Det Etiske Råd: Skal ateister nu til at have positiv særbehandling?

- Foto: Arkiv

Debat er intellektuelt slagsmål, hvor meninger og synspunkter brydes uden nogen form for akademisk styring af nogen art

NU ER DET ET PROBLEM for samfundet, at der er en overvægt af teologer og præster, ikke blot i Det Etiske Råd, men også i den etiske debat. Det mener flere forskere, blandt andre Mikael Rothstein, der som bekendt aldrig har brudt sig om kristendom. Alt dette kan man læse i Kristeligt Dagblad den 13. oktober, hvor det er et udvalgt tema.

Man savner flere ateister og imamer i både rådet og debatten. Set herfra virker det mærkeligt: Hvad angår Det Etiske Råd, skal jeg ikke udtale mig, men i debatten har ateister og imamer samme mulighed som præsterne for at ytre sig. Der er frit slag i den retoriske og journalistiske bolledej, så det er blot et spørgsmål om at tage bladet fra munden. Længere er den ikke.

Vil man til at gøre det til et samfundsproblem, man skal regulere sig ud af, så er det først for alvor blevet et problem.

For hvordan skal det foregå? Skal man forbyde præster at ytre sig, fordi de er for mange eller for gode? Eller skal man appellere til dagbladene om, at de ikke prioriterer præsterne og teologerne, skønt de skriver bedre og er klogere end ateisterne og imamerne? Skal man til at lovgive om debattens indhold, mængde og udøvere, så ender det jo med menings­tyranni og ikke meningsudveksling.

I stedet for regulering, så skal vi have agonisme, hvilket vil sige alles kamp mod alle. Debat er intellektuelt slagsmål, hvor meninger og synspunkter brydes uden nogen form for akademisk styring af nogen art.

HVEM SIGER, AT Rothstein og ligesindede har ret? Og hvad, hvis de præster, der blander sig i den etiske debat, faktisk har mere ret i det, de skriver, end så mange andre eksempelvis forskere og ateister? Begrænser man præsterne, hvem skal så bidrage til debatten? Får man ateisterne på banen ved at fjerne teologerne? Det virker middelmådigt og millimeterdemokratisk at gøre den offentlige debat til en konsensusordning, hvor vejr og vind fordeles lige. Så bliver det først farligt.

I stedet for regulering må man appellere til imamerne og ateisterne om at deltage i debatten om etiske problematikker. Om imamerne kan det, ved jeg ikke. Hvad angår ateisterne, så tvivler jeg. De har det så svært med præster, at de sjælden tænker klart. Jonathan Szpirt, næstformand i Ateistisk Selskab, er et godt eksempel. Således udtaler han sig i avisen den 13. oktober: De læger, biologer, filosoffer og psykologer har en faglig indsigt i forskellige mekanismer, hvor præster udtaler sig på baggrund af ørkenreligioners overtro.

To ting skal siges: For det første er Szpirts tiltro til det videnskabelige greb mere end naivt. Den sunde fornuft, som Szpirt nævner, hvis der overhovedet findes sådan en, er ikke uden skyklapper og kun ét perspektiv ved siden af så mange andre perspektiver eksempelvis et teologisk.

For det andet kan man høre på hans udtalelser, at han ikke kender meget til kristendom, når han reducerer den til ørkenfilosofi. Hvordan skal sådan en mand diskutere etiske spørgsmål med præster og imamer? Ja, det lader sig nok kun gøre ved hjælp af regulering. Desværre.

Anders Kjærsig,

sognepræst,

Nr. Søby præstegård,

Årslev