Blasfemi i Danmark

Portugal blev mandag vidne til landets første homoseksuelle vielse, da to lesbiske kvinder udvekslede troskabsløfter ved en borgerlig ceremoni.Nu har Argentina også sagt ja til homoseksuelle vielser. Foto: Scanpix.

Rosinen i pølseenden, hvad angår blasfemisager i Danmark, er Jyllandsposten, der i 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed, udført af tegneren Kurt Vestergaard. Foto: Mikkel Østergaard Denmark / Scanpix

Siden 1938 er danskere kun to gange dømt for blasfemi. Anmeldere har flere gange forsøgt sig med anklager

Det er 66 år siden, den danske blasfemiparagraf sidst blev benyttet.

I 1946 troppede et kærestepar op til karneval iført præstekjoler. Det var der intet odiøst i, men da parret døbte en legetøjsdukke, overskred de den svært definerede grænse for blasfemi. Parret fik en bøde for dukkedåben og sluttede sig dermed til en eksklusiv men lidet eftertragtet klub med ganske få medlemmer.

LÆS OGSÅ: Hvor går grænsen mellem blasfemi og ytringsfrihed?

I januar otte år tidligere faldt der dom over en gruppe danske nazister, som havde uddelt løbesedler, der beskyldte jødiske skrifter for at opfordre til overgreb mod ikke-jødiske piger, men siden da har straffelovens paragraf 140, bedre kendt som blasfemiparagraffen, kun ført til dom i dukkedåbssagen fra 1946.

To programchefer fra DR blev dog sigtet for blasfemi, efter at Danmarks Radio i 1971 lod sangerinden Trille synge visen Øjet. Ifølge anklageren afbildede visen Gud med en utilfredsstillet kønsdrift (...), hvorved den kristne lære om Guds overmenneskelige egenskaber bespottes. Men DR blev frifundet.

Siden da har der aldrig været rejst tiltale for blasfemi, selvom flere anmeldere har forsøgt sig.

Blandt andet i følgende langstrakte affære:

I 1973 fik multikunstneren Jens Jørgen Thorsen bevilget 600.000 kroner fra Det Danske Filminstitut til sin film Jesus vender tilbage, som dog ikke fik premiere før i 1992. I den endelige film vender Jesus tilbage til Jorden i år 2000, hvor han blandt andet forelsker sig i en kvindelig terrorist.

Men inden danskerne fik filmen at se, tiltrak Thorsen sig større opmærksomhed med et maleri. På facaden af en restaurant malede han en korsfæstet mand med erigeret penis.

Godt 10 år efter premieren på Jesus vender tilbage var kristne helligheder igen i fokus.

Kvickly solgte klip-klap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Judas (først antaget for at være Jesus), hvilket førte til blasfemianmeldelser fra både det katolske menighedsråd i Vordingborg og fra Foreningen Dansk Kultur.

Kvickly trak sandalerne tilbage fra handlen med en forklaring om, at sandalerne er købt, fordi de er smukke og moderne, og det har ikke været hensigten at støde mennesker.

I løbet af 00erne var DR igen involveret i blasfemisager.

Først efter at have vist den hollandske filminstruktør Theo van Goghs islamkritiske kortfilm Submission i 2004 og året efter på grund af dokumentarudsendelsen Stormslag, hvor et heavy metal-band prydede sit øvelokale med graffititeksten Dræb de kristne.

Rosinen i den blasfemiske pølseende er Morgenavisen Jyllands-Postens 12 tegninger af den muslimske profet Muhammed.

Avisen trykte tegningerne i september 2005, og efter flere anmeldeser af blasfemi undersøgte Rigsadvokaten i februar 2006 sagen, men han fandt ikke grundlag for at rejse tiltale.

Jon Gehlert

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i juni 2010 og efterfølgende ansat ved avisens Aarhus-redaktion. Fra februar 2012 ansat ved avisens indlandsredaktion i København med hovedansvar for socialstof. Født 1984.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.