10 voldsomme eksempler på moral og etik i Bibelen

Bibelen er fuld af overraskende eksempler på Guds udmåling af straf. Læs nogle af dem her. Billedet: " Dommedag" af Dettaglio.

Bibelen er en ressource til trøst og vejledning for milliarder af mennesker. Men nogle af Bibelens anvisninger kan i nutidens lys virke lidt prekære. Her er 10 eksempler på kendte og ukendte skriftsteder om moral og straf i Det Gamle og Det Nye Testamente

Hvad er det rigtige at gøre?

Bibelen er en af de bøger, mange mennesker bruger som pejlemærke i moralske beslutninger, og grundlæggende lærer Bibelen, at du skal elske din næste som dig selv (Tredje Mosebog 19, 18). Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem, sagde Jesus i Lukasevangeliet 6, 31, og det kaldes den gyldne regel.

LÆS OGSÅ: Den Gyldne Regel er kernen i kristendommen

Men der er også steder i Bibelen, hvor straf og moral udlægges på en måde, som kan tænkes at hæve et øjenbryn på de fleste mennesker i dag. Hjemmesiden Listverse har samlet 10 eksempler, som vi viderebringer her.

Bibelversene er taget ud af en sammenhæng. De kan for det meste fortolkes anderledes ud fra den gyldne regel. Men de står ikke desto mindre i Bibelen.

Uden videre forbehold her er ti specielle eksempler på etik, moral og strafudmåling i Bibelen:

1. Undgå at forbande dine forældre

Tredje Mosebog 20,9 og Matthæusevangeliet 15,4

I Bibelens tredje bog listes en række lovovertrædelser, som ifølge Gud på gammeltestamentelig tid fortjente dødsstraf. I kapitel 20, vers 9 står:

Hvem som helst, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Han har forbandet sin far eller sin mor. Han har selv skylden for sin død.

Jesus gentager ordene i Matthæusevangeliet 15, 4:

For Gud har sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden

2. Har du fnat, beskadigede testikler, pukkelryg eller er dværg

Tredje Mosebog 21, 16-21, 23

I et afsnit om bestemmelser over præsteskabets hellighed, lyder Guds ord til Moses:

Sig til Aron: Ingen af dine efterkommere i slægt efter slægt, som har en legemsfejl, må komme nær og frembære sin Guds føde. Ingen mand, som har en fejl, må komme nær, hvad enten han er blind eller halt, har hareskår eller en forvokset legemsdel, eller han har brækket ben eller arm, er pukkelrygget eller dværg eller har hvid plet i øjet, eller har skab eller fnat eller beskadigede testikler. Ingen af præsten Arons slægt, som har nogen fejl, må træde frem og frembære Herrens ofre. Hvis han har en fejl, må han ikke træde frem og frembære sin Guds føde.

Folk med legemsfejl har lov at spise sin Guds føde, fortsætter teksten. Men han må ikke komme hen til forhænget, og han må ikke komme nær til alteret, for han har en fejl; han må ikke vanhellige min helligdom, for jeg, Herren, helliger den. (vers 23).

LÆS OGSÅ: Religiøs eller ikke religiøs etik?

3. Hvis man råber skaldepande..

Anden Kongebog 2, 23-34

I Anden Kongebog kan man blandt andet læse om profeten Elisa, som havde et nært forhold til Gud. På et tidspunkt begav han sig fra Jeriko til Betel. Her er, hvad der skete:

Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande! Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel.

4. I krig og kærlighed?

Fjerde Mosebog 31, 17-18

Israelitterne og midjanitterne var i krig, og Gud havde sagt til Moses: Skaf israelitterne hævn. Det fik israelitterne i en sikker sejr, men da hærførerne valgte at lade alle kvinder leve, irettesatte Moses dem:

Moses blev vred på hærens beskikkede tusindførere og hundredførere, da de kom tilbage fra krigen, Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand. Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand, skal I lade leve hos jer.

5. Kvinderne skal tie stille

Første Korintherbrev 14, 34-35

Her er et bibelvers, der stadig i dag debatteres og blandt andet bruges af nogle som argument mod at have kvindelige præster. Ofte pointeres det af andre, at man ikke skal tage noget ud af en sammenhæng, og at Paulus her skriver til en helt bestemt menighed, som måske har helt specielle problemer med larm i kirken. Men vi lader den teologisk-historiske debat foregå andetsteds og viderebringer blot de omdiskuterede vers, som de står taget ud af en sammenhæng, ligesom alle de andre vers i denne artikel. Paulus skriver:

Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.

QUIZ: 5 quizzer om religion og etik

6. Kvinderne skal virkelig tie stille

Første Timotheusbrev 2, 11-14

Og her et vers i samme dur fra et af Paulus breve:

En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.

7. Før dem herhen og hug dem ned for mine øjne

Lukasevangeliet 19, 25-27

I Lignelsen om de betroede pund fortæller Jesus om en mand af fornem slægt, som rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage.

Det gjorde de fleste. En gjorde et pund til ti pund, en anden et pund til fem pund. De blev belønnet. Men nogle ville ikke have manden til konge, og en enkeltgemte sit betroede pund i et tørklæde i stedet for at arbejde med pengene, så de voksede. Og så sagde kongen i Jesu lignelse følgende til sine folk:

Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.

8. Jesus kommer ikke i fred

Matthæusevangeliet 10, 34-37

Hvorfor kom Jesus? Igen, taget ud af en sammenhæng, men med Jesu egne ord:

Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.

LÆS OGSÅ: Etik og kristendom

9. Er du bøsse, så må du dø

Romerbrevet 1, 27-32

Sladder, bagtalelse, griskhed, blodtørst, misundelse det er skidt. Der er også noget andet, man ifølge dette udklip fra Paulus længste brev bør skamme sig over.

Vi har, sådan som djævlen læser Bibelen og denne liste opbygges, fremhævet to vers:

Og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

10. Så kan de lære det

Johannes Åbenbaring 2, 21-23

Vi slutter listen i Bibelens sidste bog, Johannes Åbenbaring, som fortrinsvis består af et drømmesyn. Jesus beder Johannes skrive til menighedens engel i Tyatira, at han har det imod dem, at de finder sig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød.

Guds søn fortsætter:

Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger.

TEMA: Religion og etik