Splittet mellem to kulturer
Unge kvinder fra traditionsbundne muslimske familier lever ofte i en dyb splittelse. For på den ene side lever de i en dansk ungdomskultur, hvor kærester og sex er normalt, og på den anden side mærker de et pres fra familien om ikke at have sex og kærester før ægteskabet. Splittelsen viser sig ved højere aborttal og kunstige jomfruhinder
17-årige Abida Hafeez er gravid i 7. uge. Hun har i al hemmelighed været sammen med sin kæreste i fire måneder, men han er gået fra hende og kender ikke til graviditeten. Hun bor i en toværelses lejlighed hos sine forældre, som er flygtet til Danmark, da hun var spæd. De er troende muslimer og kontrollerer alt, hvad Abida Hafeez laver efter skoletid. De har gjort det klart for hende, at sex ikke er acceptabelt uden for ægteskabet. Hun frygter således, at hendes forældre vil blive meget skuffede og vrede, hvis de finder ud af, at hun er gravid. Derfor var hun en af de unge muslimske piger, der sidste år søgte abortsamrådene om at få en abort uden forældrenes kendskab til det. Men samrådet sagde nej, og Abortankenævnet bakkede senere denne beslutning op. For der skal være helt bestemte grunde til at tro, at forældrene vil udsætte pigen for alvorlig fysisk eller psykisk vold, understreger såvel samrådene som Abortankenævnet.
I langt de fleste tilfælde er der grund til at give de muslimske piger under 18 år, der søger om tilladelse til abort uden forældrenes viden, lov til at gå en stor bue uden om forældrene. For der er fare for pigens helbred og i nogle tilfælde for hendes liv. Det er hovedsageligt piger fra muslimske familier, der beder om at få en abort, uden at forældrene nogensinde får noget at vide om det. Ligeledes er der flere og flere muslimske piger, der får indopereret kunstige jomfruhinder af samme frygt for familiens reaktion. De er bange for repressalier fra deres kommende ægtemand og for deres familie, hvis der ikke er blod på lagnet efter bryllupsnatten for det afslører, at de ikke er jomfruer, menes det i nogle kulturer.
Fællesnævneren for både pigerne, der får abort, og pigerne, der får kunstig jomfruhinde, er ambivalens. Pigerne er splittet mellem to kulturer. For på den ene side er de vokset op i Danmark og kender herfra til danske normer og traditioner, hvor sex og kærester som regel hører ungdommen til også før ægteskabet. Men på den anden side er der et pres og nogle forventninger fra forældrene og familien om at leve op til en tradition, der er grundet i muslimsk tro og kultur, og her er det altafgørende, at kvinden er jomfru ved ægteskabet. I mange muslimske kulturer er sex før ægteskabet bandlyst. For pigens seksualitet smitter af på familiens omdømme, fortæller socialrådgiver og sygeplejerske Kristina Aamand. Hun er selvstændig konsulent og arbejder udelukkende med rådgivning til etniske minoritetskvinder og fagfolk og har sammen med sin pakistanske mand, Asif Uddin, udgivet bogen Mødom på Mode.
Ifølge hende lever mange piger denne paralleltilværelse det kan man se på de høje aborttal blandt indvandrerkvinder fra muslimske lande og på antallet af piger, der får en kunstig mødom, påpeger hun.
På den ene side vil de gerne have et sexliv. Det har rigtig mange af de unge piger, og det er altså tørklædepiger, der faster og går i moské. Men de har kærester og sexliv i det skjulte og lever på den måde et parallelliv. For på den anden side holder familien øje med den unge kvinde. Hendes ære er nemlig familiens pant i et godt omdømme. Hvis pigen er en dårlig pige, har forældrene ikke opdraget hende ordentligt. Og det bringer skam over familien, fortæller Kristina Aamand.
Men det handler ikke kun om opdragelse. Det handler også om, at forældrene ønsker at bevare nogle af de allervigtigste religiøse og kulturelle traditioner fra hjemlandet. Og her er kvindens seksualitet noget helt særligt.
For familiens ære sidder mellem kvindens ben. Hvis pigen ikke er i stand til at bevare sin dyd og ære, smitter det af på familien. Når pigerne har sex før ægteskabet, har de brugt deres seksualitet på et illegitimt tidspunkt, siger Kristina Aamand.
Koranen omtaler ikke mødomme, jomfrutegn eller blodplættede lagner men der står, ligesom det også kan læses i Bibelen, at sex uden for ægteskabet er forkert. Derfor tolker nogen det sådan, at det er deres pligt at tjekke ægteskabsnattens jomfrutegn selvom mødommen kan være sprunget ved idræt eller i anden sammenhæng, og selvom kun hver femte pige rent faktisk bløder ved første samleje. Jomfrukontrollen er en gammel skik fra patriarkalske samfund også i ikke-muslimske samfund hvor familierne om morgenen efter bryllupsnatten skulle bevise brudens jomfuelighed med et blodplettet lagen. Var lagnet hvidt og rent, kunne brudgommens familie kræve en annullering af ægteskabet, og bruden blev sendt tilbage i armene på sin skamfulde familie. Straffen for familien har været nådesløs og med tilfælde af dødelig udgang. Men intet tyder på, at familier slår deres døtre ihjel i dag. For så ville det flyde med lig i gaderne, som Kristina Aamand udtrykker det.
Derimod får kvinderne trusler om mord fra familien, og derfor får unge kvinder genskabt deres mødom hos en gynækolog for at kunne vise det plettede lagen. Ifølge Kristina Aamand er de muslimske piger de eneste, der tropper op hos privatklinikker og hospitaler for at få rekonstrueret en kunstig jomfruhinde. Og det er der flere og flere, der får, i takt med at de i højere grad lever deres seksualitet ud, er hendes indtryk. Men operationerne hjælper ikke de unge kvinder, mener hun.
At give kvinden en ny mødom er det samme som at sy munden til. Det kan godt være, der er en blodplet på lagnet, men det ændrer ikke ved, at der stadig er et pres og nogle forventninger fra familien om at indordne sig efter en anden kultur. Det er et problem, for kvinden lever stadig et parallelliv. Hun er vokset op i Danmark, og gennem samfundet har hun lært at være et selvstændigt individ med en selvstændig seksualitet, siger hun.
Kristina Aamand mener, at skoler og læger er alt for dårlige til at vejlede de unge kvinder om seksualitet. De tager fløjlshandskerne på, så snart de ser en gruppe piger med tørklæde, og undgår at give dem undervisningen for de dyrker jo alligevel ikke sex før ægteskabet:
Men vi er nødt til at forholde os til, at de unge muslimske piger dyrker sex, tilføjer Kristina Aamand.
Ifølge hende er problematikkerne kulturelt betinget med religiøse undertoner. Og når hun mener, at problemerne med tidlige aborter og kunstige mødomme til dels kan forklares med henvisning til islam, hænger det sammen med, at de unge kvinder bruger religiøse argumenter som begrundelse for deres handling.
Kurda Yar, projektmedarbejder i Kvinderådgivningen, der rådgiver kvinder med minoritetsbaggrund, peger på, at islam som sådan ikke er årsag til, at de unge kvinders føler et pres og nogle forventninger fra familiens side om at leve op til en bestemt kultur. I rådgivningen taler hun med kvinder i alle aldre om forskellige problematikker, herunder med unge kvinder om seksualitet.
Der har været henvendelser, som skyldes denne generationskonflikt. Det er det, der er tale om, når kvinderne eksempelvis ringer og vil tale om mødomme, fordi de oplever et pres fra familiens eller omgangskredsens side. Men diskussionen om mødomme eksisterer ikke kun i islam. Jeg tror, det er et kulturpres nærmere end et religionspres. For der er mange kristne unge kvinder fra eksempelvis Irak og Libanon, som har samme kultur og vil opleve samme splittelse, siger hun og fortsætter:
Der er ofte et kollektiv pres på piger fra kulturer, hvor kvinders seksualitet spiller en stor rolle. Samme pres ser man ikke på danske piger, for her har familiemønstrene opløst sig for lang tid siden.
I Sex og Samfund er man opmærksom på denne splittelse hos etniske minoritetskvinder. Nanna Sloth Friis er sundhedsplejerske og koordinerer seksualundervisningen af etniske minoriteter. Hun fremhæver, at gruppen af unge er meget broget afhængig af forældrenes etnicitet og baggrund. En stor del af pigerne har en signifikant ringere viden om graviditet og præventionsformer netop fordi det ifølge islam er forbudt at have sex før ægteskabet.
Derfor taler de ikke med forældrene om sex. Det er et tabu. Inden for islam er seksualiteten en god ting, men det skal være inden for ægteskabets rammer. Derfor står de her unge piger i en kløft mellem deres danske venner, der får kærester og debuterer tidligere, og deres forældre, der udfra en kulturel baggrund siger, at sex før ægteskabet er fuldstændig udelukket. Nogle forældre mener, at jo mere man taler om sex, jo mere opfordrer man til at gå i gang med sex tidligt, siger Nanna Sloth Friis.
Flere undersøgelser viser også, at den viden, de etniske kvinder får, ikke kommer fra forældrene. Og ofte heller ikke fra skolen. For det er langtfra alle piger, der deltager i seksualundervisningen, og på nogle muslimske friskoler udbydes undervisningen slet ikke.
Derimod får de muslimske unge kvinder viden om sex fra deres netværk. Men det kan være problematisk, hvis deres venner heller ikke har nogen stor viden om prævention og seksualitet. For så opstår der myter og fordomme:
Det kan være myter om, at onani er skadeligt, eller at man bliver infertil af p-piller. Fra mit fagområde kan vi se en tendens til, at de muslimske unge kvinder ikke bruger prævention i så høj grad som de danske unge kvinder. Til gengæld har mændene mindre modstand mod at bruge kondom end danske mænd, siger hun.
Det er ikke kun i forhold til kunstige mødomme og ved aborterne hos de helt unge piger under 18 år, at indvandrere og efterkommere dominerer billedet. I den almindelige abortstatistik får danske indvandrerkvinder og efterkommere fra lande med mange muslimer markant flere aborter. Eksempelvis får 20 ud af 1000 kvinder med pakistansk baggrund en abort, mens kun 10 ud af 1000 danske kvinder får en abort, viser den seneste rapport på området fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge Kristina Aamand hænger det sammen med, at kvinderne i modsætning til før ønsker færre børn, måske fordi de har set deres egen mor blive slidt ned til sokkeholderne ved at have mange børn, og det passer ikke til deres ønske om også at gennemføre en uddannelse. Men der er også mange aborter blandt de unge minoritetskvinder i forhold til de danske unge kvinder. Og det hænger igen sammen med det dobbeltliv, de unge kvinder lever.
Blandt pakistanske familier, der jo hovedsageligt er muslimske, er der nogle meget konservative familiemønstre. En pige har ikke sex før ægteskabet, og der er en meget høj grad af seksuel kontrol, også fordi der er store forventninger til, hvad hun skal opnå i livet med hensyn til familie og uddannelse. Derfor kan kvinden aldrig fortælle, at hun er blevet gravid før ægteskabet. I stedet vælger mange at få fosteret fjernet, uden nogen ved det. Selvom hun måske gerne ville have haft barnet, siger Kristina Aamand.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Pigen i indledningen optræder i en af de sager, som man kan læse om i Abortankenævnets rapport fra i år. Navnet på hende fremgår ikke i rapporten af hensyn til pigen. Kristeligt Dagblad har selv fundet på navnet Abida Hafeez og kender ikke pigen.