Den danske moral og etik er udfordret af religionerne

Svend Andersen, dr.theol. fra Aarhus Universitet. – Arkivfoto.

Svend Andersen, dr.theol. fra Aarhus Universitet. – Arkivfoto.

Lakha Lama. -

Lakha Lama. - Foto: . / Scanpix

Jeppe Tanderup Kristensen. -

Jeppe Tanderup Kristensen. - Foto: Mette Frandsen.

Koushihan Radhakrishnan. -

Koushihan Radhakrishnan. - Foto: Mette Frandsen.

Danmark er ikke et religiøst homogent samfund længere derfor skal de forskellige religioner også høres i den offentlige debat, mener etikekspert

Muslimske piger får abort uden forældres viden, Kritik af præstedominans i Det Etiske Råd og Flere kræver forbud mod omskæring af drengebørn. Sådan har nogle af overskrifterne lydt i serien Troens Etiske Kampplads fælles for flere af problemstillingerne i artiklerne er, ifølge Svend Andersen tidligere medlem af Det Etiske Råd og professor, dr.theol. fra Aarhus Universitet, at de religiøse skillelinjer i det danske samfund har forandret sig.

Når det eksempelvis hovedsageligt er muslimske unge piger under 18 år, der af abortsamrådene får tilladelse til abort uden deres forældres viden, er det et udtryk for, at de er splittet mellem to kulturer: De tilhører en dansk ungdomskultur, hvor sex og kærester er normalt, og samtidig er de også en del af en traditionel muslimsk religion og kultur, hvor sex før ægteskabet er bandlyst og bringer skam over familiens ære. De får til-ladelse til abort uden forældrenes samtykke og viden, fordi man frygter repressalier som vold og drab fra familiens side.

Og det viser netop, at de religiøse skel forløber anderledes, end vi er vant til:

Vi har altid haft religiøst betinget etisk uenighed eksempelvis om abort og homoseksualitet. Men det har været inden for folkekirken. Men nu er der kommet en ny og temmelig anderledes religion, nemlig islam, som har meget markante opfattelser med hensyn til etisk levevis eksempelvis påklædning og spisevaner, siger Svend Andersen og fortsætter:

Det betyder, at især de unge, der vokser op i et moderne sekulariseret samfund, kommer i nogle konflikter og dilemmaer. Reaktionen fra dansk side har været, at de bliver nødt til at rette sig ind efter vores mere liberale etik. Det danske samfund har en opfattelse af, at vores moral og etik er den rigtige hvis muslimerne vil bo her, må de overtage vores moral. Når abortsamrådene uden videre accepterer, at de muslimske piger skal have abort, er det et udtryk for, at abortsamrådene repræsenterer det danske samfunds flertalsetik. For de lader den moderne verdslige moral, forstået som en verdsliggjort moderne luthersk opfattelse, overtrumfe den traditionelle muslimske etik.

Svend Andersen understreger, at abortsamrådene jo kunne vælge at sige, at man ikke vil forulempe den muslimske etik ved at sige nej til de unge piger. Men det er den verdslige moral, der vinder over den religiøse etik. Og det gør den i stigende grad også i andre tilfælde. For har man først Løjt i Sønderjylland sagt a og ladet den verdslige moral og etik overtrumfe muslimers etik, må man også sige b og lade den gælde, når der kommer problemer i forhold til jøder eller andre religioners etik.

Man kan undre sig over, at jøderne også pludselig bliver et problem. For de har været fredet i de seneste år, selvom de har lignende skikke eksempelvis omskæring. Men her bliver jøderne altså ofre for den mere aggressive indstilling i det danske samfund, hvor verdslig moral er den gældende. Og hvis man vil gøre en verdslig moral gældende over for muslimer, må den også gælde over for jøder. Man må behandle folk lige.

Han henviser til, at jøder i flere tusinde år har omskåret deres drengebørn på ottende-dagen, men det vil flere kritikere, med blandt andre Børnerådet og formanden for Det Etiske Råd i spidsen, have forbudt, så længe drengene er under 15 år og ikke selv er gamle nok til at tage stilling.

Ifølge Svend Andersen er det et udtryk for, at religionernes traditioner er presset af det moderne samfunds etik.

Svend Andersen peger på vigtigheden af, at det ikke kun er de kristne danskere, der bør deltage og høres i den offentlige debat. Det skal jøderne, muslimerne og andre religiøse grupper også, mener han.

I nutidens samfund er det vigtigt at få alles stemmer med. For Danmark er et multireligiøst samfund. Og man kan jo se, at den danske moral og etik herunder Det Etiske Råd også bliver udfordret af religionerne. Tidligere kunne man gå ud fra, at vi alle havde en verdsliggjort moderne luthersk livsopfattelse på trods af forskellighederne. Men nu må vi indse, at der også hører mennesker til Danmark, som ikke har den tankegang, men som tænker på en anden måde især muslimer, siger Svend Andersen og tilføjer:

Og hvis vi mener, at vi først skal tage stilling til etiske spørgsmål efter en offentlig debat, så skal de selvfølgelig høres. Derfor vil jeg også mene, at der burde sidde muslimer i Det Etiske råd.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Laura Schnabel

Blev i 2007 cand.comm. i journalistik og har en bachelor i Kultur og Identitet fra Roskilde Universitet. Født i 1978. Har siden 2007 været ansat på Kristeligt Dagblad. Først som journalist på Kirke og Trosredaktionen og nu på Indlandsredaktionen som sundhedsjournalist.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.