortsat være fundamentet i Det Etiske Råd
Kristeligt Dagblad indleder i dag en ny artikelserie om troens etisk kampplads. I den første artikel bliver sammensætningen af Det Etiske Råd kritiseret. Med 4 ud af 17 pladser fylder de kristne teologer ganske enkelt for meget, lyder kritikken.
Kritikken fremføres af integrationskonsulent Inge Liengaard, der mener, at manglen på imamer i Det Etiske Råd er et demokratisk problem. Med sin kritik afslører Liengaard sin relativistiske tilgang til sagen. Den muslimske stemme i den danske etiske samfundsdebat kan ikke sidestilles med den kristne. Der er simpelthen stadig for få muslimer til at retfærdiggøre det.
Desuden er der den praktiske begrundelse, som også imam Abdul Wahid Pedersen gør opmærksom på i dagens avis, at langt de færreste imamer i Danmark taler et godt nok dansk til, at de kan blande sig i samfunds-debatten. Og taler man ikke dansk, har man heller noget at gøre i Danmarks etiske råd. Manglen på imamer i rådet har intet at gøre med religiøs diskrimination.
Etikkens grænser rykker sig som bekendt meget i disse år. Det er først og fremmest de teknologiske landvindinger, der konstant åbner op for nye etiske dilemmaer, som vi som samfund bør forholde os til.
Med religionsfrihedens indførelse har individualisme og sekularisering også præget det sidste århundrede og gjort det klart, at den kristne stemme ikke længere er den eneste etiske stemme, der bør høres i den danske samfundsdebat.
I et samfund, der hylder adskillelsen af kirke og stat, er denne udvikling helt naturlig, og ingen bør kunne argumentere etisk ved at henvise eksklusivt til religiøse argumenter, der kun appelerer til trosfæller. Etisk argumentation bør opbygges med argumenter, som enhver kan forstå og forholde sig til. Og her er mange teologer, som for øvrigt ikke taler med fælles stemme i Det Etiske Råd, gode til at fremføre deres argumenter baseret på deres kristne menneske og livssyn.
Netop etikkens fundament og begrundelse er interessant. Hvilket menneskesyn skal nemlig præge etikken? Det spørgsmål afslører talsmanden for Ateistisk Selskab Jonathan Szpirts historieløshed og mangel på forståelse for etikkens væsen. Ifølge ham er teologers etiske indsigt baseret på ørkenreligioners overtro. Etikken bør i stedet bygge på fornuft, mener Szpirt.
Hvilken fornuft, kunne man spørge. Den darwinistiske, hvor kun den stærkeste overlever? Eller den økonomiske, hvor tingene eller behandlingen skal kunne betale sig? Fornuft er mange ting. Ateister og imamer skal være velkomne i Det Etiske Råd, når de kan tale og argumentere på lige fod med rådets teologer og øvrige medlemmer.
holm