Danske firmaer nedtoner jul og holder mangfoldighedsfester

Direktør for Skolestyrelsen Martin Isenbecker er tilfreds med resultatet af Skolestyrelsens rundspørgen hos lærere om nationale test.

Det er misforstået at ville fjerne julefest og andre kulturkristne markører for at rumme alle medarbejdere, mener Thomas Hoffmann, ph.d. og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet med speciale i islam. Foto: Tao Lytzen Denmark / Scanpix

relevante temaer

Store virksomheder har udskiftet julefejring og julegaver med neutrale fester under henvisning til religiøs og kulturel mangfoldighed. Misforståede hensyn, mener muslimer og forskere: Problemet er snarere fravær af religion

Hellere fjerne kulturkristne spor og juletraditioner end risikere at støde medarbejdere med en anden religion eller kulturel baggrund.

Det lader til at være tanken hos nogle af landets største virksomheder, som derfor hverken har julegaver eller julefester for de i alt cirka 5000 medarbejdere. For eksempel har møbelkoncernen Ikea flyttet julefesten til en årsfest i september, hvor medarbejdere får en årsgave frem for en julegave.

LÆS OGSÅ:
Kristendom giver sammenhold og fællesskab

Vi ville ikke lave noget, der skulle være afhængigt af religion. Det hænger sammen med virksomhedens mangfoldighedspolitik. Det er ikke, fordi der var en særlig efterspørgsel fra medarbejderne. Men vi har været en af frontløberne på det område, at der skal være plads til os alle sammen både i forhold til religion og alt muligt andet, siger kommunikations-ansvarlig Tina Lindharth.

Hun tilføjer, at man ikke har fjernet spiritussen af hensyn til for eksempel muslimske medarbejdere:

Men man kan selvfølgelig være med, selvom man ikke drikker.

Tøjgiganten Bestseller holder ligeledes vinterfest frem for julefest, og medarbejdernes julegave kaldes for nytårsgave, fortæller kommunikationsansvarlig Jesper Stubkier.

Vi har en lang række udenlandske medarbejdere ansat både i Danmark og rundt omkring i verden, som vi selvfølgelig tager hensyn til, siger han og tilføjer, at ikke al jul er fjernet fra arbejdspladsen: Medarbejderne markerer ferien med en juleafslutning, og der står glædelig jul i virksomhedens nytårskort.

LÆS OGSÅ: Virksomheder siger farvel til kristendom og goddag til mangfoldighed

Men det er misforstået at ville fjerne julefest og andre kulturkristne markører for at rumme alle medarbejdere, mener Thomas Hoffmann, ph.d. og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet med speciale i islam.

Langt de fleste muslimer vil ikke have det store problem med julefest eller julegave. Jeg tror egentlig snarere, problemet er alkohol og druk til den slags fester. Så det er en lidt misforstået mangfoldighedstanke at lyse det religiøse og det kulturreligiøse i band. Det er jo en klassisk mellemøstlig anke mod Europa, at det er gudløst. De fleste muslimer har en socialreligiøs konservatisme, hvor de synes, at det religiøse element godt må være markeret i samfundet, siger han.

Samme undren kommer fra en af landets største muslimske bevægelser, Islamisk Trossamfund. Julens religiøse dimension burde tværtimod være langt mere tydelig, mener talsmand Imran Shah.

Det kan godt virke som misforstået tolerance, hvis man forsøger at fjerne noget for at respektere muslimer uden at spørge dem. Der er højst sandsynligt medarbejdere, der synes, det er mest rigtigt at fejre jul. Hvorfor skal det så afskaffes, hvis muslimer ikke har ytret noget ønske om det?, siger han og tilføjer:

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvilke signaler julen bør sende. I den forbindelse er det synd, at forbrugerkulturen udhuler det spirituelle budskab, som julen burde være.

LÆS OGSÅ: Kirkeanalyse: Ingen kunne holde jul ud hele året

Ph.d. og konsulent med speciale i kulturmøde Mogens S. Mogensen er lige så undrende:

Hverken muslimer eller buddhister eller folk med nogen anden religion ville blive stødt over en religiøs fejring som julen.

Ikea og Bestseller afviser imidlertid kritikken: Der er ikke tale om et misforstået hensyn. Ikeas Tina Lindharth siger:

At vi holder årsfest og giver årsgave handler om at markere afslutningen af et virksomhedsår og om at sige tak for indsatsen til alle medarbejderne.

Langtfra alle danske virksomheder deler denne politik. I Grundfos mødes medarbejderne til en samling inden jul, hvor Viborgs biskop, Karsten Nissen, læser juleevangeliet og taler. Niels Due Jensen er formand for den fond, der er hovedejer af Grundfos:

Når ikke-etniske danskere arbejder i Danmark, må de også leve med den tro, der er her i landet. Det oplever jeg en stor tolerance over for, så længe vi bare lader være med at blande os i deres religion.

Tobias Stern Johansen

Tobias Stern Johansen (f. 1978) har læst journalistik på Roskilde Universitet og retorik på Københavns Universitet og blev i 2009 cand.comm. i journalistik. Fra 2009 til 2014 arbejdede han som journalist på Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktion, og fra 2014 har han arbejdet på avisens internetredaktion.

Helle Bastrup

Født 1982. Uddannet journalist fra University of Missouri, USA og Danmarks Journalisthøjskole 2008. Kommunikationsmedarbejder i Kristeligt Forbund for Studerende 2008-2012.Siden februar 2012 ansat som journalist på Kirke og Tro redaktionen med base på Kristeligt Dagblads redaktion i Aarhus.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.