Vil du se mit spøgelse

RELIGION OG TENDENS: Der er ikke længere noget, der hedder privat. Det er slettet af tidsånden, siger biskop og fremtidsforsker. Derfor vil både ministre og menigmand fortælle om åndelige oplevelser på tv

Kjeld Hillingsø er generalløjtnant, og i mange år var han Danmarks næsthøjest rangerende militærmand. Pludselig sad han i et tv-studie og fortalte om spøgerier på familiens landejendom Juelsberg og hjemme i villaen i Charlottenlund.

Hvad fik den estimerede militærmand til at fortælle om spøgerier i privatlivet til tv-seerne?

- Bortset fra militære hemmeligheder mener jeg ikke, at man behøver at holde ting hemmeligt. Da jeg blev spurgt, var det helt naturligt for mig også at svare. Efterfølgende er der mange, der er kommet til mig og har fortalt mig om deres oplevelser, men der er ikke noget af alt dette, der rokker ved mit livsfundament. Jeg er almindelig kristen med sporadisk kirkegang og aftenbøn, der ikke er sporadisk, siger Kjeld Hillingsø.

Tabu er borte

Hillingsø har dannet fortrop i noget, der kan ligne en national bekendelsesbevægelse, hvor både naboen og nevøen vil dele åndelige erfaringer. Det var tv-journalisten Thomas Breinholdt, der inviterede Hillingsø til at fortælle om sine åndelige oplevelser i en særudgave af programmet »Åndernes Magt«, hvor kendte på stribe fortalte deres historier.

Her kunne seerne også høre politikeren Marianne Jelved og instruktøren Thomas Vinterberg fortælle om deres møde med det åndelige. Programmet blev blandt de mest sete tv-udsendelser i den måned i 2000.

Thomas Breinholdt mener, at udsendelsen med de kendte gjorde det legitimt for danskere at dele åndelige oplevelser både ved middagsborde og i tv-studier.

- Da jeg lavede de første programmer af »Åndernes Magt«, var det svært at få folk til at medvirke. Vi måtte for eksempel droppe et program, fordi de medvirkende sagde fra, og vi tabte over 300.000 kroner. Men i dag er det tabu væk. Folk er ikke bange for, hvad naboen og kollegerne tænker, hvis de skulle se dem fortælle om bankeånder og spøgelser på tv, siger Thomas Breinholdt.

I dag laver han programmet »Klarsyn«, hvor flere end 500 meldte sig til at møde et medie og medvirke i programmet. I øjeblikket søger TV Zulu medvirkende til et nyt program af samme art, og interessen for at medvirke er ikke dalende.

- Jeg kan af og til være bekymret over, at vi har fået gjort de åndelig oplevelser så synlige. Nu er det, som om man helst skal kunne fortælle om en åndelig oplevelse for at være rigtig, siger Thomas Breinholdt.

Ærlighed vinder

Fremtidsforskeren Rolf Jensen forstår godt, hvorfor generalløjtnant Hillingsø takkede ja til at være med i Thomas Breinholdts program.

- Det ærlige kommunikerer og tiltrækker opmærksomhed. Man vinder altid point, hvis man fortæller, hvad man tror på. Det, der tros på, bliver troet. Hvis du er begejstret for det ene eller andet, er det smitsomt. Der er mere og mere plads til de store historier om, hvorfor vi er til.

- Tidligere var der noget, der hed privat, men det har tidsånden langsomt slettet ud. Vi har altid haft behov for at spejle os i hinandens oplevelser, og i dag er det blevet tilladt at vedkende sig det behov og dele alle slags oplevelser, siger Rolf Jensen.

Oplev det selv

Gadeevangelisten, der står på gågaden med vindblæst hår og brochurer om kristendommens doktriner, får ikke megen opmærksomhed, men kvinden, der ved middagsselskabet fortæller om sine oplevelser hos spåkvinden, får bordherren til at fæstne blikket, ligesom seere klæber til skærmen uge efter uge for at følge mystiske oplevelser i den stime af tv-programmer, der er fulgt efter »Åndernes Magt«.

Etnolog Kirsten Marie Bovbjerg har arbejdet med erhvervslivets brug af personlighedsudviklingskurser og siger om danskernes lyst til at dele åndelige oplevelser:

- Religiøsiteten skal være bundet til det selvoplevede. Det ultimative sandhedsbevis er, at man har oplevet det i sit eget liv. Fra mit arbejde med virksomheders brug af personlighedsudviklingskurser ved jeg, at det i dag er et ideal, at et menneske skal hvile så meget i sin egen selvindsigt, at det kan referere til sig selv som autoritet.

- Derfor kan man også tale om en hel anden type åndelighed. I den moderne religiøsitet er der ikke en teolog, der udlægger en tekst, men man fortæller, hvad man tror på, og hvad man selv er kommet frem til. At fremsige bibelvers eller citater fra Koranen virker ikke autentisk, men det gør oplevelser, man selv har været igennem.

Dåseåbneren

Biskoppen og forfatteren Jan Lindhardt har flere jakker i sit skab. Selv om han ikke går meget op i påklædning, har han også slips nok til at danne en palet. I en tid, hvor mange har travlt med at sende signaler, om hvem de er, gennem valg af påklædning, vil biskoppen gerne holde kortene tæt til kroppen og bære jakke, som nærmest har et uniformsagtig præg.

Hvad vedkommer mon biskoppens private garderobe en artikel om menneskers iver efter at fortælle om åndelige oplevelser?

- Billedlig talt har det moderne menneske været udsat for en dåseåbner. I den unge generation smider man jakkesættet og tager en t-shirt på med et budskab hen over brystet. Jeg tilhører en generation, der har værnet om det private, men i dag kan ingen af os leve op til at være det lukkede, private menneske. Alt bliver vist frem. Der er ikke noget, du ikke kan vise frem. Det er et opbrud med en lang historie.

- Filosoffen Søren Kierkegaard gjorde en dyd ud af, at ingen måtte kende menneskets inderste væsen. En af grundtankerne hos psyko-analytikeren Freud var, at menneskets inderste var hemmeligt, og der skulle en psykoanalytiker til at åbne det, men i dag er det hamrende uaktuelt med Freud, fordi mennesker generelt åbner sig som blomsterknopper på en forårsdag, siger Jan Lindhardt.

Blufærdighed væk

Jan Lindhardt har to bud på, hvorfor mennesker for eksempel ubesværet lader tv kigge med, når de møder et medie, der sætter dem i kontakt med en afdød.

- De elektroniske medier har skabt en generation, der hungrer efter at blive set. Og for at blive rigtig »set« skal man på tv. Det er sagt mange gange før, men der eksisterer en latterlig ærbødighed for folk, der har været på tv. Man vil ses og dele sin historie med mange - og det gælder også åndelige oplevelser, siger Jan Lindhardt og uddyber:

- I dag har vi mennesker omkring os hele tiden. Enten er man i selskab med nogle, eller man åbner entrédøren til et tomt hus og tænder pr. automatik for tv, hvor der er mennesker. Vi vænner os til at se på folk hele tiden og dermed også til selv at blive set på. Unge er ligeglade med, om de bor i et »Big Brother-hus« og bliver filmet fra alle vinkler. De unge er villige til at fortælle om deres liv og følelser til næsten fremmede. Blufærdigheden er væk.

- Min generations projekt med at værne om personlighedens inderste kerne som privat er både hedengangen og håbløst. Unge synes slet ikke, det er ønskværdigt, fordi deres projekt er udadvendt. Det kan godt være, at mange siger, at de længes efter ensomhed, men så skal de have mobiltelefonen med i lommen, siger Jan Lindhardt.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk