Teater efterlyser 12-årig som reklamestunt
Falsk efterlysning skal skabe opmærksomhed om teaterstykke. Moster til tidligere forsvundet pige kalder det "dårlig smag"
HVOR ER MIN DATTER?
"Min 12-årige datter forsvandt på vej hjem fra ridning d. 27. maj. Hun er 140 cm. høj, har blå øjne og er spinkel af bygning. Hvis du har set hende, skriv straks til mailadressen nedenfor. På forhånd tak. Far."
Sådan lyder teksten på en plakat, som i omkring 1000 eksemplarer hænger på S-togsstationer, lygtepæle og andre offentlige steder i København. Plakaten er bare ikke, hvad den giver sig ud for. Den lyshårede pige i blå sweater, som pryder billedet på A4-plakaten, er slet ikke forsvundet.
Hun er skuespiller, og plakaten er i virkeligheden reklame for et teaterstykke, der har premiere på Teater Grob på Nørrebro i dag. Men det er en usmagelig form for markedsføring. Det mener Connie Sølvborg fra Herlev, der selv har oplevet, at en nær pårørende var forsvundet.
Hendes dengang 13-årige niece var i februar i fjor væk i tre døgn, inden hun blev fundet i god behold.
"Det er meget dårlig smag at finde på sådan noget. Når man får at vide, at nogen er forsvundet, begynder man jo at kigge efter dem, og man føler med de pårørende. Det oplevede jeg, da Natascha var forsvundet, og vi efterlyste hende. Men hvis man begynder at bruge sådan noget som reklame, mister det jo virkningen i de tilfælde, hvor folk virkelig har brug for hjælp," siger Connie Sølvborg.
Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, er enig:
"Personligt støder det mig. Man får jo følelsen af, at der er sket noget skrækkeligt med det barn. Det er ikke sådan, at reklamen specielt skader børn, men det er en måde at bruge børn på i markedsføring, som jeg finder upassende."
Ifølge Teater Grobs producent og administrative leder, Maja Ries, er den specielle markedsføring for teaterstykket valgt, fordi det handler om en far, der netop hævder, at hans datter er forsvundet. I virkeligheden holder han hende fanget i sin kælder. Altså en historie, der minder om Josef Fritzl-sagen fra Østrig.
"Vi er selvfølgelig godt klar over, at det er en kontroversiel kampagne. Vores pointe er bare, at de her overgreb foregår, og at vi ikke kan lukke øjnene for virkeligheden. Og det har vi været nødt til at prøve at råbe op om," siger Maja Ries og understreger, at både Teater Grobs logo og adressen til teatrets hjemmeside optræder nederst på plakaten.
Med andre ord har teatret ikke forsøgt at skjule for beskuerne, hvem afsenderen er. Alligevel har teatret fået mange reaktioner på reklamen, oplyser Maja Ries:
"Nogle få har ikke kunnet afkode, at det var fiktion, før de kom ind på vores hjemmeside, og det har de været stødt over. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, og der har vi også lært noget. Set i bakspejlet skulle vi nok have gjort mere opmærksom på, at det var reklame for et teaterstykke."
Herhjemme har blandt andre turismeorganisationen Visit Denmark tidligere forsøgt sig med samme form for markedsføring, som ifølge lektor Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet, kaldes guerilla marketing. Simpelthen fordi den ligesom en guerillakrig er lidt skjult og udgiver sig for at være noget andet, end den egentlig er.
I efteråret placerede Visit Denmark en video på Youtube, hvor den unge, danske kvinde Karen efterlyste faderen til sit barn. Historien var dog fiktion, og Karen var skuespiller. Visit Denmark endte med at fjerne videoen og beklage, at sagen havde stødt så mange mennesker.